Topplacering i voldtægter – vi burde skamme os!

Men hvad er værst? At det nu dokumenteres af FN eller at vi har kendt til problemet i årevis uden for alvor at gøre noget ved det? Vi må blankt erkende, at vi har fejlet voldsomt på dette område

Tirsdag d. 8. september 2015
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Børns vilkår, Folkeoplysning, Kriminalloven for Grønland, Kultur og samfund, Socialt ansvar.

Nyheden om, at vi topper FN’s liste over lande med flest voldtægter pr. indbyggere er forfærdende og uacceptabelt.

Men hvad er værst? At det nu dokumenteres af FN eller at vi har kendt til problemet i årevis uden for alvor at gøre noget ved det? Vi må blankt erkende, at vi har fejlet voldsomt på dette område.

Landsstyrets strategi mod vold nævner ikke voldtægt en eneste gang og opstramning af retsforhold er end ikke et indsatsområde.

Det nye landsdækkende krisecenter beskrives nu kun som en forsøgsordning.

Det kriminalpræventive råd (PiSiU) har haft en kampagne imod voldtægter. Den går først og fremmest ud på at fortæller piger og kvinder, at de skal lære at sætte grænser og sige nej og undgå at drikke sig for fulde. Dette er sikkert udmærkede råd – men fokus burde efter min mening ikke ligge på at lære kvinder at flygte fra en voldtægtsforbryder. Det burde ligge på, at forebygge at det overhovedet er nødvendigt.

Tilbage i 2013 stillede jeg flere § 37 spørgsmål om opstramning og opdatering af kriminallovens
I første omgang synes jeg vi skylder alle landets voldtægtsofre, at sige klart fra overfor den krænkelse de har været udsat for. Det er uacceptabelt, det er respektløst og det er bestialsk. En rigtig mand spørger om lov og tager ikke kvinder med vold – har vi virkeligt så få ”rigtige mænd” her i landet? Jeg ser frem til at også landets mænd står sammen om. at denne skamplet ikke skal smitte af på den grønlandske mand. Vi må lære at komme tydeligere frem med vores afsky overfor voldtægter!