Store tal, små ændringer

I finansloven for 2015 går bemærkningerne om Pituffik og tabet af servicekontrakten igen på flere sider. I finanslovsforslaget for 2016 findes den pågældende konto, 24.13.50 fortsat, og reserven til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet, som for 2015 i høj grad var begrundet med Pituffik sagen, er fortsat på knap 100 mio. kr. Forskellen er nu, at der ikke nævnes ét ord om Pituffik og servicekontrakter.

Tirsdag d. 11. august 2015
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Peter P Olsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Efterårssamling 2015, Finanslov.

Indholdsfortegnelse: Effekter af reformer udebliver Tid til realistiske tal Stærkere indsats mod ungdomsledigheden Flere i uddannelse Ventelisterne skal helt ned Ambitiøs lufthavnspakke Gældsudviklingen Tavshed om Pituffik undrer Ser frem til det videre arbejde

Landsstyrets anden finanslov i denne valgperiode er nu fremlagt. Inuit Ataqatigiit har med interesse gennemgået finansloven og har en række punkter vi ønsker at fremhæve og arbejde videre med. Overordnet set ser vi ikke de store ændringer i finanslovsforslaget for 2016 i forhold til den finansloven for 2015 der blev stemt igennem af koalitionen i foråret. Mange af tallene er de samme eller har kun været udsat for mindre justeringer. Effekter af reformer udebliver Tallene på én bestemt konto lægger vi dog særligt mærke til. Det er tallene på konto 20.11.51 “Effekter af reformtiltag”. De overoptimistiske tal som vi så på finansloven for 2015 i foråret var en af grundene til, at vi ikke stemte for den samlede finanslov. I dag kan vi se, at vi havde ret i vores bekymring. I finansloven for 2015 lå indtægterne fra reformtiltag til knap 70 mio. kr. for 2016 (overslagsår 2016). Det er nu justeret til en udgift på knap 10 mio. kr. Man ramte altså knap 80 mio. kr. ved siden af i en negativ retning. Det er vi selvsagt bekymrede over. Tid til realistiske tal Alle partier lader til, at være enige om, at der skal ske reformtiltag for at rette op på økonomien. Derfor er vores krav til landsstyret fortsat, at netop denne konto baserer sig på realistiske beregninger og et stabilt politisk forlig. Kontoen indeholder udover effekter af reformer på velfærdsområdet, også forventede indtægter fra afgifter i fiskeriet. Her bider vi mærke i, at der fortsat i teksten peges på, at både udenskærs- og indenskærs fiskeri samt alle fiskearter skal afgiftsbelægges. Vi er vidende om, at ikke alle partier i koalitionen er enige i dette og vi efterlyser derfor klare og holdbare udmeldinger. Stærkere indsats mod ungdomsledigheden Vi efterlyser stadig en stærkere indsats i bekæmpelsen af ungdomsledigheden. landsstyret skriver i forslaget til finanslov for 2016, at knap halvdelen af de ledige i dag er unge mellem 18 og 34 samt at 6 ud af 10 unge i alderen 16 – 18 år i 2014 ikke var i gang med en uddannelse. Vi anerkender det store arbejde Piareersarfiit laver, men vi er stadig ikke enige i, at det skal være stort set den eneste indsats på området. Vi har derfor stillet paragraf 37 spørgsmål om effekterne af Piareersarfiit og om matchgruppeinddelingen af ledige. Vi ønsker en dialog med landsstyret og i Landstinget om, hvordan vi på en bedre og mere resultatorienteret måde bekæmper ungdomsledigheden. For eksempel mener vi ikke, at landets to folkehøjskoler udnyttes nok. Måske kunne deres eksistens forstærkes samtidig med, at vi sikrer flere unge og voksne ledige kommer stærkere videre i deres liv og ind i kompetencegivende uddannelser og jobs. Flere i uddannelse Vi vil alle have flere hurtigt i gang med uddannelser, derfor burde efterskolerne have større prioritet. Vi mener, at landsstyret underspiller vigtigheden af nye og tidssvarende bygninger til folkeskolen ned deres bemærkning om, at opbakningen til folkeskolen er vigtigere. Bygningerne har i høj grad også noget at sige i forhold til at der undervises i ordentlige rammer. Vi mener det er bekymrende, at der er en lavere aktivitet på uddannelsesområdet end forventet. Ventelisterne skal helt ned Vi bider også mærke i, at de ekstraordinære midler til bekæmpelse af ventelisterne i sundhedsvæsenet nu nedsættes og inkluderes i den almindelige bevilling. Vi ønsker, at dette først gøres når ventelisterne er bragt helt ned. Vi ved, hvor hårdt trængt sundhedsvæsenet er. Derfor mener vi ikke det er hensigtsmæssigt at slække på en ellers mærkbar og koncentreret indsats over for ventelisterne. Vi er bekymrede for den tidlige indsats og forebyggelsesindsatsen og ønsker at få belyst, hvordan disse områder præcis prioriteres i de kommende år. Vi mener det er aldeles vigtigt at prioritere misbrugsbehandling. Misbrug fastholder både misbrugere og deres familier i et liv med sociale problemer og et liv udenfor arbejdsmarkedet. Det er uværdigt. Vi håber at landsstyret finder penge til det arbejde. Ambitiøs lufthavnspakke Gennem de seneste måneder har planer om lufthavne fløjet gennem luften. Vi er fra Inuit Ataqatigiit enige i, at vi skal sikre en holdbar og langsigtet lufthavnsstruktur, som underbygger befolkningens behov for befordring og erhvervslivets udvikling. Vi har derfor været spændte på at se landsstyrets bebudede lufthavnspakke. Vi syntes det ser interessant ud. Vi ser meget frem til konkretisering af infrastrukturplanerne og holdbarhedsplanen. De to ting hænger tæt sammen. Og det bliver interessant om vi fra oppositionen får lov til at mene noget om infrastrukturplanerne eller om vi blot skal nikke ja eller nej til koalitionens planer. Vi har ellers meget at byde på og tror på at vi kan opnå gode kompromisser til gavn for hele landet. Vi ser derfor frem til at indgå i dialog om lufthavnspakken og forventer, at der indkaldes til forhandlinger i nær fremtid, så vi kan sikre et holdbart forlig på området. Gældsudviklingen Der er brug for at holde godt øje med gældsudviklingen. Vi har fra Inuit Ataqatigiit for nyligt stillet spørgsmål om netop hvorvidt Gælds- og investeringsstrategien vil følges af landsstyret. Vi er glade for, at landsstyret svarede bekræftende på dette, men vi kan også se, at der med de mange lufthavnsprojekter lægges op til yderligere gældssætning, ligesom kommunernes økonomi fortsat er under stort pres. Her er også de selvstyreejede selskaber gæld relevant at holde et godt øje med. Det er efter vores mening meget afgørende at der findes en god løsning om den kommende udligningsordning og at der kommer klare udmeldinger fra landsstyret om de bakker op om flere kommuner eller ej. Det har kolossal betydning for udgiftsudviklingen om der kommer flere kommuner. Tavshed om Pituffik undrer I finansloven for 2015 går bemærkningerne om Pituffik og tabet af servicekontrakten igen på flere sider. I finanslovsforslaget for 2016 findes den pågældende konto, 24.13.50 fortsat, og reserven til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet, som for 2015 i høj grad var begrundet med Pituffik sagen, er fortsat på knap 100 mio. kr. Forskellen er nu, at der ikke nævnes ét ord om Pituffik og servicekontrakter. Fra Inuit Ataqatigiit ser vi meget frem til at få en forklaring på dette og vi ser også frem til, at få indblik i, hvordan man vil løse og dække tabet af indtægter fra basen fremover. Ser frem til det videre arbejde Samlet set er der fortsat en række spørgsmål vi ønsker besvaret og vi ser fra Inuit Ataqatigiit frem til i første omgang at gå i budgetseminar med Finansudvalget og til forhandlingerne med landsstyret og i Landstingssalen. Vi mener det er vigtigt, at vi finder fælles fodslag om landets økonomi og vi håber, at vi i denne proces i fællesskab kan arbejde os frem til mere realistiske tal og holdbare løsninger.