Der var flere misbrug

Aleqa Hammond siger, at alle folk fejler. Men ikke alle folk misbruger Landskassen som kassekredit og bruger midler uden for loven.
Udtalelserne er respektløse overfor hele det grønlandske samfund. Hun burde i stedet i det mindste vedkende sig misbrugene

Søndag d. 31. maj 2015
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketingsvalg 2015, Rigsfællesskab og selvstyre, Siumut.

I Fredagens Qanorooq, så vi Aleqa Hammond negligere Revisionsudvalget betænkning. I betænkningen kan læses, at Aleqa Hammond mange gange har misbrugt Landskassen.

Når hun siger, at mange andre landsstyreedlemmer har fået deres families rejser betalt, prøver hun at få det til at se ud som, at det helt almindeligt, og at hun ikke har gjort noget forkert. Aleqa Hammond må udpege, hvem ”de mange landsstyreedlemmer” er.

Man kan læse i betænkningens bilag, at udover de kendte misbrug, fandt revisionen nye misbrug ved ekstra gennemgang. Det drejer sig om en tur til Paris for to, en privat rejse efter et møde i Bruxelles og et forlænget ugelangt ophold i Island. I begge tilfælde betalte Landskassen.

Aleqa Hammond siger, at alle folk fejler. Men ikke alle folk misbruger Landskassen som kassekredit og bruger midler uden for loven.

Udtalelserne er respektløse overfor hele det grønlandske samfund. Hun burde i stedet i det mindste vedkende sig misbrugene.

Netop i et land med få indbyggere er det vigtigt med en høj moral.