Grønlandske distriktsbeskrivelser - forfattet av nordmenn før 1814

Da Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets naturforhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til almindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder - altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn".

Onsdag d. 27. juli 2016
Normenn før 1814
Emnekreds: Grønlands historie.

Kolonien Uummannaq ca 1800

Da Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets natur­forhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til al­mindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder -altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn". Det var ligeledes for at sprede interessen for Grønland i videre kredse, at han 17 41 udgav sit berømte verk: "Det gamle Grønlands Nye Perlustration Eller Naturel-Historie" hvis undertitel lyder: "Og Beskrivelse over "det gamle Grønlands Situation, Luft, Temperament og Beskaffenhed; "De gamle Norske Coloniers Begyndelse og Undergang der Samme­"Stæds, de itzige Indbyggeres Oprindelse, Væsen, Leve-Maade og "Handtæringer, samt H vad ellers Landet Yder og giver af sig, saa­"som Dyer, Fiske og Fugle &c. med hosføyet nyt Land-Caart og "andre Kaaber-Stykker over Landets Naturalier og Indbyggernis "Hand tæringer" -et verk som iøvrigt havde haft en forlø ber i "een liden Piece om Grønland, kaldet det Gamle Grønlands Nye Perlustration, som jeg kort efter Ankomsten til Landet, efter den Oplyfzning, som jeg til den Tiid havde kunnet forskaffe mig, nogle Velyndere til Tjeneste, sammenskrev" og som "en god Ven", som endel aar havde været i Grønland -nemlig Jacob van der Wida Geelmuyden ham uafvidende havde ladet trykke i 1729. Udfra de samme synspunkter, som ledede Hans Egede, havde ligeledes begge hans sønner, Poul og Niels Egede, i sine journaler indflettet adskillige bemerkninger ikke blot om folkets ejendommelig­heder, men ogsaa om landets natur, beskaffenhed og forhold. Og i tilslutning hertil paalagde missionskollegiet gang paa gang sine udsendinge i Grønland at "observere og give meddelelser om hvad som synes mærkeligt og kan tiene publico til nogen efterretning", hvilket ogsaa fandt udtryk i den instruks, kollegiet medgav missio­nærerne, som naar det f. eks. hedder i § 13 i Henric Christopher Glahns instruks, hvor der tales om hans pligt til at indsamle nye ord og udtryk af sproget og indsende disse - "hvortil kunde føyes, hvis til historiam Grønlandiæ naturalem henhørende, Ham ved en eller anden leylighed maatte forekomme". I viceprovsternes instruks af 26 april 1773 kom dette endnu tydeligere til orde, idet det paa­lagdes dem ikke blot "saavidt leilighed og indsigt tillader det at giøre iagttagelser i naturhistorien fornemmelig i de poster, som kunde have nogen indflydelse i landets oeconomie og handelens fremtarv", men ogsaa at "forfatte en beskrivelse af de districter", som laa indenfor deres visitationsomraade. Hvorvidt og i hvor stort omfang missionærerne har efterkommet disse paalæg, lader sig ikke godtgøre, idet en stor del af deres ind­beretninger fra det 1 Sde aarhundrede er forsvundne ligesom alle deres dagbøger paa ganske enkelte nær. Flere af dem forberedte sig i sin studentertid ligefrem dertil, idet de samtidig med at de læste grønlandsk tog undervisning i zoologi, botanik, mineralogi o. a. ­saaledes begge viceprovstene Sverdrup og Thorhallesen, missionæ­rerne Glahn, Fabricius o. fl. Det er ogsaa bekendt, at f. eks. Sverdrup samlede og hjemsendte herbarier, Glahn beskrev i sine bevarede dagbøger adskilligt henhørende til Grønlands naturhistorie, Thorhallesen forfattede tro mod sin instruks en beskrivelse af Syd­grønland. Sverdrup har rimeligvis gjort det samme for Nordgrønlands vedkommende, men hans er forsvundet - og Fabricius udgav sin berømte "Fauna Groenlandica ". Ogsaa fra Umanaq vides det, at dens første missionær Jonas Gill samlede herbarium -det første fra saa nordlige egne i Grønland. Men ellers kan vi som sagt ikke kontrollere missionærernes overholdelse eller ikke-overholdelse af dette punkt i deres instruks. Hvorvidt handelsbetjentene fra de første tider har faaet lignende paalæg som missionærerne, vides der intet om. Under Jacob Seve­rins monopol har det ialfald neppe været tilfeidet. Rimeligvis heller ­ikke i "det almindelige octroyerede handels compagnie's" tid. Der­for kan naturligvis alligevel en og anden af dem have givet med­delelser om landets natur-og erhvervsforhold i deres indberetninger ­der eksisterer kun faa af disse fra kolonisationens første perioder, men til gengæld foreligger jo trykt købmand Lars Dalagers berømte "Grønlandske Relationer" som ogsaa indeholder ting af denne art. Læs bogen her Grønlandske distriktsbeskrivelser - forfattet av nordmenn før 1814