Indsigt: Rigsdagsdelegationens Rejse til Grønland

Rigsdagsdelegationens Rejse til Grønland

Blandt de danske »Grønlændere«, det vil sige den Kreds her i Landet, som paa en eller anden Maade er kommen ind i Arbejdet for vort fjærne, skønne Koloniland, vil det blive hilst med udelt Tilfredsstillelse, at Rigsdagen har bestemt sig til at sende en Delegation op til Grønland for ved Selvsyn at danne sig en Mening om Forholdene der. Den 30. Juni Kl. 10 Form. afrejser Delegationen fra den grønlandske Plads med den nye Grønlandsfarer »Gertrud Rask«, som i disse Dage ligger ude ved Pladsen for at fuldstændiggøre sin Udrustning til sin første Rejse.

Planen, der er lagt for Rejsen er den, at man, anløbende et Par af Kolonierne i den mellemste Del af Grønland, hvortil Skibet har Last, gaar op til den nordligste Koloni, Upernivik, og derefter gaar syd efter og ser alt, hvad der er at se i Landet, ikke alene Kolonistederne, men ogsaa Udsteder, Bopladser, Fiske- og Fangstpladser. - Skibet vil paa hele Turen være Delegationens Hjem, men Baadture og Udflugter fra Skibet vil ogsaa kunne finde Sted, hvor Delegationen mener, at saadanne vil være formaalstjenlige. - Paa den Maade vil Turen hurtigt kunne gøres, men der vil dog gaa en god Tid, inden man fra den sydligste Plads ved Kap Farvel kan sætte Kursen hjem til Danmark igen, og førend i Begyndelsen af September har vi vel ikke vore Lovgivere her tilbage igen.

Hvilke Følger denne Rejse kan faa for Grønland, skal der ikke spaas om nu. - Men der er i hvert Fald ingen Tvivl om, at Rigsdagsmændene vil blive modtaget paa det hjærteligste i Grønland baade af Landets egne Børn og af de danske, der arbejder deroppe, som alle vil forstaa, at denne Rejse er et Bevis paa god Villie til at skabe de bedst mulige Forhold for Grønlænderne og til at støtte det danske Arbejde deroppe saaledes, at Besøget i hvert Fald vil faa den følge, at man deroppe vil føle sig nærmere knyttet til Moderlandet, og at man herhjemme vil faa øjnene op for, at vor Koloni ikke ligger længere borte, end at vi bør skænke den en levende og varm Interesse, hvad den visselig fortjener. - Vel kan det ikke ventes, at de Mænd, som nu for første Gang skal se Grønland, selv efter en grundig Studierejse, tør paatage sig Ansvar som grønlandskyndige, men alene det, at Tingmændene med deres egne øjne ser Landet og Befolkningen, vil skabe Muligheder for en Forstaaelse, som den, der aldrig har set Landet, ikke kan have, en Forstaaelse af, at Forholdene deroppe er saa himmelvidt forskellige fra det, der kendes i Europa, at Arbejdet for en fortsat Udvikling maa gaa ad sine egne Veje, som man kun kan forstaa, naar man har set med sine egne Øjne og hørt med sine egne Øren.

Alle Rigsdagens fire Partier er repræsenterede i Delegationen, hvis Medlemmer iøvrigt sikkert møder med meget forskellige Forudsætninger herhjemmefra. - Venstre sender to Gaardejere: Vanggaard og Degnbol, Socialdemokraterne Førstelærer Kammersgaard og Statshusmand Olufsen, Højre: Fabrikant Lemvigh-Milller og Landsdommer Pilrchel og det radikale Parti: fhv. Statsminister Zahle og fhv. Kirkeminister Pastor Povlsen. - Men hvor forskellige Forudsætningerne end maa være, saa tør det dog sikkert haabes, at man vil mødes paa ét afgørende Punkt, det nemlig, at Grønland er et Omraade, som ikke har det allermindste Berøringspunkt med Partipolitik her i Landet, og man kunde tænke sig, at det hos Delegationens Medlemmer maa føles som en Tilfredsstillelse helt at kunne glemme, at der er noget, som hedder Partier, og mærke, at der her ligger et Spørgsmaal for, som man samle om, fordi man alle sammen er danske; thi det, som det som det her drejer sig om, er at støtte og befæste et Arbejde, som gennem to Aarhudreder er ført saaledes, at vi her i Landet kan være det vel bekendt. - Og det eneste, som Partierne her kan skille sig fra hinanden i, det er i en Kappestrid om, hvem der kan vise Vejene til, at dette Arbejde fortsættes saaledes, at der kun sker det, som er rigtigst og bedst for den grønlandske Befolkning og til størst Ære for os her i Danmark.

Rigsdagsmændene vil paa hele Turen blive ledsagede af af Sundhedsstyelsens Formand, Dr. Tryde, fhv. Inspektør i Sydgrønland Bendixen samt af de grønlandske Embedsmænd: Direktør Daugaard-Jensen, Handelschef Lyngbæk og Skibsinspektør Thorsen.

Gertrud Rask

"Gertrud Rask" ved Afsejlingen fra Nakskov

Kølen til dette skib blev lagt på Nakskov Skibsværft omkring Nytaar 1921. Skibet var bestilt af ”Østasiatisk Kompagni”, og det var tænkt som en 4-masket Skonnert med Hjælpemotor. Det er bygget af prima dansk Egetræ af meget svære Dimensioner og det var saavidt vides bestemt til fart mellem Alaska og Sct. Francisko. Paa det Tidspunkt, da Skibet netop stod færdigrejst i Spant, viste det sig imidlertid, at der ikke blev Anvendelse for det som tænkt, og Bygningen blev derfor midlertidigt standset. I Foraaret 1922 henvendte Skibsværftet sig til den grønlandske Styrelse med Forespørgsel, om ikke dette Skib kunde anvendes i Grønlandsfarten, og Resultatet af de Forhandlinger, som herved indlededes, blev, at Skibet blev færdigbygget til Styrelsen, idet Planerne derved ændredes saaledes, at Skibet i Stedet for Motor forsynedes med en Dampmaskine paa 350 HK., ligesom det under Bygningen blev forstærket saaledes, at det nu er et Ishavsfartøj af allerførste Rang. - Det er med sine ca. 700 Tons Drægtighed særlig egnet til den vanskelige Is-Sejlads paa Grønlands Østkyst, hvor det sikkert kan vente adskillige haarde Knubs, men det vil sikkert kunne modstaa alt af den Slags, som noget Skib overhovedet kan taale.

Under en Overbygning paa Dækket er der indrettet en smuk og praktisk Kahytsindretning for Besætning og Passagerer, og Skibet er forsynet med alle moderne Bekvemmeligheder som en gennemført Ventilation, elektrisk lys og traadløs Telegraf.

Alt Arbejde er udført af danske Firmaer, og Nakskov Skibsværft har stor Ære af den Maade, hvorpaa det har løst den Opgave, der har været stillet det.

Denne artikel er hentet fra Illustreret Tidende nr.40 side 826.
Siden er sendt til Kamikposten som en indskanning af side 826 og 827.