Indsigt: Lav en ordning i Østgrønland

Lav en ordning i Østgrønland

For at vores fangere ikke skal bringe deres liv i fare må man lave fangstområdet til et og ikke opdelt i flere fangstområder i Tasiilaq og dens bygder og sammenlægge og øge kvoten på narhvaler

Fredag d. 16. juli 2021
Emanuel Nûko, medlem af Landstinget for Naleraq
Emnekreds: Fangst, Levevilkår, Samfundsforhold.


Den eneste indhandling i Østgrønland i Kuummiut er lukket på grund af strømsvigt, fiskerne og fangerne er hårdt ramt med deres indtægter. Flyt narhvalskvoterne fra Kangerlussuaq i Ittoqqortoormiit til Tasiilaq og omegn og øge narhvalskvoten med mindst 40 narhvaler, der er mange narhvaler og en optællingsfejl af narhvalsbestanden har gjort livet hårdt for fangerne.

Den forrige Naalakkersuisut’s dispositioner må nuværende Naalakkersuisut bringe i orden før vores fangere kommer i store vanskeligheder. Ikke mindst må Naalakkersuisut sørge for der placeres indhandlingsskib i Sermiligaaq og Kulusuk. Hvis tingene ikke skal gå helt i stå må Naalakkersuisut sørge for og lave en ordning. Der er ingen boplads i Kangerlussuaq og har ingen fangere, hvorfor er der så afsat narhvalskvoter der? Vi har valgt et fangstområde fra Timmiarmiut til Kangerlussuaq som ikke er opdelt i 2 fangstområder. Nu kan det være nok med vores udmeldinger fra forrige gang og som man ikke vil gøre noget ved. For at vores fangere ikke skal bringe deres liv i fare må man lave fangstområdet til et og ikke opdelt i flere fangstområder i Tasiilaq og dens bygder og sammenlægge og øge kvoten på narhvaler. Den forrige Naalakkersuisut’s bestemmelser skal ændres, tingenes tilstand skal ændres nu, det er tid til ændringer som nuværende Naalakkersuisut har ytret.
Trafikken til og fra Ittoqqortoormiit er i store vanskeligheder, selvom de er medborgere har de meget vanskelige vilkår, trafikken i Ittoqqortoormiit må bringes i orden snarest.
Turismen i Tasiilaq og omegn må åbnes mellem Island og Kulusuk eftersom 86 % af befolkningen på området er vaccineret 2 gange og det er helt nødvendigt at befolkningen kan skaffe indtægter nu.