Indsigt: At være Formand for landsstyret er et fuldtidsjob

At være Formand for landsstyret er et fuldtidsjob

At beholde et andet erhverv ved siden af er for os et tegn på useriøsitet. Og vi er uenige med Formanden for landsstyret, når han kræver særbehandling

Fredag d. 15. maj 2015
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Politik.


Inuit Ataqatigiit har afvist Formanden for landsstyrets anmodning om at beholde sin erhvervsfangerlicens under sin embedsperiode.

Inuit Ataqatigiit mener at dette er en helt principiel sag. Vi er af den klare opfattelse, at ingen Formand for landsstyret må så tvivl om sit engagement og troværdighed som landets politiske leder. At beholde et andet erhverv ved siden af er for os et tegn på useriøsitet. Og vi er uenige med Formanden for landsstyret, når han kræver særbehandling. Vi anerkender, at fangst og fiskeri spiller en vigtig rolle for vores kultur, men det betyder ikke, at en Formand for landsstyret derfor automatisk skal tildeles ret til at have et andet job ved siden af sin væsentlige post som landets øverste leder.

Vi går ud fra, at enhver politiker der stiller op til formand for sit parti, særligt når det er et af landets største partier, har gennemtænkt hvad dette kan have af følger for ens erhverv og interesser. Vi mener, at Formanden for landsstyrets ønske om at beholde sit fangererhverv vil give uheldige interessekonflikter i fremtiden. Formanden for landsstyret skal, uanset hvem det er, være fri for interessekonflikter og have som utvivlsom førsteprioritet at værne om regeringsledelsens troværdighed. Vi mener at der med beslutningen nu er uklarhed om Formanden for landsstyrets rolle og sit engagement.

Med beslutningen sendes der et meget uheldigt signal. Særligt i disse tider, hvor en stor del af befolkningen netop har ønsket klare linjer og bekæmpelse af interessesammenblanding. Vi mener også det er et uheldigt signal at sende til de mange fiskere og fangere som mister deres licenser. Vi beklager som sagt beslutningen og håber at Formanden for landsstyret vil besinde sig og af egen drift aflevere sit erhvervsfangerlicens – af respekt for sit embede og for den tillid der må være mellem landets ledelse og befolkningen.

At være Formand for landsstyret er et fuldtidsjob/