Beretning om Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Beretningen handler om Forsvarets fraflytning af Grønnedal. I august 2011 besluttede forligskredsen bag forsvarsforliget 2010-2014 at nedlukke Grønlands Kommando i Grønnedal og etablere Værnfælles Arktisk Kommando i Nuuk

Torsdag d. 18. december 2014
Rigsrevisionen
Emnekreds: Forsvarsområderne, Miljø og natur.

Beretningen handler om Forsvarets fraflytning af Grønnedal. I august 2011 besluttede forligskredsen bag forsvarsforliget 2010-2014 at nedlukke Grønlands Kommando i Grønnedal og etablere Værnfælles Arktisk Kommando i Nuuk. Nedlukning af et militært anlæg kan medføre omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning af bygninger mv.

Formålet med beretningen har været at undersøge omkostningerne ved fraflytningen af Grønnedal. Fraflytningen af Grønnedal er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
  • Hvilken udvikling har der været i de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning af Grønnedal?
  • Var beslutningsgrundlaget vedrørende de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning, som lå til grund for fraflytningen af Grønnedal, tilstrækkeligt?
  • Har Forsvarsministeriet orienteret forligskredsen om stigningen i de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning?

Undersøgelsen baserer sig på revision udført i efteråret 2013 vedrørende regnskabsåret 2013 og er igangsat på baggrund af en forespørgsel fra Statsrevisorerne.

Læs beretningen her

Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets fraflytning af Grønnedal