Indsigt: I Grønland er jeg for dansk, i Danmark er jeg 'bare' grønlænder

I Grønland er jeg for dansk, i Danmark er jeg 'bare' grønlænder

De kommer til Danmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde. Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvis stor del ender med at leve en udsat tilværelse med hjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse.

Mandag d. 27. januar 2014
Rådet for socialt udsatte
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Sociale organisationer, fagfolk og ildsjæle, der arbejder med og for socialt udsatte mennesker, har igennem længere tid talt om et stigende antal socialt udsatte grønlændere - heriblandt også unge. De kommer til Danmark for at tage uddannelse, finde bolig og arbejde. Mange lever et godt liv i Danmark, men en forholdsvis stor del ender med at leve en udsat tilværelse med hjemløshed, misbrug, fattigdom og/eller sindslidelse. Det fik Rådet for Socialt Udsatte til at undersøge nærmere, om der gør sig noget særligt gældende for socialt udsatte grønlændere. Publikationen her er resultatet af vores undersøgelse.

Der har tidligere været fokus på udsatte grønlændere. I 2003 udgav Socialministeriet en hvidbog om udsatte grønlændere Til at følge op på hvidbogen blev der afsat en pulje på 20 millioner kroner over 4 år til flere indsatser for socialt udsatte grønlændere Men evalueringen af indsatserne i 2008 viste, at næsten alle projekter stoppede eller kun kørte videre i et begrænset omfang, da puljepengene slap op. Først med satspuljeaftalen 2013 bliver der igen taget centrale initiativer for at hjælpe udsatte grønlændere. Der blev afsat 13,4 millioner kroner over fire år til en grønlænderstrategi, der skal forbedre inklusionen af målgruppen ved bl.a. at udarbejde samarbejdsmodeller mellem henholdsvis de private/frivillige indsatser for målgruppen og den sociale kommunale indsats. Fem projektkommuner deltager. I satspuljeaftalen 2014 er der afsat 4,4 mio. kroner årligt til at gøre den sociale indsats i De Grønlandske Huse permanent. Med erfaringerne fra den tidligere indsats i baghovedet opfordrer Rådet for Socialt Udsatte til, at de -forhåbentligt - gode erfaringer fra den nuværende grønlænderstrategi efterfølgende bliver fastholdt og udbredt til hele landet.

Der eksisterer information om målgruppen, men den er ofte projektnær. Der mangler information på skrift om, hvad socialt udsatte grønlændere selv synes, der skal til for at ændre situationen. De virkelige eksperter skal høres om, hvad der er den bedste hjælp at få, når man ankommer til Danmark fra Grønland, og hvis man som grønlænder i Danmark er kommet i en socialt udsat situation. Det er det, som denne publikation videregiver.

Rådet har i tidligere undersøgelser givet en stemme til fattige i undersøgelsen "Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt" og til socialt udsatte unge i undersøgelsen "Jeg føler mig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet".

Samtalerne med grønlænderne er gennemført i sidste halvår af 2013. Det er rådets sekretariat og rådsmedlem Mille Schiermacher, der har talt med 12 brugere af tilbud til socialt udsatte om deres liv op til og efter, at de flyttede til Danmark, og deres oplevelse af mødet med Danmark og det danske hjælpesystem. Deres personlige fortællinger kan du læse her.

Derudover har vi opsummeret de problemstillinger, som de medvirkende, litteraturen, lovgivningen, eksperter og praktikere har fortalt os. Undersøgelsen her giver altså bud på de vigtige forhold, som man skal være opmærksom på, når man laver tilbud til og for udsatte grønlændere. Vi håber, undersøgelsen vil blive brugt af beslutningstagere, praktikere og frivillige. Og vi håber, den kan være med til at aflive nogle af de fordomme, der eksisterer om udsatte grønlændere.

Rådet for Socialt Udsatte vil senere i 2014 komme med sine konkrete anbefalinger.

God læselyst!

Jann Sjursen, januar 2014

Læs rapporten her
I Grønland er jeg for dansk og i Danmark er jeg bare grønlænder