Børnene fortjener bedre

Det var allerede ved 1. behandlingen af Landstingslov om hjælp til børn og unge klart at intentionerne bag lovforslaget var gode, men øgede krav til kommunerne og deres sagsbehandlere er urealistiske

Søndag d. 18. maj 2014
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Børns vilkår, Forårssamling 2014, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Børn og unge er Grønlands Fremtid
Anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet skal holdes på et minimum.
Formål med lovforslaget er at styrke børns rettigheder
Høring om antal sager pr. sagsbehandler
Fokus på en tidlig indsats og forebyggelse
Kommunernes personale- og økonomiske ressourcer
Korps af socialvagter i alle beboede steder
Døgnsinstitutioner mangler handleplaner
For kort høringsperiode giver ingen svar
Lovforslaget bør udskydes til efterårssamlingen


Børnene fortjener bedre. Derfor udsætter vi lovforslaget om børn og ung

Det var allerede ved 1. behandlingen af Landstingslov nr. xx af xx xx 2014 om hjælp til børn og unge, fra landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, klart at intentionerne bag lovforslaget var gode, men øgede krav til kommunerne og deres sagsbehandlere er urealistiske, og fordi der er tale om den lovgivning som kommunerne i mange år har haft besvær med at leve helt op til.

Derfor har Inuit Ataqatigiit overfor det samlede familieudvalg indstillet at behandlingen af lovforslaget er så omfattende at det kræver mere end et par uger at færdigbehandle en lov, vi alle kan være bekendt overfor samfundet og ikke mindst børnene.

Børn og unge er Grønlands Fremtid
Børn og unge er Grønlands fremtid. Alle børn i Grønland skal sikres omsorg og sikres de bedst mulige og trygge opvækstvilkår hos deres forældre.

Anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet skal holdes på et minimum.

Formål med lovforslaget er at styrke børns rettigheder
Det altovervejende formål med lovforslaget er at styrke børns rettigheder. Inuit Ataqatigiit mener derfor at det bør sikres, at alt arbejde med børn og unge bør tage udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.

Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at det offentliges hjælpeindsats- og foranstaltninger i forhold til misrøgtede og socialt truede børn og unge til stadighed bør styrkes – såvel bevillingsmæssigt men også set i forhold til en kontinuerlig dygtiggørelse og kompetenceløft af kommunernes sagsbehandlere.

Høring om antal sager pr. sagsbehandler
Derudover har Inuit Ataqatigiit foreslået udvalget at kigge på antallet af sager som sagsbehandlerne må arbejde med, der må være en øvre grænse for hvor mange sager de må arbejde med, for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen men ligeså meget for at beskytte sagsbehandlerne mod stress og et dårligt arbejdsmiljø.

Nogle sagsbehandlere sidder med flere end 100 sager, og det er katastrofalt at der er så store udsving mellem kommunernes data.

Derfor må vi afholde en høring for at kunne angive et antal sager som en sagsbehandler må have som maksimum.

Fokus på en tidlig indsats og forebyggelse
Inuit Ataqatigiit er derfor også optaget af at sikre,at der blandt samtlige børne- og unge medarbejdere i landet sættes meget mere fokus på en tidlig indsats og forebyggelse, således at en styrket indsats kan resultere i at langt færre børn end i dag må anbringes uden for hjemmet.

Generelt er der tale om at der med forslaget skal strammes op på den gældende lovgivning om hjælp til børn og unge, hvorved alle bestemmelser agtes præciseret og uddybet, ligesom der er intentioner om at give kommunerne og deres sagsbehandlere nye handlemuligheder i forhold til en hjælpeindsats overfor børn og unge og deres udsatte familier.

Kommunernes personale- og økonomiske ressourcer
Inuit Ataqatigiit er glade for disse skridt og finder de nye bestemmelser absolut nødvendige. Alt i alt er der således gode og støtteværdige intentioner indeholdt i lovforslaget.

Det spændende spørgsmål er herefter om man rundt omkring kan leve op til de gode intentioner.
  • Har kommunerne på nuværende tidspunkt tilstrækkelige nok ressourcer, personalemæssigt og ikke mindst økonomisk i forhold til at sikre bedst mulige og trygge opvækstvilkår for de socialt truede og udsatte børn og unge?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Har kommunerne på nuværende tidspunkt tilstrækkelige nok ressourcer, personalemæssigt og ikke mindst økonomisk i forhold til at sikre bedst mulige og trygge opvækstvilkår for de socialt truede og udsatte børn og unge?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Er det ikke også en god idé at etablere børneudvalg i alle byer og bygder?

Korps af socialvagter i alle beboede steder
Og skulle man ikke alvorligt overveje et korps af socialvagter i alle beboede steder, som borgerne umiddelbart vil kunne ringe til i børn- og ungesager og lade det fremgå af lovteksten?Fungerer systemet, således at der bliver handlet på underretninger fra borgerne? Hvor lang tid må der gå, før at der bliver handlet på en underretning?

Døgnsinstitutioner mangler handleplaner
For vi ved jo alt for godt til at kommunerne i forvejen har svært ved at leve op til den nugældende lovgivning, men nu skal lovgivningen strammes op. Ombudsmanden for Landstinget har også for nylig rettet en kritik af forholdende pådøgninstitutionsområdet og en kritik af demanglende handleplaner, hvilket landsstyret endnu ikke har reageret på. Der har vi en kæmpe opgave, da landsstyret åbenlyst ikke tager problemet alvorligt!

For kort høringsperiode giver ingen svar
Hvorfor har kommunerne ikke haft tilstrækkelig tid til at give høringssvar, det er da under al kritik at høringsperioden har været i juleferien, og det er ikke mærkeligt at kommunalbestyrelserne ikke har haft mulighed for at kommentere på lovforslaget, selv om at de bliver pålagt mere ansvar og dermed øgede udgifter.

Lovforslaget bør udskydes til efterårssamlingen
Med disse begrundelser og spørgsmål henstiller vi til at lovforslaget udskydes til efterårssamlingen, som følge af lovforslagets store tyngde og omfang og de mange spørgsmål der skal være afklaret forinden. Dette er også i tråd med MIO’sundersøgelse af sagsbehandlingen i kommunerne og deres anbefalinger.