Vi må ikke glemme Paamiut

Jeg vil hellere bruge millioner af kroner på de socialt udsatte som eksempelvis de unge mødre i stedet for at bruge millioner af kroner på eksempelvis at bygge en ny bygning til Landstinget

Tirsdag d. 11. november 2014
Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014.

Jeg var lige været i Pamiut til vælgermøde. Det var en god øjenåbnende oplevelse.

Paamiut er en dejlig lille by med lidt over 1.400 indbyggere. Som andre mindre byer og bygder oplever folk i Paamiut, at de unge flytter fra byen, og de kommer ikke igen. Det er nok et billede som passer ret godt på mange af de mindre bosteder i vort land.

Nedslidt alderdomshjem
På min tur rundt i Paamiut og på vælgermødet slog det mig, at der er mange sociale udfordringer. Jeg besøgte blandt andet alderdomshjemmet – det var et trist syn. Det er slidt og det er uværdigt for de gamle mennesker, som bor der. Er det virkeligt det bedste vi kan byde de ældre, der har været med til at bygge vort samfund op? Vi kan ikke være det bekendt.

De ældre har et lille værelse uden toilet. Der er fælles toilet for enden af en gang. Det store badeværelse må ikke bruges på grund af skimmelsvamp. Derfor bruges et badeværelse, der er alt for småt. Der skal være 3 ansatte til at vaske en beboer og de kan ikke være der! Paamiut har ellers fået lovning på at få et nyt alderdomshjem, men det må være blevet glemt.

Indsats for unge mødre
Et andet socialt problem er den manglende omsorg for kommende unge mødre. De har brug for råd og støtte, så de og deres kommende barn kan få de bedst mulige vilkår, og så de kan få en chance for at bryde den negative sociale arv. Her kom jeg til at tænke på Familiens Hus som jeg vil kæmpe for at få bygget i Nuuk.

Man kunne bygge tilsvarende familiecentre i Paamiut. Selvfølgelig i mindre målestok, så det er tilpasset byens størrelse. Vi skal huske, at alt hænger sammen. Lige fra hvordan vi behandler den unge mor og hendes ufødte barn og til, hvordan vi tager os af vore ældre medborgere.

I hvert enkelt tilfælde skal vi blive bedre til at målrette indsatsen, så den passer til det enkelte menneske. Det vil jeg kæmpe for i Inatsisartut.

Jeg er godt klar over, at tiltag på det sociale område koster mange penge, men i min verden handler det om at prioritere.

Prioriter de svageste
Jeg vil hellere bruge millioner af kroner på de socialt udsatte som eksempelvis de unge mødre i stedet for at bruge millioner af kroner på eksempelvis at bygge en ny bygning til Landstinget. Jeg vil hellere bruge penge på at skabe ordentlige rammer til de ældre i stedet for at ændre reglerne om pensionister bi-indtægt. På den måde er jeg nemlig sikker på, at det er de svageste ældre, der bliver hjulpet.

Vi er få mennesker her i det her kæmpe land, men vi bør i højere grad begynde at se det som vores pligt at tage os af netop de svageste i vort samfund.