Indsigt: Aleqa Hammonds tale ved Folketingets åbning den 8. oktober 2015

Aleqa Hammonds tale ved Folketingets åbning den 8. oktober 2015

Selv om jeg er valgt for Siumut, og som alle andre i dette Ting ifølge grundloven kun er ansvarlig overfor mig selv og de vælgere, der har stemt mig ind, vil jeg gerne slå fast, at jeg opfatter mig selv som en repræsentant for hele den koalition, som i dag regerer det grønlandske Selvstyre.

Fredag d. 9. oktober 2015
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Folketinget, Rigsfællesskab og selvstyre.



Danmark har fået ny regering. Det samme har Grønland.

Dermed står vi alle sammen overfor en anden politisk virkelighed, end vi gjorde for blot et halvt år siden.

I Siumut ønsker vi at forholde os positivt og proaktivt til denne nye virkelighed.

Det har vi vist derhjemme i Grønland ved at danne en bred regering sammen med partierne Atassut og Demokraterne, der her i salen normalt ville være allierede med henholdsvis Venstre og De Radikale.

Det har vi ligeledes gjort ved fuldt ud at acceptere den sammensætning af det danske Folketing, som vælgerne har bestemt, og derfor også støtte de beslutninger, som flertallet har taget omkring ledelsen af dette Ting.

Jeg vil således gerne bruge denne lejlighed til at ønske både regeringen og præsidiet tillykke med valget og udtrykke mit partis ønske om et godt samarbejde i de kommende år.

Selv om jeg er valgt for Siumut, og som alle andre i dette Ting ifølge grundloven kun er ansvarlig overfor mig selv og de vælgere, der har stemt mig ind, vil jeg gerne slå fast, at jeg opfatter mig selv som en repræsentant for hele den koalition, som i dag regerer det grønlandske Selvstyre.

Det vil være min tilgang til arbejdet i dette folketing, at jeg arbejder her i overensstemmelse med de ønsker, den grønlandske regering har omkring samarbejdet med Danmark.

Det arbejde glæder jeg mig til!

For der er jo stadig en lang række områder, hvor samarbejdet med Danmark er helt afgørende for, at Grønland – også under Selvstyret – kan fungere ordentligt.

Samtlige de områder, der endnu ikke er overtaget af selvstyret – og det drejer sig som bekendt om 32 forskellige forvaltningsområder, der kan overtages – er dansk ansvar og vores fælles sagsområde.

Det er områder, hvor beslutningerne tages her i Folketinget, men resultaterne realiseres i Grønland.

Det er områder vi sammen skal sikre, konstant er opdaterede og på linje med det niveau, som de samme områder nyder godt af i Danmark.

Jeg er glad for, at det i regeringsgrundlaget står, at retsvæsenet skal være på samme niveau som i Danmark. Retssikkerheden i Grønland i dag er meget svag og fortjener at blive opprioriteret.

Og for nogles vedkommende er det områder, vi skal gøre klare til overdragelse til Selvstyret indenfor de kommende få år, således overdragelsesprocessen kan være en fair overdragelse hvad angår tilstand, både for Danmark og for Grønland.

Indtil disse områder er overført er de under Folketingets kontrol, og det vil derfor være fuldstændig legitimt – og gavnligt – hvis vi fremover fik en mere levende debat om disse emner her i Folketinget.

Jeg synes, at vi som ansvarlige politikere i Rigsfællesskabet skal have holdninger, for at agere som partnere.

Der har siden Selvstyret blev indført - med få undtagelser – været en næsten sky tilgang fra mange af dette Tings politikere i forhold til Rigsfællesskabet og det fremtid.

Men så længe, der er dansk ansvar indblandet i emnerne, er det da fuldt ud ok med dansk politisk indblanding. Det burde sige sig selv.

Det samme gør sig så selvsagt også gældende omvendt.

Så længe, der er Grønlandsk medansvar for den danske udenrigspolitik og forsvarspolitik må der være fuld ret fra Grønlands politikere til at blande sig i, hvordan den danske regering udfolder sig på disse områder.

Dette lykkedes fint i den forrige regerings tid, og jeg håber, at det samarbejde vi udviklede omkring områder som beredskab, arktisk politik, hvalfangst, direktiver om sæler i EU-regi og lignende sager kan fortsætte med den nye regering. Arktis er på verdens dagsorden og klimaforandringerne er det hotte emne. Jeg bider mærke i, at statsministeren ikke nævner klima i sin tale. Grønland er den danske stats arktiske del og ser gerne en aktiv arktisk strategi til gavn for både Danmark og Grønland. Sammen kan vi være en stærk Arktisk Nation.

For der er brug for en forbedret indsats på en række områder.

Og først og fremmest er der brug for at der arbejdes med langsigtede løsninger på disse områder. De mange midlertidige løsninger, som vi har set, skaber for megen usikkerhed.

Vi har brug for en langsigtet løsning på de problemer, der igen og igen dukker op i det grønlandske retsvæsen, fordi dette ikke bliver gjort i stand til permanent at klare de udfordringer, vi har.

Vi har brug for at det grønlandske politi får tilført de midler, der skal til for at de kan varetage deres opgaver efter den samme standard, der bruges i Danmark og i overensstemmelse med den grønlandske virkelighed.

Vi har brug for at beredskabet rundt om vores land bliver bragt løbende up to date med den situation, som den smeltende is medfører langs vore kyster.

Vi har brug for at de militærfly, der indgår i det danske beredskab, faktisk kan bruges ved vores kyster til redning og patruljering over havet – og at de bliver der.

Vi har brug for en arktisk politik fra Rigsfællesskabet som er helt anderledes proaktiv og økonomisk underbygget, end den strategi vi arbejder med i dag.

Og vi har brug for en permanent ordning til at tage hånd om de mange problemer, som de socialt udsatte grønlændere i Danmark oplever. Som danske statsborgere som vi er, har mange af vore landsmænd som har valgt at bosætte sig i Danmark med manglende uddannelsesbaggrund og sprogkundskaber ofte ikke har adgang til dansk undervisning, introduktion til det danske system og deslige, for det tilbyder man ikke til danske statsborgere som man gør for udlændinge. Jeg glæder mig over at statsministeren ordret siger, at Danmark skal hænge sammen socialt og kulturelt såvel som økonomisk. Jeg glæder mig til at samarbejde om denne flotte udmelding som også, forhåbentligt, vil komme de udsatte grønlændere til gode her i Danmark, rent socialt.

Alle disse emner – og en række andre - er områder, jeg vil arbejde videre med her i Tinget. Og med både den arktiske redegørelse og finanslovsarbejdet lige om hjørnet, håber jeg vi kan komme hurtigt i gang.

Mit mål er at finde løsninger, der vil gave os alle.
Så længe Rigsfællesskabet eksisterer og Selvstyreloven er det grønlandske regeringsgrundlag, er det ud fra den præmis, vi må finde løsningerne til gavn for vores vælgere.

Det betyder ikke, at vi behøver at slukke for enhver drøm om fremtiden eller enhver vision om et endnu bedre fællesskab i fremtiden.

I Siumut har vi stadig drømmen om, at det grønlandske folk en dag får muligheden for at repræsentere sig selv ude i verden, som en ledetråd, langt bedre end i dag.

Det handler om at føle en frihed, vi ikke har i dag, og som vi rigtig gerne ser realiseret i et samarbejde med Danmark.

Det drejer sig om så enkle ting som at kunne gå ind til OL under eget flag, at forhandle hvalkvoterne i IWC uden hensyn til EU, at kunne kræve indsigt i de militære aftaler, der angår vores eget land og at kunne deltage i de fodboldturneringer og andre internationale sportsaktiviteter, vi i dag er udelukket fra. Det handler om at have et samarbejde baseret på tillid og respekt for hinandens kompetencer og bruge hinanden til gavn for sagen.

Vi har sagt det før fra Siumut, og vi vil blive ved med at sige det, indtil alle forstår, at kombination af drømmen om selvstændighed for det grønlandske folk og det fortsatte, tætte samliv med Danmark, hedder Free Association. Det handler om at finde en værdig fremtid i fælles forståelse og ligestilling.

Free Association – som fungerer fint mellem for eksempel New Zealand og Cook Islands, Holland og Antillerne eller USA og en række lande i Mikronesien – er den model for selvstændighed Siumut arbejder for. Og vi kan alle bidrage med input til forarbejdet.

Jeg glæder mig til at diskutere og have en dialog om Rigsfællesskabet sammen med jer.

Jeg håber det bliver forstået og værdsat under denne regering, så vi kan få den positive model frem som vores fælles mål – og en gang for alle sikre, at vi går en fremtid i møde som vi i Rigsfællesskabet kan være stolt af.