§ 37 - Spørgsmål: Forfatningskommissionen

Som vi allerede har givet udtryk for finder vi det udemokratisk, at landsstyret - i direkte modstrid med anbefalingerne i ”Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission” – har besluttet at såvel formands som næstformandsposten skal besættes af koalitionen. Vi ønsker derfor at vide præcist hvor langt denne udelukkelse af oppositionen kommer til at gå.

Tirsdag d. 7. februar 2017
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Politik, Selvstændighed.


I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til landsstyret vedr. Forfatningskommissionen:
  1. Forventer landsstyret, at Forfatningskommissionens medlemmer skal deltage ved borgermøder rundt omkring i landet? Spørgsmålet bedes besvaret med ja eller nej.
  2. landsstyret har besluttet at udelukke oppositionen fra Forfatningskommissionens Formandskab med henvisning til, at man ønsker et effektivt arbejde. Har man planer om, at oppositionen også skal udelukkes fra borgermøder med videre eller vil landsstyret her og nu garantere, at der ALDRIG vil blive afholdt et borgermøde eller lignende, hvor det eksempelvis kun er Formandskabet, der repræsenterer Forfatningskommissionen?
  3. Agter landsstyret at sørge for, at Offentlighedsloven herunder reglerne om aktindsigt kommer til at gælde for Forfatningskommissionen således at medier og befolkning kan følge med i, hvordan kommissionens og dens medlemmer forvalter borgernes skattekroner?
  4. Hvor mange timer om måneden forventer landsstyret, at de politisk udpegede medlemmer af Forfatningskommissionen kommer til at bruge på arbejdet?
  5. Det fremgår at partierne skal indstille medlemmer af Landstinget til kommissionen. Hvordan skal det forstås i forhold til langtidssuppleanter, indgår de i listen af mulige kandidater eller ej?
  6. Er landsstyret enig med Demokraterne i, at de politisk udpegede medlemmer af Forfatningskommissionen skal arbejde ulønnet? Hvis landsstyret er uenige heri skal det fremgå af svaret, hvor stort et vederlag man påregner at tilbyde til formand, næstformand og menige medlemmer.
  7. I ”Redegørelse for nedsættelse af en forfatningskommission” fremgår det at det forudsættes at medlemmer af kommissionen der ikke bliver genvalgt til Landstinget forlader kommissionen. Men der er også en undtagelses bestemmelse. Dog står der her at formandsskabet for kommissionen skal rådføres. Men det forudsætter at formandsskabet består af personer der bliver genvalgt til Inatisisartut. Hvis dette ikke er tilfældet og der på den baggrund opstår tvivls tilfælde hvem skal så afgøre tvivlen, Landstinget eller det kommende landsstyret?
  8. I det tilfælde at et medlem af kommissionen ikke bliver genvalgt til Landstinget men at det skønnes at vedkommende skal fortsætte i kommissionen alligevel, hvordan forestiller landsstyret sig at vedkommende skal aflønnes?


Begrundelse:
Demokraterne vil gerne takke landsstyret for at have besvaret vores § 37 Spørgsmål vedr. Forfatningskommissionens opgaver og arbejde. Desværre blev vi ikke meget klogere af svarene.

Vi må endnu en gang understrege, at vi som parti er nødt til at vide, hvad Kommissionens opgaver bliver før vi kan indstille et medlem. Vi havde foretrukket, at partierne frit kunne indstille den person som man fandt bedst egnet til at sidde i kommissionen.

Nu er reglerne imidlertid sådan, at et flertal har besluttet, at medlemmerne samtidig skal være medlemmer af Landstinget, men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at kende opgaven og dens omfang før vi kan komme med en velkvalificeret indstilling.

Som vi allerede har givet udtryk for finder vi det udemokratisk, at landsstyret - i direkte modstrid med anbefalingerne i ”Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission” – har besluttet at såvel formands som næstformandsposten skal besættes af koalitionen. Vi ønsker derfor at vide præcist hvor langt denne udelukkelse af oppositionen kommer til at gå.

Ved at give næstformandsposten til oppositionens største parti ville man have sikret sig, at processen blev demokratisk og præget af gode debatter. Nu virker det mere som om, at man egentlig ikke er interesseret i en debat, men i stedet foretrækker at tromle sine beslutninger igennem. Det er ikke kønt.

Herudover er det magtpåliggende for os at sikre, at vi på forhånd kan blive enige om, at de personer, der bliver udpeget af partierne skal være ulønnede. Medlemmerne modtager vederlag som Landstingetmedlemmer, og vi er enige i at det må være tilstrækkeligt med dette vederlag. Men da landsstyret allerede en gang har fraveget et vigtigt princip i redegørelsen, nemlig princippet om at formand og næstformand skal vælges af henholdsvis koalition og opposition, ønsker vi et klart svar på dette også.

Vi mener også at hele konstruktionen af kommissionen er uhensigtsmæssig ved, at det er landsstyret og ikke Landstinget der træffer de vigtigste beslutninger. Ved at sammenholde den formodede tidshorisont for arbejdet med den nuværende valgperiodes længde er det åbenlyst at der kommer et valg midt i kommissionens arbejde. Det giver flere forskellige potentielle uklarheder som der ikke er taget højde for. For eksempel aflønningen af et medlem der ikke længere er medlem af Landstinget men stadig sidder i kommissionen. Det er umiddelbart ikke noget problem så længe vedkommende modtager eftervederlag fra Landstinget men efter eftervederlagsperioden skal der være en klar aftale om eventuel aflønning. Men også spørgsmålet om hvem der afgør om et medlem kan fortsætte i kommissionen, hvis vedkommende ikke bliver genvalgt.

Som allerede meddelt agter Demokraterne ikke at indstille et fast medlem af Forfatningskommissionen før vi kender mere til arbejdsopgaver med videre.