Lærernes og pædagogernes arbejde er meget vigtige

MIO har et ønske om at pædagogerne aflønnes som lærerne og SPSs rektor støtter at pædagog og lærerlønningerne skal være på samme niveau . IMAKs og NPKs formænd vil gøre opmærksom på, at de som faglige organisationer alene har forhandlingsretten til løn og ansættelsesvilkår på deres overenskomstområder

Torsdag d. 25. marts 2021
Arnaq Brønlund, Formand for Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat
Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Emnekreds: Børns vilkår.

Det glæder IMAK og NPK at lærernes og pædagogernes løn og ansættelsesvilkår er på dagsordenen, både i valgkampen til Inatsisartut og til kommunerne.

IMAK og NPK, mener at lærer og pædagogfunktionerne i samfundet er meget vigtige.
  • Når dine børn skal i vuggestue og i børnehave, har dine børn brug for pædagoger.
  • Når børnene bliver større, skal de i skole og har brug for lærerne.
  • Efter skoletid tager børnene til skolepasning og der har de brug for pædagogerne.

MIO har et ønske om at pædagogerne aflønnes som lærerne og SPSs rektor støtter at pædagog og lærerlønningerne skal være på samme niveau . IMAKs og NPKs formænd vil gøre opmærksom på, at de som faglige organisationer alene har forhandlingsretten til løn og ansættelsesvilkår på deres overenskomstområder.

Som bekendt er der foreningsfrihed og vi forhandler på vores medlemmers vegne, når løn og ansættelsesvilkår skal på forhandlingsbordet. Forhandlingsafdelingen er modparten, der forhandler på vegne af Naalakkersuisut, når der genforhandles overenskomster og det er kun i det regi overenskomsterne kan forhandles.

Vi er glade for at lærernes og pædagogernes løn og ansættelsesvilkår drøftes op til valget og vi ser frem til at politikerne kan drøfte bedre arbejdsvilkår og give mulighed for større økonomisk ramme for vores medlemmers arbejdsvilkår, også når politikerne kommer i arbejdstøjet.

Sidst men ikke mindst er vi med i Overenskomstkommissionens arbejde, i arbejdet med at forenkle og forbedre overenskomst og aftalesystemet i Grønland, og håber på at dette vil være med til at lette arbejdet med løn og ansættelsesvilkårsforhandlinger, slutter formændene.