test

Mandag d. 21. juni 2021
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlands historie.

Indholdsfortegnelse:
Kommentarer til Birger Poppels eksempler på 'Fortidens uretfærdigheder'
Om eksperimentbørnene
Om tvangsflytningen af Thulebefolkningen og
Den danske statsminister H.C. Hansens tilladelse, til at USA kunne opbevare atomvåben på Thule Air Base
Om indførelse af fødestedskriteriet i 1964
Om lukningen af kulminebyen Qullissat i 1972 og i øvrigt en bosætningspolitik, der indebar en koncentration af befolkningen i færre og større byer
Om Grønlands indlemmelse i EF på trods af grønlandsk flertal imod grønlandsk medlemskab
Om Forsoningskommissionen


I en artikel i Altinget.dk finder man denne smøre skrevet af Birger Poppel, Emeritus, Ilinniarfissuaq/Institut for Læring, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet
Citat
At ligeværd og gensidig respekt undertiden er blevet overtrumfet af andre holdninger og anden adfærd vidner blandt andet følgende historiske eksempler (i kronologisk rækkefølge og uden at være en udtømmende oversigt) om:
  • ’Eksperimentbørnene’ – 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark for at blive uddannet til en dansksproget elite.
  • Tvangsflytningen af Thulebefolkningen i 1953 af hensyn til USA’s etablering af Thulebasen.
  • Den danske statsminister H.C. Hansens tilladelse, til at USA kunne opbevare atomvåben (i modstrid med den officielle danske holdning og uden at spørge den grønlandske befolkning) på Thulebasen, blev meddelt i 1957, men først offentlig kendt knapt 40 år efter.
  • Indførelse af fødestedskriteriet i 1964 indebar en lovfæstet forskelsbehandling i forhold til løn og andre ansættelsesvilkår baseret på fødested. Loven, der diskriminerede personer født i Grønland, ophævedes først i 1991.
  • Lukningen af kulminebyen Qullissat i 1972 og i øvrigt en bosætningspolitik, der indebar en koncentration af befolkningen i færre og større byer.
  • Grønlands indlemmelse i EF på trods af grønlandsk flertal imod grønlandsk medlemskab.

Rækken af eksempler på beslutninger truffet af den danske stats repræsentanter uden – eller ofte i meget begrænset omfang – at inddrage grønlænderne eller deres politiske repræsentanter, er om ikke endeløs, så dog meget mere omfattende end eksemplerne ovenfor og kunne også indeholde aktuelle eksempler.
Citat slut

Kommentarer til Birger Poppels eksempler på 'Fortidens uretfærdigheder'
Et godt sted at starte, er hos Birger Poppels tidligere kollega, Thorkild Kjærgaard. Her er et uddrag om Grønlands retsvæsen i langsom forvandling

Citat
På det tidspunkt, altså ved slutningen af 1700-tallet, var man også kommet et godt stykke med bekæmpelsen af serielle hævnmord, levende begravelser og andre for kristne europæere kvalmende modbydelige hændelser, som vi - med det kendskab, vi har til andre animistisk-shamanistiske samfund på det amerikanske kontinent - må antage har været rutine gennem utallige generationer før europæernes ankomst.

Måden, hvorpå den slags ting begrænsedes og efterhånden så godt som udryddedes, var, at missionen som ufravigelig betingelse for at blive døbt forlangte af dåbskandidaten, at han gav afkald på at begå mord og anerkendte livet som helligt. Det var naturligvis ikke nok til på en gang at stoppe et gennem generationer indarbejdet mønster.

Så hvad gjorde man, når et af menighedens medlemmer fik et tilbagefald og begik et hævnmord eller et par lystmord, og man ikke som i Danmark og Norge kunne straffe efter princippet om øje for øje og tand for tand? Jo, man idømte alternative straffe.

Det kunne være udelukkelse fra Herrens Bord, altså udelukkelse fra at gå til alters. Eventuelt forbundet med forbud mod at vise sig i kirken en vis periode. Forbud mod at deltage i den overdådigt iscenesatte julegudstjeneste eller i påskegudstjenesten, som i løbet af 1700-tallet blev en vigtig social begivenhed i Grønland, kunne være en slem streg i regningen og måtte mane selv det mest forhærdede tidselgemyt til eftertanke.

Missionæren kunne også alliere sig med købmanden eller udstedsbestyreren, der på KGH's vegne stod for det økonomiske samkvem med den indfødte befolkning, og få straffen skærpet med udelukkelse fra butikken i en periode.

Sådan gik det til, at sager, som i 1700-tallets Danmark-Norge typisk endte med hårde og langvarige straffe, hvis ikke de ligefrem kostede den skyldige livet, i Grønland blev bilagt med et forbud mod at vise sig i butikken og i kirken i en kortere eller længere periode fulgt af en formaning til den formastelige om at holde sig på dydens smalle vej.
Citat slut

En del af Thorkild Kjærgaards artikler om Grønlands historie finder du her:Thorkild Kjærgaard

------------------------
Om eksperimentbørnene
"Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner"
Man havde et stigende antal børn, der var eller skulle fjernes fra deres familie af forskellige sociale årsager. Dem ville man gerne give den samme mulighed for en uddannelse, som mere velstillede familiers børn havde, og det indebar, at de skulle lære dansk.
Forslaget blev, at de skulle sendes et år til Danmark, hvor de ville blive placeret i familiepleje.
Jeg tror, det var Røde Kors eller muligvis Red Barnet i Grønland, der var initiativtager og det blev gennemført med godkendelse af det daværende Grønlands Landsråd.
Staten var vist kun involveret på den måde, at man sagde god for projektet, da det var godkendt af Grønlands Landsråd.
Læs også
Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951
De to initiativer var endnu ikke smeltet sammen til ét projekt. Det gjorde de næsten umærkeligt, da Grønlandsdepartementet sent i juli 1950 forelagde dem for de forenede grønlandske landsråd, der behandlede dem som et samlet dagsordenspunkt med to underpunkter.

Hvis ikke de to Landsråd havde tilføjet omfattende ændringer og derefter godtkendt forslaget, var de 22 børn ikke blevet sendt til Danmark

-------------------------------------------------
Om tvangsflytningen af Thulebefolkningen og
Den danske statsminister H.C. Hansens tilladelse, til at USA kunne opbevare atomvåben på Thule Air Base
Stop diskussionen om Thule-basen
Ulrik Rosing:

Min far var fanger som alle andre voksne mænd, og der er ingen, der undertrykte dem. De var frie folk. Vi levede lykkeligt i det dejlige land ... Dog siger I, at de var undertrykte. Hold op med det nonsens! I kender overhovedet ikke noget til de faktiske forhold dengang!

Undskyldninger på historiens vegne
Niels Højlund:

Nu flyttede man dem, og reddede derved "Thulestammen" over i den moderne tid. Med hospitaler, skoler og socialforsorg. Med speedbåde og snescootere. Og med en levestandard, som der absolut ikke er basis for i områdets egne ressourcer, men som stammer fra dets tilknytning til det øvrige Grønland. Og som hvad det øvrige Grønland angår stammer fra dets tilknytning til det rige Danmark. Og det er alt sammen som det skal være. Der er i alle fald ingen vej tilbage til naturfolkets "uskyldige" omgang med naturen i det gamle Grønland.
Men det har absolut intet med "Thulestammen" at gøre. Det udtryk er bare noget nogen smarte advokater har fundet på for at få den platform, hvorfra man med alskens moderne retorik har kunnet anlægge sag mod den danske stat. Oprindelig med et krav på en erstatning på 25 mio kr. Som endte i en erstatning på ca. 1 mio kr. Honoraret til advokaterne er sikkert heller ikke uden forbindelse med erstatningens størrelse, mon dog?

---------------------------------------------
Om indførelse af fødestedskriteriet i 1964
Oprøret mod centraliseringen og den danske politik
På havet ud for Vestgrønland lå der i begyndelsen af 1960-erne fremmede fiskefartøjer, som årligt hentede op mod en halv million tons torsk op af havet.
Det var oplagt, at Grønland skulle have en andel af det fiskeri. Og det krævede massive investeringer på alle leder og kanter. Det blev besluttet at koncentrere investeringerne i ”åbentvandsområdet”. Det vil sige i byerne Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg, hvor der normalt var isfri adgang året rundt.
Der var ikke lokal arbejdskraft til at bemande de planlagte fiskeskibe, de nødvendige fiskeindustrianlæg og på samme tid bygge de nødvendige boliger, skoler, børnehaver, vuggestuer og fabriksanlæg m.v.
Der var heller ikke lokale folk nok med uddannelse og erfaring i entreprenør- og byggevirksomhed.
Derfor blev det efter grundige forhandlinger mellem staten, de grønlandske politikere og Grønlands Arbejdersammenslutning besluttet at satse på tilkaldte håndværkere til entreprenør- og byggeopgaverne.
For at få disse arbejdere til Grønland, var det nødvendigt at betale dem dansk løn.
Af hensyn til økonomien i det kommende storfiskeri, var det nødvendigt, at den meget høje betaling til de danske håndværkere ikke fik afsmittende virkning på de lokale lønninger. Derfor indførte man et fødestedskriterie. Det blev godkendt af både LO i Danmark og GAS (Grønlands Arbejdersammenslutning - nu SIK) i Grønland.

----------------------------------------------------
Om lukningen af kulminebyen Qullissat i 1972 og i øvrigt en bosætningspolitik, der indebar en koncentration af befolkningen i færre og større byer
Qullissat – byen der ikke vil dø
Det er tydeligt, at Søren Peder Sørensen er skeptisk over for den måde Qullissat blev
lukket på. Som han skriver i bogens indledning:
”Efter danske forhold ville det svare til, at man lukkede Randers og spredte dens indbyggere over mere end 2.000 kilometer, eller lige så langt som fra København til Istanbul.
Officielt hed det, at flytningen var frivillig.”
Den sammenligning er meningsløs. Qullissat blev lukket, fordi minen gennem mere end 20 år havde givet et stigende underskud, og fordi man – også i Grønland – i stigende omfang var i gang med at skifte fra kul til olie.
Nu har man ikke kulminer i Randers, så den nærmeste parallel ville være, at et kalkbrud skulle lukkes ned, fordi det gennem mange år havde kørt med underskud. Det ville være en begivenhed, der højst kunne udløse et par overskrifter og lidt omtale i den lokale presse.

--------------------------------------------
Om Grønlands indlemmelse i EF på trods af grønlandsk flertal imod grønlandsk medlemskab
Grønlandstraktaten (1984)
Ønsket om udmeldelse skyldtes bl.a. spørgsmålet om fiskerirettigheder. Fiskeriet og udnyttelsen af havressourcerne er behandlet i en protokol, der er knyttet til traktaten. Protokollen fastlægger, at EØF-medlemslandene vil importere fiskeriprodukter fra Grønland uden importtold under betingelse af, at europæiske fiskere opnår tilfredsstillende adgang til at fiske i grønlandsk farvand.

Landsstyret har meddelt, at man vil opsige EUs adgang til at fiske i Grønlandske farvande. Det betyder, at Grønand mister den toldfri adgang til EU og et årligt på omkring 150 millioner kr.

----------------------------
Om Forsoningskommissionen
Emeritus (læs: pensionist) Birger Poppel kommer i sin artikel også ind også ind på Forsoningskommissionens arbejde og rapport.

Citat
I en årrække arbejdede en grønlandsk Forsoningskommission med ”forsoning i Grønland og udfordringer i samfundet affødt af den koloniale arv”. En debat af Kommissionens betænkning fra 2017 i Inatsisartut (Grønlands parlament) og en bredere offentlig debat har vi endnu til gode.
Viden om Grønland er generelt begrænset i det danske samfund. Det kunne imidlertid være nyttigt og befordrende for en åben, tillidsfuld og konstruktiv diskussion om Grønland-Danmarks relationer og Rigsfællesskabets fremtid, hvis den tog udgangspunkt i en historisk indsigt i danske holdninger og dansk politik over for Grønland både som kolonimagt og efter indførelse af grønlandsk hjemmestyre og selvstyre. Formen er ikke afgørende. Det centrale er at få diskussionen i gang.
Citat slut

Læs dette
Under en tung dyne af vrangforestillinger
En 62 siders damebrevkasse til 10 millioner kroner. Det er, hvad der er kommet ud af Forsoningskommissionens anstrengelser gennem tre år med at finde dokumentation for apartheidlignende tilstande i forholdet mellem Danmark og Grønland.
Opgaven er nu afsluttet med en redegørelse for resultatet af Forsoningskommissionens arbejde.
Det glade budskab er, at man ikke har været i stand til at finde noget, der bare ligner apartheidlignende tilstande.
Det banale budskab er, at det har oplyste mennesker altid vidst

Politiske landsbytosser
Når man i Grønland politisk har ladet sig styre af udspekulerede, politiske landsbytosser som Lars-Emil Johansen og Vittus Qujaukitsoq med mange flere siden midten af 1970-erne, så har man i Grønland selv ansvaret for den bumpede og blinde vej, som Grønland uafvendeligt er på vej ned ad.
Det var noget helt andet, som blandt andre Augo Lynge i sin tid arbejdede målrettet for

Hvis tingenes skæve gang skal ændres, så er det nødvendigt, at de politiske landsbytosser erstattes af folk med begge ben solidt plantet i den jævne hverdag. Og det ser desværre ud til at have lange udsigter.
Det er desværre ikke mellem disse folk med begge ben solidt i den jævne hverdag, at man finder Birger Poppel.