NunaMinerals beslutter ekstraordinær nedskrivning på 82 millioner kroner

Hvis en løsning med støtte fra selskabets aktionærer ikke kan findes og selskabet ikke er i stand til at sikre sit likviditetsberedskab, kan det ultimativt resultere i en opløsning af selskabet

Mandag d. 19. januar 2015
Nuna Minerals AS
Emnekreds: Forundersøgelsr.

Bestyrelsen har besluttet at foretage en ekstraordinær nedskrivning af selskabets aktiverede efterforskningsomkostninger, hvilket medfører et forventet underskud for 2014 i niveauet 85 mDKK

NunaMinerals A/S’ bestyrelse har i dag besluttet at foretaget en ekstraordinær regnskabsmæssig nedskrivning af selskabets aktiverede efterforskningsomkostninger til 0 kr. under hensyn til selskabets nuværende likviditetssituation.

Aktiverede efterforskningsomkostninger androg ved seneste kvartalsmeddelelse pr. 30. september 2014 79.515 t.kr. Efterfølgende har selskabet aktiverede yderligere 2.504 t.kr., således den samlede nedskrivning andrager 82.019 t.kr.

Nedskrivningen medfører, at selskabet vil få et underskud i niveauet 85 85 millioner kroner , og dermed en negativ egenkapital i niveauet 10 millioner kroner.

Selskabet har samtidig ladet foretage en ekstern valuering af selskabets efterforskningsprojekter. Selskabets projekter er vurderet til en værdi i niveauet 76 mio.kr. på en going concern vurdering uden hensyn til selskabets nuværende likviditetssituation.

Som det er markedet bekendt har selskabets ledelse over de senere par år aktivt forsøgt at gennemføre en større kapitaltilførsel, hvilket desværre ikke har vist sig mulig. Ligeledes har selskabet vanskeligheder med at finansiere sin ordinære drift.

Idet der ikke på nuværende tidspunkt er den tilstrækkelige likviditet og finansiering til fortsat drift samt efterforskning og vurdering af selskabets efterforskningsaktiviteter, ser selskabets ledelse ikke anden udvej end at foretage den fulde regnskabsmæssige nedskrivning af afholdte efterforskningsomkostninger.

Bestyrelsen forventer snarest muligt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på blandt andet at præsentere de forslag, som Selvstyret har stillet betingelse om i forbindelse med det seneste lån på 4,5 mio. kr. til selskabet. Der henvises i den forbindelse til selskabsmeddelelser af 3. og 17. december 2014.

Hvis en løsning med støtte fra selskabets aktionærer imidlertid ikke kan findes og selskabet ikke er i stand til at sikre sit likviditetsberedskab, kan det ultimativt resultere i en opløsning af selskabet.