Replik fra Formanden for Landstinget til pressemeddelelse fra landsstyret om den aflyste spørgetime

I denne planlægning besluttede formandskabet, at der på den korte forårssamling skulle afsættes 1 spørgetime, hvor formanden for landsstyret blev varslet og anmodet om at varetage denne spørgetime. Spørgetimen var således alene afsat til, at Formanden for landsstyret kunne besvare spørgsmål fra medlemmerne, efter den lange COVID19 periode uden møder i salen.
Formandskabet fik imidlertid 2 dage før spørgetimen oplysning om, at formanden for landsstyret ville sende en anden fra landsstyret til at varetage spørgetimen

Søndag d. 31. maj 2020
Vivian Motzfeldt, formand for Landstinget
Emnekreds: Forårssamling 2020, Politik.

God parlamentarisk skik tilsiger, at en direkte parlamentarisk tiltale skal gives mulighed for svar på tiltale.

Med henvisning til landsstyrets pressemeddelelse den 22. maj om den aflyste spørgetime den 20. maj kan der oplyses følgende.

Det er formandskabet der suverænt fastlægger en dagsorden til møderne i salen.

Det fremgår af forretningsordenen §37 stk. 7 (samme regel i forretningsorden af 1. juni 2016 stk 5 gældende indtil 1. juli 2020):

”Formandskabet for Landstinget kan i forbindelse med tilrettelæggelsen af møderne i Landstinget fastsætte tidspunktet for en ugentlig spørgetime, hvor medlemmerne af Landstinget mundtligt og uden anmeldelse kan stille spørgsmål til landsstyret til umiddelbar besvarelse. Erklærer landsstyret, at det ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed slut. Beslutning kan ikke træffes i en ugentlig spørgetime. ”

I denne planlægning besluttede formandskabet, at der på den korte forårssamling skulle afsættes 1 spørgetime, hvor formanden for landsstyret blev varslet og anmodet om at varetage denne spørgetime. Spørgetimen var således alene afsat til, at Formanden for landsstyret kunne besvare spørgsmål fra medlemmerne, efter den lange COVID19 periode uden møder i salen.

Formanden for landsstyret svarede imidlertid ikke på denne anmodning, om at varetage spørgetimen, hvorfor formandskabet ikke kunne tolke den manglende tilbagemelding på anden vis, end som en accept af anmodningen.

Formandskabet fik imidlertid 2 dage før spørgetimen oplysning om, at formanden for landsstyret ville sende en anden fra landsstyret til at varetage spørgetimen.

Og da formanden for landsstyret bekræftede, at han ikke ville kunne stå til rådighed for Landstinget på den planlagte spørgetime, aflyste formandskabet denne ene spørgetime, der alene var afsat til en spørgetime med formanden for landsstyret.