Indsigt: Periode: Januar 2021

Periode: Januar 2021


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 8. Kilder og litteratur

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 7. Konklusion

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021

Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold, især den umiskendelige grønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den i alvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur, hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab. Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 6. De berørtes oplevelser

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021

Man føler sig ikke som andre. Og man tror, man er alene om det. Indtil man opdager, at andre ”juridisk faderløse” har det ligesom en selv. Det har været meget tabu at tale om det, og det gør det svært at håndtere. Også det håb, jeg i hvert fald som teenager havde, at han pludselig en dag ville dukke op og sige: ”Hej, jeg er din far”. Bare at få sat et billede på; min mor rev alle billederne i stykker en gang, da de havde været oppe at skændes. Jeg har bebrejdet hende; Hvorfor gjorde du det? Hvorfor gemte du ikke bare ét eneste billede til mig

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 5. Baggrunden for de grønlandske regler

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021

Spørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var, som det er fremgået, bestemt ikke et forhold, som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om de uægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader. Som bebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blev taget op, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 4. Grønlandsk-danske relationer

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021

Forud for moderniseringen udgjordes de grønlandske retsbestemmelser af tre kilder: Sædvaneretten, lovgivningsmagtens og administrationens fastsatte regler og endelig almen menneskelig moralsk opfattelse af ret og uret. Det grønlandske samfund var altså ikke uden et retssystem, men det var først efter styrelsesloven af 1908, at der formelt fandtes en skreven grønlandsk ret. Den var dog fortsat meget begrænset, og sædvaneretten havde stor betydning på retsområdet indtil opbygningen af et grønlandsk lovkompleks i forbindelse med udviklingen efter Anden Verdenskrig

Faxe Kondi og Grønlands Idrætsforbund fejrer 50 års samarbejde

Ella Grødem, kommuniktionschef
Torsdag d. 21. januar 2021

Det er i år 50 år siden, at Grønlands Idrætsforbund og Faxe Kondi første gang indgik en aftale om at udbrede idræt og idrætsfællesskabet i hele Grønland. Det store jubilæum fejres med gode historier fra tidens løb og derudover har Faxe Kondi udviklet specialdesignede Faxe Kondi etiketter, som vil være på i hele 2021 og en ny tøjkollektion fra den kendte grønlandske designer Bibi Chemnitz

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 3. Sammenligning af reglerne i Grønland og Danmark

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 21. januar 2021

I 1782 udstedte den danske stat en instruks, hvis principper i vid udstrækning kom til at gælde indtil efter Anden Verdenskrig. Instruksen angav, hvorledes europæerne skulle opføre sig i Grønland, især overfor grønlænderne. I instruksens første post, § 4 anførtes, at ”Fædrene til uægte Børn have aarlig at betale 6 Rdlr. Til Barnets Underholdning, indtil det har opnaaet sit 12te Aar.” Instruksen angik udelukkende personer ansat i missionen eller i handlen, og vedrørte således ikke grønlandske fædre til børn født uden for ægteskab

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 2. Sammenfatning

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Tirsdag d. 19. januar 2021

Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København først af den Kongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der to forskellige retssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnte blev nedfældet i instrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt af sædvaneret

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 1. Indledning

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021

Tilknyttede tekster:

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Kilder og litteratur

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Konklusion

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I Danmark stod Red Barnet og Dansk Røde Kors med behovet for at finde nye virkefelter, da deres arbejde efter krigen begyndte at klinge af. Begge fik øje på det store behov for hjælp i Grønland, hvor en indsats tilmed ville stille dem i et positivt lys i befolkningen

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 9. Forsøgets betydning for børnene

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ikke mindst savner mange svar på, hvorfor deres familie indvilligede i at lade et barn blive sendt væk. Og hvorfor valget lige faldt på dem frem for deres søskende. ”Jeg tænker stadig på, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, der kom på det børnehjem. Ingen har fortalt mig det”, som en formulerede det til Bryld. En anden fortæller os, at det som barn førte til en gnavende jalousi på de to søskende: Hvorfor måtte de bo hjemme og hun ikke

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 8. Forsøgets konsekvenser for børnenes livsløb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

En måde at belyse konsekvenserne på er igennem de individuelle livsfortællinger. I bogen I den bedste mening fra 1998 fortæller Tine Bryld således hvert enkelt ’barns’ historie gennem interviews med de (da) levende børn, medlemmer af deres biologiske familier og plejefamilier, deres efterkommere og andre, som har kendt til dem. De individuelle fortællinger er ligeledes bærende i en række erindringsudgivelser, dokumentarudsendelser og artikler, der hidtil har behandlet denne historie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 7. Opvæksten på børnehjemmet i Godthåb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Fra de 16 børn forlod Danmark igen, var Red Barnets engagement i forsøget formelt afsluttet, og ansvaret overdraget til Dansk Røde Kors, på hvis børnehjem i Godthåb de nu skulle bo. Rolleskiftet blev markeret ved, at det var den nyansatte forstanderinde fra Dansk Røde Kors, Dorothea Bengtzen, der ledsagede børnene på sejlturen retur til Grønland

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 6. Adoptionerne

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ideen med at nedsende børnene til Danmark var, at de på sigt også ville være til gavn for det grønlandske samfund som helhed. Med adoptionerne afskar man sig hos myndighederne fra dette formål i hvert fald for seks af børnenes vedkommende. Argumentet var de opståede bånd mellem plejeforældre og barn – og de i alles øjne bedre opvækstbetingelser, som barnet ville få hos en god dansk familie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 5. Børnenes ophold i Danmark

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Børnenes ankomst til og ophold i Danmark medførte en del opmærksomhed hos pressen, hvor den generelle holdning var meget positiv. Man anså opholdet som en stor chance for børnene og for deres videre udvikling og uddannelse, og overordnet set var vurderingen, at det kunne skubbe udviklingen i Grønland i den rigtige retning og samtidig bidrage til at styrke det dansk-grønlandske forhold

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse. Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 3. Forsøget tager form – Beslutningsprocessen

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til, at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af, at der sikres, at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra de gode kår ikke bliver til skade for børnene. Landsrådene vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 2. Forsøgets historiske kontekst

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Gang på gang blev der ikke mindst fra grønlandsk side argumenteret for indførelse af faget dansk i skolen og et større kendskab til dansk kultur som en forudsætning for – med datidens udtryk – indførelse af et moderne samfund. Der var variationer i holdningerne: For nogle var målet en egentlig integration af det grønlandske samfund i det danske og dermed en dominerende rolle for dansk sprog og dansk kultur, mens andre var mere moderate og mente, at man også skulle holde fast i det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Set under eet var der dog enighed om, at kundskaber i dansk og kendskab til og indføring i dansk kultur var nødvendige redskaber for den videre udvikling, og at en ligestilling med Danmark gik gennem et danskdomineret skole- og uddannelsessystem

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 1. Indledning

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I dag ville man nok kalde den sag eller begivenhed, som denne undersøgelse omhandler, for et projekt. I datiden anvendte man imidlertid begreber som ”forsøget”, ”eksperimentet” og ”initiativet”, og vi har valgt i denne undersøgelse at holde os til et af disse begreber, nemlig ”forsøget”, bl.a. fordi man i samtiden fra flere sider netop så nedsendelsen af de 22 børn til Danmark og deres videre ophold og skolegang som et forsøg

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Onsdag d. 13. januar 2021

I 1998 udkom Tine Brylds bog I den bedste mening om 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt på det ny-opførte børnehjem i Godthåb, mens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig
Tilknyttede tekster:

Et forår uden fysiske grønlandsmesterskaber

Ella Grødem, kommuniktionschef
Tirsdag d. 12. januar 2021

Det er fortsat muligt at søge midler til tiltag, der kan være med til at skabe aktivitet og til at udvikle og styrke idrætsforbund og foreninger i en Corona-tid, i den aktivitetspulje på 1,6 mio kr., som Grønlands Idrætsforbund har afsat

Støvet viden

GEUS
Torsdag d. 7. januar 2021

Læren om pollen, sporer og andre mikroskopiske, organiske organismer kaldes palynologi, hvilket på græsk skulle betyde noget hen ad 'læren om støv'. Måske ikke noget synderligt blæret navn, men alligevel meget rammende, når man tænker på det ofte gule eller orange støv-agtige materiale, der sidder på støvdragerne i en lilje. Eller de imponerende skyer af gult støv, man kan sende ud i verden ved at ryste udvalgte grantræers grene
Tilknyttede tekster:

Danske legepladser til grønlandske bygder

Hans M Janus
Onsdag d. 6. januar 2021

Budgettet for legepladsen i Alluitsup Paa lyder på ca. 65.000 kr. Arealet, hvor legepladsen skal etableres, er stillet til rådighed af Kujalleq Kommune, som også har påtaget sig monteringen med hjælp fra lokale frivillige. Og rederiet Royal Arctic Line har sponsoreret en væsentlig del af fragten til Grønland, oplyser civilingeniør Hans M. Janus fra Hørsholm Rotary Klub, der har været formand for arbejdsgruppen bag legepladserne

Fra Grønland til gaden

Mille Schiermacher, Antropolog, programleder
Fredag d. 1. januar 2021

Og det er hårdt. Alt det der med at prøve at få hjælp og prøve at få et sted at bo, det er meget hårdt, hvis man ikke kan dansk. Hvis man ikke kan ordentligt dansk, så kan man hurtigt komme helt derned og blive ligeglad. Og der er mange af dem, der bare har gjort sådan. Kan jeg se. Ja, de mister deres drømme i systemet, fordi det er så hårdt for dem at flytte. Man skal først planlægge det. Man skal ikke bare rejse og forvente, at man bliver hjulpet. Man skal selv, kunne selv snakke. Og forstå, ik? Hvis man ikke er så god til dansk og ikke har noget indskud til lejlighed, så skal man lade være. Fordi det er rigtigt hårdt.“ (Kvinde, 59 år
Tilknyttede tekster: