Indsigt: Drømmen om et bedre liv i Danmark

Drømmen om et bedre liv i Danmark

Fagfolk har i de seneste år observeret en øget tilgang af unge udsatte grønlændere i København. Generelt vurderes denne gruppe at være: dårligt forberedt på hvilke vilkår, der venter dem i Danmark, flygtige i kontakten til diverse tilbud og for manges vedkommende svære at opbygge en relation til

Søndag d. 30. september 2018
Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Indholdsfortegnelse:
Baggrund for undersøgelsen
De medvirkende
Køn og aldersfordeling
Mødet med Danmark
Hvor de unge har overnattet første nat i Danmark
Baggrunden i Grønland
Opvækst og skolegang
Grunde til at rejse
Livet i København
Forsørgelsesgrundlag
Rusmidler og helbred
Kriminalitet
Fremtiden
Konklusion
Anbefalinger
Boligindsats
Uddannelse- og beskæftigelsesindsats
Samarbejde
Kortlægning


- en undersøgelse blandt unge grønlændere i Københavns udsattemiljø


Grafitti på Sundholm, 2018
Baggrund for undersøgelsen
Fagfolk har i de seneste år observeret en øget tilgang af unge udsatte grønlændere i København. Generelt vurderes denne gruppe at være: dårligt forberedt på hvilke vilkår, der venter dem i Danmark, flygtige i kontakten til diverse tilbud og for manges vedkommende svære at opbygge en relation til. Vi oplever, at gruppen af udsatte unge grønlæn­dere har ændret sig. Denne gruppe vurderes nu som mere kaotiske, mere aggressive og betydeligt dårligere til dansk i forhold til tidligere. Det gør gruppen generelt vanskelig at hjælpe. Vi ved meget lidt om deres situation, men ser med bekymring på situationens udvikling.

På baggrund af dette har vi valgt at iværksætte en ungeundersøgelse for at få et bedre overblik over gruppen i for­hold til konkrete initiativer i fremtiden.

Bag initiativet til og udførelsen af spørgeskemaundersøgelsen står Samarbejdsforum, der er en netværksgruppe, som blev dannet efter arbejdet med Strategien for Udsatte Grønlændere 2013-2016. Samarbejdsforum består af ca. 50 fagfolk fra både kommunale og NGO-tilbud, der til daglig arbejder med udsatte grønlændere i København.

Interviewene i undersøgelsen er fortaget af de socialarbejdere, der er med i netværksgruppen Samarbejdsforum. Data er forarbejdet og analyseret af Mille Schiermacher og Lykke Dahl Lauritzen fra Det Grønlandske Hus, København.

De medvirkende
Undersøgelsen blev foretaget over 12 måneder fra 1. maj 2017- 1. maj 2018. Den rummer besvarelser fra 43 grøn­lændere i alderen 18-30 år, der befinder sig i udsatte-miljøer i København. Da spørgeskemaet var på dansk, var det kun en del af målgruppen, der var i stand til at forholde sig til det.(1) De medvirkende i undersøgelsen vil i denne for­bindelse blive omtalt som de unge.

Det er ikke samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, der er udfyldt af alle. Derfor vil der i nogle af svarene og graferne indgå færre besvarelser end fra 43 personer. Dog er der kun brugt data, hvor der har været besvarelser nok til, at vi har vurderet det som repræsentativt for gruppen. Undersøgelsen har til formål at give et bedre indblik i de unge udsatte grønlænderes udfordringer, behov og ønsker for deres liv.

Spørgeskemaet har bidraget med både kvalitative og kvalitative data. De kvalitative data bruges såvel som citater, der underbygger og uddyber tallene i undersøgelsen og implicit i denne rapports konklusion og anbefalinger.

  1. Spørgeskemaet har været på dansk af logistiske årsager, da de socialarbejdere, der har indsamlet data gennem interview, er danskta­lende.


Køn og aldersfordeling
18 kvinder og 25 mænd har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en fordeling på 42 procent kvinder og 58 pro­cent mænd. 47 procent er under 25 år, og 53 procent er mellem 25 og 30 år.


Mødet med Danmark
Besvarelserne peger på et meget begrænset forhåndskendskab til de reelle muligheder for at opsøge hjælp i Danmark. Enkelte svarer, at de kender en bydel eller har hørt om et herberg. De unge er i stort set samtlige tilfælde taget til Dan­mark uden at planlægge, hvordan de skal klare sig, men bare med en drøm om, at noget i deres liv skal blive anderledes. Besvarelserne viser, at mange ikke har sikret sig i forhold til bolig eller forsørgelsesgrundlag og derfor havner i et miljø, hvor det ofte kun går ned ad bakke. I nedenstå­ende eksempel oplyser en mand at have haft både arbejde og bolig i Grønland, men han tog alligevel til Danmark og overnattede fra første nat på Sundholm.



Hvor de unge har overnattet første nat i Danmark
”Købte rejse for sidste penge, intet familie- eller netværk i Danmark og ingen steder at sove. Ville prøve noget nyt og nye venner.” (Mand, 24 år)


Halvdelen af de unge har sovet hos bekendte den første nat. Her tegner der sig et billede af, at kvinderne dobbelt så ofte som mændene har benyttet sig af familie eller andet netværk til at overnatte hos første nat i København. Den anden halvdel har sovet på diverse overnatningstilbud eller på gaden.

En femtedel oplyser at have overnattet på Herbergcenteret Sundholm den første nat. En sjettedel svarer, at de har sovet på gaden eller på Christiania. Denne sjettedel er alle mænd. Således beretter én af de unge mænd om at have sovet sin første nat hen over et bord på Christiania.

Dette stemmer overens med flere observationer hos fagfolk, hvor de unge har festet, til de er gået omkuld, og eksempelvis har sovet i trappeopgan­gen i Stjerneskibet på Christiania.

Besvarelserne i undersøgelsen viser, at lige under 1/3 af de unge som det første søger mod Christia­nia og Sundholm. De opsøger derved umiddelbart efter deres ankomst udsatte-miljøer med massivt brug af rusmidler. Endvidere svarer 70 procent, at deres forbrug af rusmidler er øget, siden de kom til Danmark.
  1. Spørgeskemaet har været på dansk af logistiske årsager, da de socialarbejdere, der har indsamlet data gennem interview, er danskta­lende.

Baggrunden i Grønland
Antalsmæssigt kommer de fleste i undersøgelsen fra Kommuneqarfik Sermersooq, størstedelen fra Nuuk, som alene står for 27 procent. At Nuuk står for en så stor andel, kan hænge sammen med at dem, der stammer fra Nuuk, ofte er bedre til dansk og derfor har haft bedre forudsætning for at besvaret spørgeskemaet. Set i forhold til indbyggertallet er den højeste forekomst per indbygger i Qeqqata Kommunia.

Opvækst og skolegang
Halvdelen af de medvirkende fortæller, at de er opvokset hos deres forældre. De resterende enten hos anden familie eller i pleje. En tredjedel har været anbragt i pleje i løbet af deres opvækst.

Langt størstedelen har afsluttet folkeskolen. Dog viser besvarelserne i denne undersøgelse en tendens til, at dem, der har været anbragt i pleje, i højere grad ikke har gennemført folkeskolen, end dem der er opvokset hos forældre. Dette er en fordeling, der gentager sig i resten af uddannelsessystemet.

Halvdelen har påbegyndt gymnasiet eller anden form for uddannelse. Ønsket om en uddannelse er et gennemgåen­de tema, som de unge italesætter i deres besvarelser i undersøgelsen.

Grunde til at rejse
De unge giver forskellige begrundelser for at være rejst til Danmark. Begrundelserne kan overordnet deles op i følgende kategorier:
  • Håb om en ny start
    - Vil have et ordentligt liv” (Kvinde, 25 år)
  • Ønsket om en uddannelse
    - Vil gerne søge uddannelse som slagter (Mand, 26 år)
  • Familieforhold
    - Biologisk mor flyttede til Danmark, blev flyttet frem og tilbage. Tog til Danmark da familie­plejen ophørte (Kvinde, 23 år)
  • Forhold eller brud med partner
    - Gået fra kæreste. Så ikke noget sted at bo – så nedtur i ca. 4 måneder (Mand, 21 år)
  • Manglende bolig
    - Ingen steder at bo i Grønland (Mand, 27 år)
  • Behov for at komme væk
    - Flyttede fra familie som havde forgrebet sig seksuelt (Kvinde, 21 år)

I mange tilfælde er der sammenfald mellem flere at de ovennævnte grunde, som eksempelvis denne mand:
”Ville væk fra Det kriminelle miljø i Grønland, hvor jeg solgte hash. Kæresteproblemer”. (Mand, 21 år)

Livet i København
Af besvarelserne fremgår det, at halvdelen af de unge har været i Danmark i mere end 3 år. Dette viser, at de unge opholder sig i en længere periode i udsatte-miljøet. 67 procent af de 20-23-årige har været i Danmark 3 år eller mere, således er de i en ung alder allerede ”veteraner” i udsatte-miljøet.


”Kom til Danmark i 2011. Har boet på forskellige her­berger siden ankomsten til Danmark. Forsat hjem­løs” (Kvinde, 29 år)

Forsørgelsesgrundlag
Over halvdelen er på offentlig forsørgelse. Mere end en tredjedel har ikke nogen indtægt og dermed ikke noget for­sørgelsesgrundlag. Af disse personer uden indtægt har halvdelen været i Danmark længere end 1 år

”Opsøger gratis spisesteder plus gode venner” (Mand, 26 år).

73 procent af dem, der modtager kontanthjælp, har været i Danmark mere end 3 år.

Rusmidler og helbred
Den mest udbredte kombination af rusmidler er ifølge besvarelsen alkohol og hash. Som begrundelse for at benytte sig af disse rusmidler angiver besvarelserne, at de bruger rusmidlerne til at slappe af. Enkelte svarer også, at de bru­ger rusmidlerne for at flygte eller for hyggens skyld. Meget få af de adspurgte svarer, at de indtager hårde stoffer. De unge giver ikke i særlig stor grad udtryk for at have helbredsmæssige bekymringer eller problemer med helbredet. Dog svarer en del, at indtagelse af rusmidler blandt andet er en stresshåndtering for at opnå en afslappet tilstand.

”Jeg afstresser mig selv med det” (Kvinde, 25 år)

Kriminalitet
Halvdelen af de unge har været anholdt enten i Grønland eller i Danmark, dog er kun en fjerdedel dømt. De unge uden forsørgelsesgrundlag har som oftest været anholdt.

Fremtiden
To tredjedele af de unge i undersøgelsen ønsker ikke at vende tilbage til Grønland. Deres begrundelser handler som oftest om boligforhold eller andre resursemæssige årsager.

”Man skal være rig for at leve i Grønland, og det er jeg ikke, og det kan jeg aldrig blive” (Kvinde, 31 år)

88 procent af de unge har ønsker og drømme for fremtiden. Disse drømme handler ofte om at få en uddannelse.

”Stort ønske om at færdiggøre uddannelse og købe mig et hus med have og en sød bil” (Kvinde, 25 år)

Andre drømmer om at få et arbejde.

”Vil gerne have kørekort, senere arbejde” (Mand, 28 år).

Der er mange eksempler på, at det er svært for de unge at nå deres drømme. En kvinde ønsker at få sin søn tilbage, men står uden indtægt og har dermed ikke et forsørgelsesgrundlag for hverken sig selv eller sit barn.

”Ønsker skole plus lejlighed, så jeg kan få min søn igen” (Kvinde, 25 år)

En anden kvinde beskriver, at hun ikke formåede at tage den uddannelse, hun gerne ville:

”Ville ellers gerne tage 10. klasse i
Danmark. Har forsøgt, men det er svært. Ved ikke rigtig hvad så” (Kvinde, 23 år)


Konklusion
Besvarelserne viser, at der blandt de unge er en push and pull effekt mellem Grønland og Danmark, der skaber tilflyt­ningen til Danmark, således som det også er tilfældet i gruppen af udsatte grønlændere generelt.(1)
Netværket blandt de unge har en enormt stor betydning. De unge hjælper hinanden, hvilket både bidrager positivt og negativt, da der er mange konsekvenser ved at være en del af netværket. Eksempelvis er de unges høje forbrug af rusmidler en del af livet i fællesskabet. Undersøgelsen viser for eksempel, at 70 procent at de unges forbrug er forøget i miljøet.

En stor del af de unge har ikke et indtægtsgrundlag. Ud fra observationer og det kendskab, som socialarbejdere har til de unges liv, er det plausibelt, at en del af de unge må forsørge sig enten gennem prostitution eller kriminalitet. Især hvis de har et højt forbrug af rusmidler. Størstedelen af de personer i undersøgelsen, der har været anholdt, er de samme personer som dem, der oplyser, de ikke har en indtægt. En grønlandsk rapport fra 2017 (2) viser, at 68 procent af de 18-24-årige indsatte i de i grønlandske anstalter, forinden indsættelse, var hjemløse. Der er derfor flere indikati­oner på, at hjemløshed og kriminalitet går hånd i hånd i udsatte-miljøet, og at det er én af de overlevelsesstrategier, de unge må ty til.

De unges besvarelser viser, hvor svært det kan blive at løfte dem ud af Københavns udsatte-miljø, når først de er ble­vet en del af det. Selvom de har et ønske om det, vil det være meget vanskeligt for de fleste at tage en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der gøres allerede en stor indsats for gruppen, men det er ikke nok at stabi­lisere de unges tilværelse som udsatte. Der er behov for rammer og værktøjer, der kan underbygge deres mulighed for at ændre deres livsbane til en tilværelse, hvor det er reelt muligt for dem at opnå de drømme, de giver udtryk for. Selvom drømmene er til stede, viser de unges besvarelser også, hvor vigtig det er, at de ikke kommer til at sidde fast i miljøet. Det er en meget svær opgave at skulle passe enten en uddannelse eller et arbejde, hvis man ikke har tag over hovedet. At langt størstedelen ønsker at blive i København på trods af de vilkår, de lever under, understreger, at det ikke er en problematik, der forsvinder. Det er derfor nødvendigt at tage ansvar for gruppen, da de unge befinder sig her og har tænkt sig at blive her.


Sundholm, 2018

  1. "I Grønland er jeg for dansk og i Danmark er jeg "bare grønlænder", Rådet for socialt Udsatte, 2014.
  2. Vis mig dine fanger - et indblik i Grønlands indsattepopulation, Annemette Nyborg Lauridsen, Ilisimatusarfik, 2017.


Anbefalinger
Undersøgelsen samt erfaringerne fra arbejdet med de udsatte unge peger på behovet for redskaber til en tidligere indsats for gruppen af unge udsatte grønlændere for at fremme, at de bliver integreret frem for ekskluderet.

Boligindsats
Undersøgelsen bekræfter vores formodning om, at et af de vigtigste steder, der bør sættes ind, er at skabe et tilbud til de unge, hvor de kan få et tag over hovedet, der ikke er en del af udsatte-miljøet. Deres situation skal stabiliseres i forhold til at kunne komme i gang med en uddannelse, komme ind på arbejdsmarked, øve dansk og på sigt finde egen bolig. Det er meget vanskeligt at nå de unge, når de er blevet en del af udsatte miljøet. Derfor skal vi give dem mulig­heden for at vælge det fra, inden de opsøger det. Hvis vi skal reducere tilgangen til gruppen og give dem en chance, bliver vi nødt til at starte her.

Uddannelse- og beskæftigelsesindsats
En indsats der giver mulighed for at bygge bro mellem de unges ønske om at komme i arbejde og forsørge sig selv, samtidig med, at det imødekommer deres ofte dårlige danskkundskaber. En jobordning, hvor de unge med det sam­me kan komme ud i jobs, der er tilpasset til, at de ofte også har brug for at træne deres danskkundskaber i praksis frem for på sprogskole. Hvis vi ser på deres besvarelser om grunde til at rejse, handler det ikke om at få kontanthjælp, men om at få et arbejde eller en uddannelse. Men de vil gerne have nogle hurtige resultater og nogle hurtige penge fremfor en langsigtet sagsgang i jobcenteret. Som det ofte er tilfældet i udsatte grupper, vil langt de fleste foretrække, at kunne forsørge sig selv og være herre over eget liv.

Samarbejde
Vi ønsker et tættere samarbejde med Grønland om gruppen generelt. Det er vigtigt, at der kommer en forståelse for de begrænsede handlemuligheder og systemiske barrierer, der er som hjemløs grønlænder i København.

Kortlægning
Undersøgelsen givet et alvorligt øjebliksbillede af problematikken, og det tyder på, at situationen er endnu mere alvorlig. De unge, der ikke er i kontakt med nogen, og som flyver under radaren, uden at vi ved, at de er i København, er ikke repræsenteret i undersøgelsen. Vi ved desuden, at der er mange, som har følt det uoverskueligt at sætte sig ned og deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen viser derfor kun et lille hjørne af problematikken, og vi har brug for endnu mere viden for at lave indsatser, der virker. Dette initiativ peger derfor frem imod en mere omfangsrig kortlæg­ning af målgruppen og problemstillingen.

En stor tak til alle medvirkende.