Grønland i 4.000 år

Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund

Fredag d. 7. december 2018
Leif Aidt
Emnekreds: Grønlands historie, Rigsfællesskab og selvstyre.

Historikeren dr.phil. Thorkild Kjærgaards artikel i Weekendavisen nr. 47, den 23. november, Det grønlandske janusansigt burde være pligtlæsning for enhver, der interesserer sig for Grønland. Kjærgaards pixi-udgave af grønlandshistorien er skarpt skåret og understreger baggrunden for Grønlands øst-vestlige identitet, ’janusansigtet’ og folkets placering som nationalt mindretal i det dansk-norske rige, senere det danske rige. De norske skatlande i Nordatlanten fulgte i 1380 med Norge ind i dronning Margrethe I’s tvillingerige, den dansk-norske union, som først blev opløst ved freden i Kiel i 1814. Her tvang England så at sige Danmark til at overtage de norske atlanterhavsøer, for at Sverige ikke skulle blive for stærk i Nordatlanten. Frederik den Sjette har rystet noget i bukserne ved den beslutning. Intet Norge, ingen flåde, ingen penge. Men lille Danmark påtog sig opgaven, og ganske langsomt lykkedes både den materielle og politiske udvikling af atlanterhavsøerne: Island blev en selvstændig stat for 100 år siden, Færøerne fik hjemmestyre i 1948 og Grønland selvstyre i 2009. Grundloven er fælles for Danmark, Færøerne og Grønland, de tre områder, som i dag udgør rigsfællesskabet i vores fælles stat Kongeriget Danmark. Kjærgaard henviser til geologiprofessor Minik Rosing, der i sin nye bog Rejsen til tidernes morgen har et meget læseværdigt kapitel ’Grønland i 1970-erne’. I de år blev unge velbegavede grønlandske studerende i København stærkt inspireret af tidens marxistiske antiimperialistiske og antikolonialistiske tænkning, og en ny selvforståelse voksede frem: et grønlandsk skæbnefællesskab med alle verdens undertrykte folk. Disse offer-forestillinger blev hurtigt omsat til politisk mønt i Grønland og resulterede i det store skift i signalerne: 50’ernes og 60’ernes stræben mod et velfærdssamfund efter skandinavisk model blev overtrumfet af 70’ernes koncentration om inuit-identiteten. Stadig den førende trend i dagens Grønland. Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund. Lær af historien, og indse værdien af den brogede baggrund. Det er det realistiske grundlag, som en god fremtid kan bygges på.