Grønlandske unge på efterskole i Danmark

Efterskolerne i Danmark spiller en vigtig rolle, som kompetencegivende forløb mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor dansk som andetsprog styrkes, fordi dansk ofte er det primære sprog i det videre uddannelsesforløb

Tirsdag d. 11. februar 2014
Departementet for Uddannelse Kirke Kultur og Ligestilling
Maren Ottar Hessner
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Uddannelse.

(an) I dag støtter Grønlands Selvstyre unge grønlænderes mulighed for at tage på efterskole i Danmark, fordi efterskoleophold i Danmark er en del af den grønlandske uddannelsesstrategi. Det Grønlandske Landsting vedtog desuden i 2005 en uddannelsesplan med en målsætning om, at 2/3 af arbejdstyrken i Grønland skal have opnået en kompetencegivende uddannelse i 2020. I denne sammenhæng spiller efterskolerne i Danmark en vigtig rolle, som kompetencegivende forløb mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor dansk som andetsprog styrkes, fordi dansk ofte er det primære sprog i det videre uddannelsesforløb. Hvert år tager omkring 300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. Antalsmæssigt er det ca. 1/3 del af en ungdomsårgang i Grønland. Derfor er efterskole i Danmark en større brik i det grønlandske uddannelsessystem. Der er få undersøgelser og publikationer på området. En evaluering af Selvstyrets (daværende hjemmestyre) støtteordning fra 2005 peger på, at det overordnet set er en velfungerende ordning, og at frafaldet, da undersøgelsen blev foretaget, kun lå en smule over det generelle frafald på efterskolerne. I dag oplever flere aktører på området dog tegn på et stigende frafald, samt at de grønlandske unge kommer herned med svagere dansksproglige forudsætninger, hvilket kan have en øget negativ indvirkning på de unges trivsel, samt sociale og faglige udbytte af efterskoleopholdet. Denne tendens kan skyldes flere faktorer, f.eks. mindre danskundervisning i den grønlandske folkeskole, men også at de unge grønlændere generelt er blevet et år yngre, fordi mange tidligere gik på efterskole efter at have afsluttet den grønlandske 11. klasse, som blev nedlagt i 2008. Samtidig med at de unge bliver dansksprogligt svagere, ønsker man fra Grønlands Selvstyre at støtte, at flere unge får et vellykket ophold på efterskole i Danmark. Som det ser ud lige nu, er der derfor en udfordring i både at forfølge de politiske visioner om at støtte flere unges efterskoleophold i Danmark og samtidig arbejde med det vilkår, at en stigende del af de grønlandske unge ikke har de dansksproglige forudsætninger for at gennemføre et udbytterigt efterskoleophold i Danmark. For at de unge ikke kommer i klemme i denne problematik, er det vigtigt at alle aktører omkring de unge samarbejder optimalt. Vi vil beskrive, hvordan udfordringen i samarbejdet primært omhandler manglende rolle- og ansvarsfordeling imellem aktørerne på området, manglende viden og vidensdeling, samt manglende kommunikation. Vi vil i rapporten komme med anbefalinger til, hvordan disse forhold kan forbedres.

(an)