I Siumut tror vi på at vores land har en lys fremtid

Vi har forhåbninger til råstofudnyttelsen i landet, og der er allerede åbnet et rubin selskab, ligesom jernmineprojektet er på nippet til at komme på benene igen og der er mange andre undersøgelser i gang endnu

Lørdag d. 17. januar 2015
Suka K. Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Politik, Siumut.

I Siumut kan vi ikke undgå at lægge mærke til at den finanslov som Landsstyret har fremlagt næsten ikke er til debat, men at man lader følelserne tage over og lader forskellige skrækscenarier være dagsordenen. Efter at have hørt på disse forståelige bekymringer, vil vi fra Siumut tillade os at fremlægge vores kurs.

Vi er slet ikke i tvivl om, at der skal foreligge en særdeles stram økonomistyring i den kommende tid, og vi må i den forbindelse huske, at enhver overgang har en begyndelse: det første skridt skal tages, og derfor er vi fuldt ud bevidste om, at der er mange hensyn at tage i den forbindelse.

Der er mange ting vi som samfund ikke vil have, for eksempel mener vi at tilbageholdenhed med afgifter vil være hensigtsmæssigt, lige så vel som at det ikke er hensigtsmæssigt at ramme borgernes lommer, og vi trænger derfor til en række reformer således, at vi kan nedbringe de offentlige udgifter som fortsat er stærkt stigende og vil stige endnu mere, hvis vi ikke gør en indsats.

Det er ikke et let arbejde der står foran os, men vi beskuer og er klar til at udrede disse problemer.

Alle nye tiltag og reformer kræver altid en tilpasningsperiode, for det er altid set ud fra et fremtidigt perspektiv at disse initieres.

Vi skal såvidt handle uden at beskadige købekraften, vel vidende, at der skal være et bæredygtigt økonomisk grundlag som er baseret på vore politiske målsætninger, og det kræver naturligvis af os som samfund, at vi løfter i flok.

Det er vores målsætning, at antallet af ledige skal nedbringes, derfor kan vi ikke komme uden om, at der skal foretages en særlig indsats overfor de unge, der er brugere af skole og uddannelsessystemet, kort sagt skal der flere igennem uddannelsessystemet. Vi står dog i det dilemma, at der også mangler arbejdskraft, og vi er fuldt ud klar over, at der stadig importeres fremmed ufaglært arbejdskraft, og vil derfor arbejde for, at der strammes op omkring kontrol af udefrakommende arbejdskraft, og at dette sker i bevidstheden om at denne politik vil resultere i en større omsætning her i landet frem for som nu at føre penge ud af landet.

Vi skal føre en klog og fornuftig økonomisk linje, og vi er også i den forbindelse helt klar over, at vi skal forvalte landets ressourcer forsvarligt. Oliepriserne er nedadgående, og det har helt klart ført til konsekvenser for de olieselskaber der vil efterforske heroppe, og dog er det nødvendigt at huske på at der stadig er selskaber der har planer om at fortsætte og at vi har store forhåbninger hertil, ligesom der stadig er selskaber, der har vist interesse for at søge om licenser, hvilket kan læses i Olie- og råstof strategien for 2014-2018.

Vi har forhåbninger til råstofudnyttelsen i landet, og der er allerede åbnet et rubin selskab, ligesom jernmineprojektet er på nippet til at komme på benene igen og der er mange andre undersøgelser i gang endnu. Planerne om aluminium projektet vil vi i år med fortrøstning gerne sikre, at den skal iværksættes, og alle disse forhold taget i betragtning er der god grund til at være mere optimistiske omkring landets økonomiske situation.

Vores evne til bæredygtighed i forbindelse med udnyttelsen af landets egne ressourcer har også medført at fiskekvoterne sættes ned, men vi ved også at når en dør lukkes, så åbnes der helt andre og nye døre, og vi ved også at vores fiskeindustrielle anlæg har en høj produktionsevne.

I Siumut har vi til hensigt at skabe et bredere økonomisk grundlag hvor vi løfter i flok, og dette sker igennem fiskeriet, råstofudnyttelsen, turismen og endelig igennem erhvervslivet.

Større selvforsyning er en af vore målsætninger og de selvstyreejede selskaber bør derfor i meget højere grad satse på en bedre udnyttelse af landets egne ressourcer, hvilket gælder fisk, fugle, grøntsager, pattedyr, mattak m.m. som alle er med til at skabe en bedre funderet økonomi og mere omsætning her i landet.

Turismen skal i meget højere grad støtte op omkring landets økonomi, og i dette arbejde vil det være nødvendigt at udvikle disse områder sammen med dem der arbejder med turismen. I forbindelse med en videreudvikling af turismen er det en god ide at kigge nærmere på vore nabolande og deres måde at tackle turismen på. Vores lands enorme størrelse gør, at der allerede er skabt et solidt grundlag for , at vi kan tjene mere på turismen i fremtiden.

Resten af verdens øjne hviler på os, og vi bør byde de mennesker velkommen der har lyst til at besøge os, og dette udviklingsarbejde skal ske i samarbejde med de mennesker, der er ansat i den centrale turismesektor.

De opgaver der foreligger indenfor den sociale sektor skal nødvendigvis løftes sammen med de mennesker, der har større kræfter til at være med i dette arbejde.

I Siumut tror vi på at vort land på alle områder vil blive rigere, hvis der skabes flere arbejdspladser også ved at vi åbner dørene for udenlandske selskaber og dermed skaber rimelige rammer for, at de kan være her, dermed vil vi skabe flere arbejdspladser og ikke mindst vil samfundet indrette sig på at være medansvarlig ved, at vi alle deltager ved at påtage os et ansvar, hvilket i sidste ende vil gavne landets økonomi.