Et stærkt fællesskab kræver åben dialog

Den juridisk faderløse person, som uheldigvis blev født det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt og under den forkerte lov, i forhold til at have ret til en far.

Onsdag d. 30. april 2014
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Folketinget, Juridisk faderløse, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Sprog og vores to parlamenter
Råstofferne må ikke blive en sovepude
Fiskeri: Internationale aftaler og grønlandske kvoter
Bred, inkluderende og nytænkende erhvervsudvikling i Grønland
Vores fælles historie
Et stærkt selvstyre kræver indsats fra alle


Rigsfællesskabsdebat
Ordførerindlæg Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit
Folketinget 29. april, 2014


Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at Folketinget i dag sætter særligt fokus på Rigsfællesskabet. Rigsfællesskabets konstruktion er under konstant udvikling, derfor er det strengt nødvendigt, at vi på alle niveauer styrker vores indsats, og evaluerer og forbedrer vores indbyrdes strukturer. Det er vigtigt med en årlig debat som denne.

Jeg vil i den forbindelse kort anerkende den gestus og interesse der udvises fra landsstyret ved, at Formanden for landsstyret er til stede her under debatten. Jeg syntes det er vigtigt, at de andre regeringsledere i rigsfællesskabet også følger denne vigtige debat.

Sprog og vores to parlamenter
Nogle af de ting jeg tidligere har fremhævet her fra talerstolen vil jeg kort gentage: Det handler blandt andet om, at der skal sikres et administrativt og strukturelt system som tager højde for de sproglige forskelle mellem Grønland og Danmark. Alt for ofte oplever jeg, at vi sidder med lovarbejde i Landstinget uden at være i besiddelse af de samme høringssvar som Folketinget havde, eller hvor alt det relaterede arbejde kun foreligger på dansk. Det handler også om, at der er alt for lidt kontakt mellem vores to parlamenter i forhold til, hvor mange sagsområder der faktisk behandles begge steder. Jeg vil igen opfordre Folketinget og regeringen til at vi ser på, hvordan vi kan forbedre kommunikationen og koordinationen.

Råstofferne må ikke blive en sovepude
I en kronik jeg skrev i 2012 stillede jeg spørgsmålet ”Er Danmark klar til Rigsfællesskabets udfordringer? Jeg har været glad for at kunne konstatere, at der løbende har været stor fokus på de udfordringer og mulighederne der er ved den udvikling der sker, særligt på råstofområdet i Grønland og i forhold til forsvarets opgaver i Arktis.

Til tider er det dog også som om, at andre væsentlige områder, såsom retsvæsen, kriminalforsorgen, det generelle behov for øget fælles forståelse for vores historie og behovet for belysning af forhold som fortsat skaber utryghed blandt vores borgere, drukner i snakken om potentielle oliefund, mulig uranudvinding og jernmine

I den forbindelse vil jeg endnu engang slå fast, at beslutningerne om, hvilke mineraler der skal udvindes hvor og hvornår, tages af Grønland selv.

Noget af det som har sprunget i øjnene er, at fokus på det mulige, såkaldte råstofeventyr har fyldt proportionelt meget i forhold til, hvor lidt dette kommende erhverv reelt fylder i dagens grønlandske økonomi.

Selvfølgelig skal Grønland gribe mulighederne for at øge vores indtægter gennem råstoffer, men drømmen om råstofferne må ikke blive en sovepude. Hverken i forhold til at udvikle andre erhverv i Grønland, eller i forholdet mellem Grønland og Danmark.

Råstofferne bør ikke blive det definerende for forholdet mellem Grønland og Danmark. Der er så mange andre områder som skal udvikles, plejes og belyses for at vi kan opnå det ligeværd og den gensidige respekt vi har sat os selv som fælles mål med selvstyreaftalen.

I alt for mange år har vi ventet. Ventet på de mange milliarder fra olien eller mineralerne. Vi må ikke glemme at dyrke iværksætterånden, innovation og nysgerrigheden for andre erhverv også, særligt hos Grønlands ungdom og i befolkningen generelt.

Fiskeri: Internationale aftaler og grønlandske kvoter
Realiteten er fortsat at, i dag at 90 % af vores eksport kommer fra fiskeriet, som vil fortsætte med, at være Grønlands økonomisk vigtigste erhverv i mange år fremover.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi derfor fastholdt et kontinuerligt fokus på forsøgsfiskeriet efter blandt andet makrel og sild, siden dette blev påbegyndt i 2010. Af samme grund undrer det mig, at der i forbindelse med den nye aftale der er indgået mellem Færøerne, Norge og EU ikke har været en mere tydelig indsats for at sikre Grønlands interesser i forhold til makrelfiskeriet. Nok er Grønland endnu ikke en anerkendt kyststat i den sammenhæng, men vores nu fireårige forsøgsfiskeri viser med tydelighed, at vi har store interesser i makrelfiskeri, og fortsat vil fiske efter makrel.

Vigtigst af alt i denne sammenhæng er det for Inuit Ataqatigiit at vi fremtidssikrer vores historiske fiskerettigheder. I Statsministerens redegørelse lægges der vægt på aftalen mellem Færøerne, Norge og EU, men Grønland nævnes ikke i den sammenhæng. Det undrer mig, og jeg vil derfor spørge Statsministeren hvad den danske regering har gjort og vil gøre for at sikre de bedste muligheder for grønlandske kvoter i de internationale makrelforhandlinger, ligesom jeg vil spørge Statsministeren hvad hun ser af udfordringer i forhold til rigsfællesskabet i denne sammenhæng.

Bred, inkluderende og nytænkende erhvervsudvikling i Grønland
I maj måned afholder Inuit Ataqatigiit endnu en konference her på Christiansborg. Fokus er på netop samarbejde på erhvervsområdet. Jeg ser rigtig meget frem til at byde grønlandske studerende, talere og deltagere fra erhvervslivet fra både Grønland, Danmark og andre lande velkommen i Landstingssalen den 9. maj. Kontakt med og fokus på de grønlandske studerende i forbindelse med udviklingen af erhvervssamarbejde er ekstremt vigtigt. Vi skal have skabt gode praktik- og uddannelsesmuligheder for de grønlandske studerende, og vi skal sikre, at de har kontakten til det grønlandske erhvervsliv, også mens de studerer her i Danmark, så de kommer hjem igen og besætter arbejdspladserne. Her vil jeg også udtrykke min glæde ved det samarbejde der er igangsat mellem vores respektive erhvervsministerier. Jeg ser frem til at se resultatet af dette samarbejde.

I Grønland står vi i den paradoksale udvikling, at ledigheden stiger voldsomt, samtidig med, at der fortsat viser sig at være brug for udefra kommende arbejdskraft. Bekæmpelse af ungdomsledigheden, uddannelse, efteruddannelse, opkvalificering og en stærk indsats over for den store gruppe af ledige som har brug for behandling inden de kan komme i beskæftigelse er Inuit Ataqatigiits fokus. Ja, der skal skabes nye arbejdspladser, men der skal også arbejdes med de mere følsomme områder såsom sociale forhold, misbrugsbehandling og forebyggelse. Det er et langt sejt træk, og jeg vil hermed opfordre alle tage del i denne opgave.

En bekymrende tendens er, at der her i Danmark ses flere og flere unge grønlændere på de sociale væresteder rundt omkring i landet. Alt for mange vælger at rejse fra vores land for at prøve lykken her i Danmark. Nogle har styrken til at bygge en god tilværelse op, andre har desværre ikke. Jeg er glad for, at Socialministeren tager denne udvikling alvorligt.

Vores fælles historie
Meget af arbejdet skal selvfølgelig gøres hjemme i Grønland, og vi er i gang. Men der er også områder, hvor Danmark har et medansvar. Det gælder særligt de områder, som jeg syntes at kunne fornemme er tabubelagte for dele af den danske befolkning. Det handler om kolonitiden, danificeringen og spøgelserne derfra.

Landsstyret har besluttet at nedsætte en forsoningskommission. Fra Inuit Ataqatigiit efterlyser vi fortsat, hvad kommissoriet for denne kommission skal være. Vi er enige i, at der er et tiltrængt behov for at forlige os med vores forskellighed og vores historie internt i Grønland. Men der er også sager mellem Grønland og Danmark som også handler om forsoning, og som vi allerede arbejder med. Sagen om de såkaldte 'juridisk faderløse' er en af dem.

Lovændringen som skal rette op på de juridiske faderløses ret til en far ligger klar til vedtagelsen. Men den danske regering ønsker ikke at indgå i dialog med Grønland om den helt klare nye forskelsbehandling loven indeholder, nemlig forholdet, at juridisk faderløse hvis juridiske fædre er afdøde og dødsboerne opgjort ikke får samme genopretning som de, hvis fædre tilfældigvis ikke er afdøde.

Med tiden er der selvfølgelig flere og flere af de juridisk faderløse, hvis fædre er afdøde og dødsboet opgjort. Alt for mange år er der gået uden at staten har varetaget denne menneskerettighedskrænkelse og nu hvor arbejdet endelig gøres, gøres det kun halvt. Det er ikke tilfredsstillende. Det er ikke rimeligt, at statsministeren gang på gang har kaldt sagen for afsluttet, når Folketinget endnu ikke har færdigbehandlet sagen, og det er ikke rimeligt, at man fra statens side nu fuldstændig har afvist at indgå dialog om sagen.

Det er paradoksalt, når man ser hvor meget tid og ressourcer der fra dansk side bruges på at udrede suverænitetsspørgsmål i forhold til råstoffer.

Ligeværd og gensidig respekt er andet og mere end spørgsmålet om penge og suverænitet.

Ligeværd og gensidig respekt handler også om, at man fra begge sider åbner for de sager som kan være svære at håndtere, også juridisk, menneskeligt og følelsesmæssigt.

Mange mennesker er berørte af sagen om juridisk faderløse. Vi er stort set alle i familie med nogen som er juridisk faderløse. Her i Danmark og i andre lande, hvor fædrene kommer fra, er der også mennesker som berøres. Fædrene og de juridisk faderløses søskende er jo også afskåret fra, at have et ligeværdigt forhold til den juridisk faderløse person, som uheldigvis blev født det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt og under den forkerte lov, i forhold til at have ret til en far.

Der skal rettes op på dette nu.

Et stærkt selvstyre kræver indsats fra alle
Jeg vil spørge igen; Er Danmark klar til rigsfællesskabets udfordringer? Er rigsfællesskabet samlet set klart til vores fælles udfordringer? Uanset hvordan vi vender og drejer den er der nogle helt praktiske udfordringer, ligesom der også følelsesmæssigt er en del at bearbejde, for os alle.

Alligevel er det pengene og råstofferne som lader til at få den danske regering og folketinget op af stolene. Det kommer gang på gang til at handle om suverænitet og magtspil.

Lad os nu også fokuserer på de mange andre vigtige forhold som vi er fælles om at leve under, og som vi skal samarbejde om at løse og udvikle. Selvstyret er knap fem år gammelt. Aftalen mellem Grønland og Danmark er, at vi i fællesskab skal arbejde mod at øge Grønlands selvbestemmelse.Skal rigsfællesskabet udvikles til et stærkt fællesskab fordrer det engagement og dialog fra alle parter, ligesom opfyldelsen af selvstyreaftalen kræver en stærk indsats og evne til at føre dialog fra alle parter.

Inuit Ataqatigiit støtter forslaget til vedtagelse.