Indsigt: Eftervederlag er ikke det samme som løn

Eftervederlag er ikke det samme som løn

Jeg fik da lært, at hvis der er noget, der kan hidse en politiker op, så er det en debat om økonomi – vel at mærke politikernes egen.

Onsdag d. 6. maj 2015
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Emnekreds: Forårssamling 2015, Landstinget, Politik.

(an)

Jeg ramte vist et ømt punkt med mit forslag om at begrænse politikernes ret til eftervederlag. Men jeg fik da lært, at hvis der er noget, der kan hidse en politiker op, så er det en debat om økonomi – vel at mærke politikernes egen.

Jeg vil gerne starte med at fastslå, at jeg bestemt ikke ønsker, at vi politikere skal gå ned i løn. Jeg mener, at vores månedlige indtægt er passende for det arbejde, vi udfører.

Det er derfor noget decideret pjat, når der er politikere, der påstår, at mit forslag om at begrænse det såkaldte eftervederlag vil kunne afholde unge mennesker og andre fra at gå ind i politik.

Eftervederlag er noget man får, når man har forladt den politiske arena, hvad enten det er frivilligt eller fordi man ikke er blevet genvalgt. Her er reglerne i min verden alt for attraktive i øjeblikket, og jeg ser dem gerne begrænset. Mit forslag har mødt så stor modstand fra andre politikere, at man nærmest skulle tro, at jeg mente, at eftervederlaget skulle afskaffes. Det er ikke tilfældet – jeg ønsker kun at gøre det mere rimeligt end det er i dag.

I dag kan politikere potentielt modtage eftervederlag i et helt år – dette ønsker jeg at begrænse til et halvt år.

I dag optjener politikere ret til tre måneders eftervederlag pr. år – dette ønsker jeg begrænset til en måned om året.

I dag har man ret til minimum tre måneders eftervederlag uanset hvor meget man har optjent – dette ønsker jeg begrænset til én måned.

Er dette forslag virkelig så slemt og uretfærdigt? Det mener jeg faktisk ikke, at det er. Men jeg indgår gerne i en seriøs dialog med henblik på at opnå et kompromis, der kan sikre bedre og mere retfærdige regler end i dag.