Realistiske forandringer

Hvis drømmen om et selvbærende Grønland skal blive virkelig, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund, hvis vi skal klare os uden at leve af andres penge, må vi indse, at fremtidens Grønland bliver et forandret Grønland – uanset hvilken vej, vi vælger.

Torsdag d. 20. november 2014
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014.


(an)

Når verden ændrede sig, forstod vores forfædre at de havde valget mellem at tilpasse sig eller gå til grunde. I disse år forandres Grønland, hvad enten vi vil det eller ej. Det er et faktum, at klimaforandringerne ændrer vores land og fangstdyrene flytter sig. Det er et faktum at vores befolkning ændrer sig. Vi får flere ældre og færre skatteindtægter. Det er et faktum, at vi er nødt til at handle nu, hvis vi vil sikre et velfærdssamfund, som vi kender det.

Vi har brug for arbejdspladser. Vi har brug for indtægter. Udfordringen for vores land er ikke til at komme uden om, men enhver der står overfor en udfordring har også mulighed for at komme styrket ud på den anden side.

Vi skal fortsætte med at udvikle råstofsektoren, så vi er klar, når krisen i verdensøkonomien er ovre. Rammevilkårene for selskaberne skal være klare og stabile. Men vi insisterer fortsat på, at råstofudvinding skal foregå sikkert og på ordentlige vilkår.

Vi skal udvikle turismen, men hvis turismen skal bidrage tilstrækkeligt til vores økonomi, vil vi skulle bygge en hel infrastruktur op til det; lufthavn i Qaqortoq, Ilulissat, Nuuk. Måske en vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut? Bedre infrastruktur i Tunu. Så erhvervslivet kan foretage sunde investeringer i hoteller og andre turismeaktiviteter.

Men vi er også nødt til at undersøge, hvordan vi får mere værdi og flere arbejdspladser ud af fiskeriet. Vi skal undersøge, om vi med fordel kan forædle fiskene mere her i landet, så vi skaber flere arbejdspladser. Og undersøge, om vi kan udnytte mere af fisken. Det er også et faktum, at nye arter vandrer ind i vores farvande. Dem skal vi udnytte.

Det kræver investeringer, og det kræver vilje. Men mest af alt kræver det samarbejde. Vi skal involvere alle gode kræfter. Arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Turismeorganisationerne. Fiskerne og fangerne. Landbruget. Alle skal vi stå sammen om at finde de bedste løsninger.

For det bliver ikke let. Og det kommer til at kunne mærkes hos alle samfundsgrupper. Vi er nødt til at stå sammen som folk. Alle kommer vi til at bære en del af byrden. Selvom vi står overfor en stor udfordring, skal vi stadig huske, at vores samfund hele tiden have overskud til at hjælpe dem, der har det svært. Det vil vi ikke have råd til, hvis vi kun forsøger at spare os ud af problemerne.

Hvis drømmen om et selvbærende Grønland skal blive virkelig, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund, hvis vi skal klare os uden at leve af andres penge, må vi indse, at fremtidens Grønland bliver et forandret Grønland – uanset hvilken vej, vi vælger.

Selvom Grønland vil forandre sig, uanset hvilken vej vi vælger, er målet det samme for Siumut. Vi vil et Grønland, der kan selv. Et Grønland der står sammen. Et Grønland hvor vi støtter hinanden og sammen i lyset af denne udfordring forandrer Grønland til det bedre.