Royal Greenland får for store fordele af den nye fiskerilov, og det er ikke rimeligt.

Sådan lyder kritikken fra Aqqalu C. Jeremiassen, der er formand for Atassut. Sammen med sine medkollegaer i Inatsisartut er han lige nu en aktiv del af debatten om landets nye fiskerilov, og han er altså ikke tilfreds med det nuværende udkast. 

- Når man læser den, er der en direkte forskelsbehandling, hvor man tager kvoterne fra private, der selv har købt dem, og giver dem til Royal Greenland.

- Det er forskelsbehandling, og det er uretfærdigt, siger Aqqalu C. Jeremiassen med henvisning til, at Royal Greenland står til at få en særstatus i den nye fiskerilov. 

Det betyder, at den selvstyreejede fiskerivirksomhed ved flere typer af fangst vil være sikret et kvoteloft, der er væsentligt højere, end det er for private virksomheder. 

For eksempel vil Royal Greenland blive tildelt et kvoteloft på rejer på 33,33 procent, mens de for private ligger på 20 procent. 

- I fortiden havde Royal Greenland monopol, og det gav lave indhandlingspriser sammenlignet med, når der er konkurrence på markedet, påpeger Aqqalu C. Jeremiassen.

Han frygter altså, at den nuværende særstatus for Royal Greenland vil gå for hårdt ud over landets private fiskerivirksomheder. 

Pengene går til gæld

Aqqalu C. Jeremiassen mener, at det vil det være en bedre forretning for landskassen at sætte markedskræfterne fri og satse på skatteindtægterne derfra:

- De private er altid meget bedre til at tjene penge på fiskeriet. Royal Greenland opbygger ikke overskud, men gæld lige nu, og de skal bruge al deres overskud til at dække gælden, lyder det fra politikeren.

Med det henviser han til, at det selvstyrejede selskab ganske rigtigt ligger inde med en gæld på lige omkring tre milliarder i disse år.

I et interview med Sermitsiaq i sidste uge peger Royal Greenland dog på, at gælden skyldes investeringer i selskabets fremtid:

- Vores gæld er for høj, det er der ingen tvivl om. Men baggrunden for gælden er den investering, vi har lavet med knap 2 milliarder kroner i nye skibe. (...) For når denne investering er tilendebragt, vil vi have sikret samfundet en moderne og tidssvarende flåde, der har levetid på 25-30 år, siger Nils Duus Kinnerup, der er vicedirektør i Royal Greenland, ifølge Sermitsiaqs netredaktion. 

Men uanset hvad bør selskabet ikke gives fordele, lyder det fra Atassut: 

- Det er ikke nogen fordel for befolkningen, at der gives specialbehandling til Royal Greenland. 

- Selvfølgeligt skal der være plads til Royal Greenland på markedet, men det betyder ikke, at de skal udkonkurrere alle andre virksomheder i Grønland på én gang. Det skal ikke dræbe de private, siger han.

Har ikke skrevet loven

KNR har spurgt Royal Greenland, hvordan de forholder sig til Aqqalu C. Jeremiassens kritik.

I et skriftligt svar til KNR understreger koncern kommunikationschef Merete Lindstrøm, at det er politikerne og ikke Royal Greenland, der har udarbejdet forslaget til den nye fiskerilov.

I svaret lyder det blandt andet:

- Royal Greenland opererer på mange måder under samme markedsvilkår som andre kommercielle virksomheder, hvor priserne bestemmes af markedet, og hvor det er afgørende, at vi tilpasser os vilkårene.

- Vi stræber efter at drive vores virksomhed så effektivt som muligt inden for de rammer, som vores ejerskab dikterer, skriver kommunikationschefen.

Samtidig henviser hun til, at Royal Greenland også tilgodeser andre ting end det rene forretningsmæssige overskud:

-Det er helt essentielt at huske, at Royal Greenland også løfter et bredt spektrum af samfundsopgaver. De vilkår, vi agerer under, gør det muligt for os at opretholde beskæftigelse og økonomisk aktivitet i mange af Grønlands mindre og mere sårbare lokalsamfund, hvor private virksomheder ikke ville være levedygtige, skriver Royal Greenland.