Har landsstyret planer om at etablere et vandkraftværk i Tasersiaq

En af de største søer vi har her i Grønland Tasersiaq, som kunne blive den største energikilde vi har her i Grønland, er noget som vi fra Atassut endnu ikke har formået at realisere

Mandag d. 19. juli 2021
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds: Forundersøgelsr, Infrastruktur, Vandkraft.

16. juli 2021

I medfør af § 37, stk. 1, i Forretningsorden for Landstinget, fremsætter jeg følgende spørgsmål til landsstyret:

Spørgsmål til landsstyret:

1. Har landsstyret planer om at etablere et vandkraftværk i ”Tasersiaq” søen ved Kangerlussuaq?

2. Er landsstyret villige til at følge op på planer som det tidligere landsstyre har haft om at tiltrække energiintensiv industri såsom datacentre1?

a. Såfremt landsstyret allerede følger op på dette, hvad er status da på arbejdet?

b. Såfremt landsstyret har planer om at arbejde videre med etablering af datacentre/energiintensiv industri, kan landstyret så oplyse hvor dette/disse forventes etableret?

3. Har landsstyret andre informationer af relevans for emnet?

(Medlem af Landstinget Siverth K. Heilmann, Atassut)

Begrundelse

Det har altid være Atassuts politik at vi ikke kun skal forvente indkomst fra fiskeriet alene, samt at vi skal være bedre til at udnytte vores store og vidstrakte land, skabe vedvarende arbejdspladser, og ikke mindst udnytte den store rene energikilde vi har her i landet.

Vi har fra Atassut været med til at starte vandkraftsværker siden begyndelsen, og vi vil fortsat være med til at arbejde for mere miljøvenligt energi i forskellige steder.

En af de største søer vi har her i Grønland Tasersiaq, som kunne blive den største energikilde vi har her i Grønland, er noget som vi fra Atassut endnu ikke har formået at realisere. Det er på tide at vi begynder at have en mere stabil politik og være bedre til at søge samarbejde. Det er derfor ikke kun Atassuts interesse at få svar på disse spørgsmål, men for hele samfundet og for fremtiden.

Jeg ønsker at få svar på mine spørgsmål inden 10 arbejdsdage.



kort over Tasersiaq
nka.gl