Makrelfiskeriet

Om nødvendigt kan det også blive relevant tage fiskeriaftalen mellem EU og Grønland op til overvejelse. Det hører ingen steder hjemme at sådanne lande og EU kan indgå en aftale, som i bund og grund forhindrer Grønland i at udvikle et nyt fiskerierhverv.

Fredag d. 21. marts 2014
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: EU og Grønland, Fiskeri, Internationale spørgsmål.

Landsstyret bør snarest muligt blande sig i forhold til den nye makrelaftale mellem EU, Norge og Færøerne som har til formål at holde Grønland ude af dette fiskeri.

Til vores bestyrtelse har vi noteret os at Færøerne, EU og Norge for egen vindings skyld netop har indgået en aftale om makrelfiskeriet. Dermed har parterne aftalt at Grønland, Island og Rusland som medlemslande i NEAFC (North East Atlantic Fischers Commission) skal deles om en kvote på sølle 42.537 tons makrel.

Aftaleperioden som løber fra 2014 til og med 2018 indeholder herudover en bestemmelse om, at aftalenationerne forpligter sig til at der ikke må udchartres fiskefartøjer til brug for makrelfiskeriet i grønlandsk farvand og at man på anden vis agter at forhindre Grønland i at udvikle makrelfiskeriet i grønlandsk farvand.

Inuit Ataqatigiit finder makrelaftalen mellem de nævnte lande og EU direkte skadeligt for Grønland og derfor uacceptabelt for os. Vi skal derfor appellere til at landsstyret snarest blander sig i forhold til den indgåede aftale og om nødvendigt tager fiskerisamarbejderne op til revision.

Grønland har hidtil støttet op om Færøernes fiskeriinteresser. Vi har således i særdeleshed kæret os om færingernes problemer i forhold til EU’s dominerende makrelinteresser og ligeledes har vi støttet op om deres internationale fiskeriinteresser, hvilket vi bl.a. viste da færøske fiskefartøjer efter fangsttogter i havområdet 3 L fik landingsforbud i Canada.

Om nødvendigt kan det også blive relevant tage fiskeriaftalen mellem EU og Grønland op til overvejelse. Det hører ingen steder hjemme at sådanne lande og EU kan indgå en aftale, som i bund og grund forhindrer Grønland i at udvikle et nyt fiskerierhverv.

Inuit Ataqatigiit mener derfor at aftalen er direkte skadelig for Grønlands bestræbelser for at få en stabil og fremadrettet økonomisk udvikling og som ydermere kan udvikle sig til et problem for hele rigsfællesskabet med et internt konflikt til følge for forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre til at landsstyret snarest retter en protest imod den nyligt indgåede makrelaftale.