Dansk socialminister anerkender frustration i anbringelsessager af grønlandske børn

Det er nu et år siden, at der blev lavet en politisk aftale om, at der skal laves nye tests til anbringelsessager om grønlandske børn i Danmark. De nye tests skulle have været klar ved ved udgangen af sidste år. 

Så de gamle test bliver stadig brugt. 

De er blevet kritiseret for ikke at tage højde for grønlandsk kultur, når grønlandske forældre skal vurderes i sager om en mulig anbringelse af et barn. Og det kan føre til misforståelser og fordomme over for de grønlandske forældre, lød det i en rapport fra videnscentret VIVE sidste år.

Alligevel er der endnu ikke så meget som en skygge af de nye tests. Og det er meget kritisabelt, mener Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam, der har stillet spørgsmål til den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen.

- Selvfølgelig forstår jeg frustrationen, fordi det her er et alvorligt problem, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i Folketingssalen i onsdags, hvor ministeren skulle svare på spørgsmålene fra Aki-Matilda Høegh-Dam.

Socialministeren påpeger samtidig, at det er vigtigt, at de nye tests bliver grebet an på den rigtige måde.

Den psykologiske test skal nemlig både oversættes til grønlandsk og tilpasses grønlandsk kultur – og det kræver specialiseret viden og tager tid, mener hun.

- Ellers risikerer man at skabe en ny stribe af problemer i de pågældende tests, fordi man ikke har fået dem oversat på en relevant måde, fortsætter Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvad er der blevet gjort det seneste år?

Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam er det positivt, at ministeren anerkender behovet for nye tests. Men hun undrer sig over, hvad der egentlig er sket i sagen i løbet af det seneste år.

- Det ser ud som om, at der rent faktisk ikke er blevet gjort noget i et år. Det er først, da vi begynder at presse på, at der sker nogle fremskridt, siger Aki-Matilda Høegh-Dam til KNR.

Socialministeren har nu givet tilsagn om, at der skal laves en tidsplan for arbejdet med testene.

Samtidig understregede hun, at kommunerne allerede er forpligtede til at tage hensyn til både sprog- og kulturforskelle i anbringelsessager.

- Det har vi selvfølgelig sagt så højt, vi kunne, så kommunerne ved det, men også så man er klar over det som familie, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

KNR har forsøgt at få et interview med Pernille Rosenkrantz-Theil om sagen, men hun vil ikke stille op til interview.

KNR ville gerne have spurgt socialministeren om, hvad man det seneste år har gjort for at skabe nye forældretests, og om ministeren ønsker at stoppe brugen af de nuværende forældretests i anbringelsessager med grønlandske forældre.

Tidligere på året lancerede Social- og Boligstyrelsen nyt materiale på grønlandsk, der forklarer, hvad man som familie kan forvente, når man kommer i kontakt med de sociale myndigheder i Danmark.

I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier.