Udsatte grønlandske kvinder i Danmark
En række sociale organisationer, ildsjæle og fagfolk har længe talt om, at socialt udsatte grønlandske kvinder har nogle særlige udfordringer med at genvinde fodfæstet i livet. På den baggrund igangsatte Rådet for Socialt Udsatte denne undersøgelse for at få kvindernes egne fortællinger om de problemer, de oplever, hvordan de håndterer dem, og hvad de ser af muligheder for forbedringer.
Mandag d. 14. marts 2016
Rådet for socialt udsatte
Emnekreds:
Grønlændere i Danmark
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
(an)
En række sociale organisationer, ildsjæle og fagfolk har længe talt om, at socialt udsatte grønlandske kvinder har nogle særlige udfordringer med at genvinde fodfæstet i livet. På den baggrund igangsatte Rådet for Socialt Udsatte denne undersøgelse for at få kvindernes egne fortællinger om de problemer, de oplever, hvordan de håndterer dem, og hvad de ser af muligheder for forbedringer. Som supplement til kvindernes egne perspektiver er der også gennemført interviews med socialarbejdere, der har den daglige og nære kontakt med socialt udsatte grønlandske kvinder.
Målet for Rådet for Socialt Udsatte er at sætte fokus på nødvendigheden af, at samfundet også arbejder med at forbedre den sociale indsats for denne antalsmæssigt beskedne målgruppe, der let risikerer at blive overset. Et andet sigte for Rådet har desuden været at undersøge, om gruppen af socialt udsatte grønlandske kvinder oplever særlige kønsspecifikke problemstillinger, som relaterer sig til deres liv i udsathed. Det, viser undersøgelsen med al tydelighed, er tilfældet.
Mange socialt udsatte grønlandske kvinder kommer fra en belastet baggrund præget af misbrug, vold og seksuelle overgreb, som de kæmper med alvorlige senfølger af. Kvinderne er i mange tilfælde blevet udsat for seksuelle overgreb og vold i nære relationer i Grønland og søger bl.a. til Danmark med et ønske om at skabe et bedre liv på afstand af problemerne. Men ofte flytter problemerne med, og det lykkes ikke kvinderne at undslippe senfølgerne, som fortsat præger deres liv. Undersøgelsen viser desuden også, at mange af kvinderne udsættes for nye overgreb i Danmark, som ligner dem, de flygtede fra i Grønland.
Overgrebene, som mange af kvinderne bliver udsat for i Danmark, har i nogle tilfælde den konsekvens, at kvinderne undgår at opholde sig på tilbud, som ellers kunne hjælpe dem. Mange er bange for at blive udsat for overgreb, når de overnatter på herberger, og undlader derfor at søge overnatning dér, selvom de er hjemløse. I stedet finder kvinderne overnatning gennem deres private netværk, der ofte udgøres af miljøer præget af misbrug og kaos. Kvinderne befinder sig dermed i en yderst sårbar situation, hvor de på den ene side føler sig afhængige af netværket, og på den anden side eksponeres for alkohol og stoffer samt risikoen for nye voldelige og seksuelle overgreb.
Særligt for kvinderne er der en tendens til at indgå i relationer til mænd i mangel på bedre alternativer. Undersøgelsen viser, at en del af kvinderne er kommet til Danmark med en dansk mand, som de føler sig afhængige af for at klare sig i Danmark. I mangel på bedre alternativer i forhold til at skabe et selvstændigt liv i Danmark, er det for mange af kvinderne svært at bryde med partneren trods vold eller seksuelle overgreb. Undersøgelsen viser også, at en del kvinder, som ikke befinder sig i et forhold, føler sig nødsaget til at tilbyde sex for at få en seng at sove i, få dækket et misbrug og for i det hele taget at mestre et liv i social udsathed.
Undersøgelsen ligger i forlængelse af Rådets undersøgelse fra 2014 ”I Danmark er jeg for dansk, og i Danmark er jeg bare grønlænder.” I undersøgelsen blev der kastet lys over udsatte grønlænderes motivation for at rejse til Danmark og de problemer, de oplever ved ankomsten og som bosiddende i Danmark. I efteråret 2015 udgav SFI en rapport, der kortlægger grønlændere i Danmark ud fra registeranalyser. SFI-rapporten viser bl.a., at 6 procent af grønlændere i Danmark har benyttet hjemløseinstitutioner på et tidspunkt – det er 50 gange så ofte som danskere. Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgav også i efteråret 2015 en rapport om problemerne med ligebehandling af grønlændere i Danmark. IMR peger bl.a. på, at grønlændere oplever en fordomsfuld og diskriminerende adfærd i kontakten med offentlige myndigheder. Denne undersøgelse af livet som udsat grønlandsk kvinde i Danmark bidrager med yderligere viden om feltet, og supplerer fundament for at videreføre og prioritere den sociale indsats for socialt udsatte grønlændere i Danmark.
Læs om undersøgelsen her
Udsatte grønlandske kvinder i Danmark