Aki-Matilda Høegh-Dam: Der er fortsat tale om svigt i anbringelsessager af grønlandske børn

Den danske regering udskyder arbejdet med at udvikle nye tests, der skal vurdere grønlandske forældre i danske anbringelsessager, mener en grønlandsk folketingspolitiker.
Det er ifølge Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam bekymrende, at de gamle tests fortsat bruges i anbringelsessager af grønlandske børn. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
10. april 2024 07:49

Der er endnu ingen udsigt til, at de danske kommuner kan tage nye forældretests i brug, når grønlandske forældre skal vurderes i sager om en mulig anbringelse af et barn.

De nye tests, der skal tilpasses grønlandsk kultur og sprog, skulle efter planen have været klar inden udgangen af 2023.

Men arbejdet med testene er forsinket på ubestemt tid. Og det er dybt bekymrende, mener Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam, der har stillet spørgsmål om sagen til den danske socialminister.

- Det her kan godt ses som et svigt, fordi det er så stort et område, der berører rigtig mange mennesker, siger hun.

Det er over et år siden, at den danske regering blev enige om at afsætte 7,8 millioner kroner til at udvikle de nye kulturtilpassede tests.

Det skete i marts sidste år efter forhandlinger i Folketinget, hvor både IA’s Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam krævede, at der blev sat nye tests i værk.

Burde ikke tage så lang tid

De nuværende tests er nemlig blevet kritiseret i en VIVE-rapport fra 2022 og af flere organisationer for ikke at tage højde for grønlandsk kultur, når man vurderer grønlandske forældre i anbringelsessager.

Og det kan ifølge fagfolk fører til afgørende misforståelser i anbringelsessagerne. I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.

Derfor efterspørger Aki-Matilda Høegh-Dam nu en ny deadline for de nye tests – og gerne inden udgangen af 2024.

- At det lige nu er en ubestemt tidsramme, lyder for mig til bare at være en udskydelse af en opgave, der er utrolig vigtig. Og en opgave, der egentlig ikke burde tage så lang tid, hvis man havde sat nogle mennesker intensivt til det, siger hun.

Penge til nye forældretest i sager om anbringelser

Regeringen har afsat 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.

Pengene skal gå til at ændre psykologiske tests af forældre, så de bliver på grønlandsk og tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur. Testene bliver brugt som led i de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i sager om anbringelser af børn.

Der skal laves materiale på grønlandsk om grønlandske borgeres rettigheder og forpligtigelser inden for det danske socialsystem.

Derudover skal foreningen Grønlandske Børn være med til at vejlede danske kommuner i den generelle sagsbehandling af udsatte, grønlandske familier og blandt andet tilbyde kommunerne opkvalificering af danske sagsbehandlere.

I 2025 skal Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, lave en opsamling på, hvordan rådgivningen til de danske kommuner er gået.

Pengene fordeler sig sådan:

4,1 mio. kr. i 2023
1,6 mio. kr. i 2024
2,1 mio. kr. i 2025
 

Samtidig mener Aki-Matilda Høegh-Dam, at kommunerne burde lægge de nuværende tests på hylden, når det drejer sig om vurdering af grønlandske forældre.

Men den beslutning kan kun den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) træffe.

Aki-Matilda Høegh-Dam, kan der ikke være en risiko for, at kommunen overset noget, hvis man dropper de nuværende tests i sager om grønlandske familier?

- Hvis den ene test er udslagsgivende, selvom en test tilpasset de kulturelle forhold måske ikke ville have været udslagsgivende, så er der en skævvridning. Omvendt kan vi overse nogle gode forældre, som får frataget deres barn baseret på forkerte vilkår, siger hun. 

KNR har forsøgt at få et interview med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil om sagen, men hun vil ikke stille op til interview.

Ministeren oplyser i et svar til Grønlandsudvalget i Folketinget, at der vil blive foretaget en forundersøgelse i 2024, som skal danne grundlag for stillingtagen i den videre proces med at udvikle nye test.

Sagen skal debatteres i Folketinget onsdag.