Børnetalsmand til Qujaukitsoq: Elevernes trivsel er forudsætningen for læring - ikke løftede pegefingre

Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen

Mandag d. 5. oktober 2020
Aviâja E. Lynge
Emnekreds: Børns vilkår, Politik, Socialt ansvar.

Vittus Qujaukitsoq overser vigtigheden af børns og unges trivsel, når han leder efter forklaringer på det store uddannelsesfrafald. Hvis børnene det godt, har de de bedste forudsætninger for at modtage læring, siger Børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge. Landsstyremedlem for Finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ) udtaler i Sermitsiaq den 4. september 2020, at ”De unge må tage en større del af ansvaret”, samtidig med at han erkender medansvaret for, at det offentlige og erhvervslivet i stor grad er med til at spænde ben for de unge, der ellers gerne vil tage en uddannelse. Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge mener dog, at Qujaukitsoq overser vigtigheden af at se på hvordan børn og unge i dag har det psykisk: Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Når så mange børn og unge er så hårdt ramt og ikke trives, ser vi, at de er nødt til at bruge psykisk energi for at klare sig gennem tilværelsen. Undersøgelser peger på, at børn, udsat for overgreb, ofte får for eksempel sprogproblemer og indlæringsvanskeligheder, udtaler Aviâja Egede Lynge. Derudover viser en evaluering af Folkeskolen, at 18% af de adspurgte lærere mener, at mindst 25% af folkeskolens elever har vanskeligheder af betydning for deres læring eller trivsel (Danmarks Evalueringsinstitut 2015). Aviâja Egede Lynge fortsætter: Der er ikke tale om, at eleverne er dårligere begavet. Snarere, at de har været nødt til at udvikle andre dele af deres begavelse end den, der typisk måles i f.eks. skolesystemet. Så når vi skal se på årsagerne til frafaldet, skal vi se på børnenes livsbetingelser og trivsel. Hvis trivslen er der, kommer læringen også”. Grønland underskrev i 1993 FN’s Børnekonvention og Grønland har således forpligtet sig til at sikre alle børn deres ret til uddannelse, udvikling og et godt liv.