Indsigt: Siumuts politik har altid været tydelig

Siumuts politik har altid været tydelig

Inuit Ataqatigiit vil sige de har nultolerance overfor radioaktive mineraler, men Inuit Ataqatigiit valgte at uddele efterforskningslicens til GME på uran, på et tidspunkt, hvor Kuannersuit projektet kunne stoppes.

Tirsdag d. 22. marts 2016
Jens Erik Kirkegaard, landstingsmedlem for Siumut
Emnekreds: Miljø og natur, Minedrift, Råstoffer, Uran, Økonomi.

(GME)

Inuit Ataqatigiit vil sige de har nultolerance overfor radioaktive mineraler, men Inuit Ataqatigiit valgte at uddele efterforskningslicens til GME på uran, på et tidspunkt, hvor Kuannersuit projektet kunne stoppes. På det tidspunkt var selskabet klar til at stoppe efterforskningen, selskabet havde siden efterforskningen begyndte i 2007 hele tiden vidst det var en risiko, da de kun havde tilladelse til at efterforske sjældne jordarter og zink.
Inuit Atqatigiit traf et aktivt og bevidst valg i december 2011, at lade projektet fortsætte.

Inuit Ataqatigiit siger de har nultolerance, alligevel ønsker de en folkeafstemning. Har de så en folkeafstemning tolerance?

Alligevel har Inuit Ataqatigiit tidligere meldt ud de ikke vil respektere en eventuel folkeafstemnings resultat.

Men alligevel er Inuit Ataqatigiit ubeslutsom og tøvende, senest siger det, de vil respektere resultatet af en eventuel afstemning. Det må tolkes som at Inuit Ataqatgiit er parat til at sige ja.

Den Inuit Ataqatigiit ledede koalition havde et stort erhvervsfremstød i Sydkorea i 2012, hvor bl.a. GME/Kuannersuit projektet var en del af den grønlandske delegation.

Det er ikke nultorance.

Dette er også værd at bemærke: IA åbner for uran-udvinding

Koalitionens nultolerance overfor uranudvinding har været fastlagt siden Qoornoq-aftalen, men nu åbner IA-toppen op for et muligt kursskifte.”

Inuit Ataqatigiits handlinger og realpolitik er ikke i overenstemmelse med deres ytringer. Faktisk er de langt fra.

Jens-Erik Kirkegaard, politisk ordfører for Siumut siger:
“Siumut har altid haft en klar politik og standpunkt. Siumuts standpunkt fastlægges på et landsmøde af medlemmerne som kommer fra hele Grønland. Jeg ved ikke om Inuit Ataqatigiits forvirring og zig-zag kurs, er besluttet på et landsmøde eller køres uden om et landsmøde, som normalt er den højeste myndighed for et partis program og politik.

Fra mit synsfelt er dét Inuit Ataqatigiit som smider principperne ud af vinduet afhængig af hvilken vej vinden blæser.”

Og siger videre:
“Det er på tide medierne spørger Inuit Ataqatigiits medlemmer, hvilke forhold det er, dé har set, når det på landskassens regning, rejser ud og ser på miner, hvor uran indgår, de forhold de har set. Viser de at minedrift kan lade sig gøre miljømæssigt forsvarligt?”

Siumuts standpunkt vedr. mulig minedrift med uran er afgjort på et landsmøde

En koalitionsregerings politik baseres på en aftale

Siumut har ved flere lejligheder meldt klart og tydeligt ud at alle råstofprojekter først kan tillades hvis de opfylder lovens krav hensyn til sundhed, miljøet og sikkerhed.
Det skal samtidig understreges naturligvis er Siumut klar over der er risici, al minedrift kan være farlige for miljøet.

Siumut har derfor altid haft en klar politik og standpunkt.

Desuden er loven er klar på råstofområdet, et landsstyremedlem kan ikke tildele udnyttelseslicenser efter forgodtbefindende, loven skal følges. Siumut er overrasket over Inuit Ataqatigiit ikke er klar over dette. Råstofloven trådte i kraft under deres regeringsperiode.

Råstofmyndighedens vurderinger og afgørelser vedrørende miljøforhold baseres på vurderinger og udkast til afgørelser fra en eller flere videnskabelige og uafhængige miljøinstitutioner. Læs §3a, stk. 4, råstofloven.

Siumut ønsker at skabe jobs og økonomisk vækst baseret på Grønlands geologi. Kardinalpunktet for alle råstofprojekter er at det skal være miljømæssigt forsvarligt.