Tema: Fiskerilov

KNAPK: Man har vildledt fiskerne, og vi godkender ikke loven

Skiltene er skrevet færdige, og kampråbene pudset af. Formanden for fiskeriforeningen KNAPK har intet godt at sige om fiskeriloven og de ansvarlige bag. Så nu skal der demonstreres.
Det er modsigende, når naalakkersuisut siger, at fiskeriloven ikke vil få konsekvenser for branchen, mener formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen. Foto © : KNR / Johannes Olsen
11. april 2024 07:40

- Jeg synes ikke, at han var ærlig. 

Det er, hvad formanden for fiskeriforeningen KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen, har at sige om den måde, som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (Siumut), har talt om fiskeriloven på.

Den lov, der i dag skal debatteres for første gang i Inatsisartut.

KNR møder Nikkulaat Jeremiassen i KNAPK’s lokaler tæt på havnen i Nuuk.

Og han er ikke glad.

Udover at føle sig vildledt af politikerne, har han ikke meget tilovers for forslaget til den nye fiskerilov.

- Vi godkender ikke lovforslaget, siger han.

Fakta om fiskeriloven

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.

Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da. 

I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.

Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.

Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.

Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.

Foreningen er især utilfredse med, hvordan kvoterne fordeles indenfor fiskeriet og er bange for de konsekvenser, som loven vil få for det kystnære fiskeri og for bygderne langs kysten.

Og som mange andre føler fiskeriforeningen, at de har talt for døve ører, når de har sendt deres bekymringer og indvendinger mod fiskeriloven ind til naalakkersuisut.

- Der er blevet sendt punkter fra kysten med de ting, vi gerne vil have med i loven. Men politikerne har ikke taget nogen af dem med, derfor går vi ikke med til forslaget, siger Nikkulaat Jeremiassen.

Naalakkersuisoq har vildledt fiskerne

Nikkulaat Jeremiassen mener ikke, at naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (Siumut), har været ærlig, når han har stillet sig frem og talt om fiskeriloven.

- Jeg vil hellere sige, at han har ført os bag lyset, siger han.

I januar holdt Kim Kielsen et pressemøde, efter at Departement for Fiskeri og Fangst havde modtaget 40 høringssvar til fiskeriloven i den otte uger lange høringstid.

Kritikken var massiv – både fra kommunerne, fiskerne og forskerne.

Forskernes kritik lød på, at fiskeriloven kunne resulteret i en reduktion i arbejdsstyrken inden for fiskeriet og lukning af fabrikker.

På pressemødet afviste Kim Kielsen kritikken og kaldte forskernes kritik for en skræmmekampagne.

- Sådanne ytringer, som siges for at forvirre, er slet ikke på sin plads. Det vil jeg gerne slå fast. Det er vigtigt, at enhver fisker kan leve trygt i sit arbejde under fiskeriloven. Det er ikke vores plan i naalakkersuisut at reducere antallet af kystnære fiskere, sagde han dengang.

Det mener Nikkulaat Jeremiasen er vildledende. For nærlæser man naalakkersuisuts egne bemærkninger til fiskeriloven, står der, at der vil ske en reduktion i beskæftigelsen inden for fiskerierhvervet.

- Det er modsigende, siger Nikkulaat Jeremiassen og tilføjer:

- Forskerne forstår forslaget ligesom os. Det er meget farligt at sige noget, der slet ikke er sandt.

Landsdækkende demo

Fiskeriforeningen har varslet en landsdækkende demonstration i dag. På gulvet ligger skilte klar. De varsler om, at de rige bliver rigere, og der bliver færre jollefiskere.

Og det er præcis de scenarier, som KNAPK-formanden frygter, hvis fiskeriloven vedtages og kvoterne reduceres.

Foto © : KNR

Ifølge KNAPK-formanden vil mange medlemmer ikke kunne være fiskere mere. Hvis indhandlingssteder langs kysten må lukke, vil det få “voldsomme konsekvenser” for mange familier i bygderne, fremhæver han.

- Det er meget foruroligende.

Det er dog langt fra første gang, at foreningen har demonstreret og råbt op. 

1. november sidste år gik fiskerne på gaden for at demonstrere mod faldende priser på indhandling af torsk.

I januar brændte fiskere i Maniitsoq Fiskerikommissionens betænkning, fordi de ikke følte sig hørt.

I dag starter de demonstrationen foran Royal Greenland mod faldende indhandlingspriser og rykker derefter over til Inatsisartut for at skælde ud over fiskeriloven.

Nikkulaat Jeremiassen håber på at fange mere end politikernes opmærksomhed under demonstrationen i dag.

- De plejer at komme med pæne ord og snakker med os på kontoret. Men når demonstrationen er ovre, sker der ikke mere, siger han.

- Vi håber på, at de vil samarbejde med os, og at de hører os. Lige nu bliver vi ikke hørt.

Det har ikke været muligt at få et interview med naalakkersuisoq for fiskeri, Kim Kielsen (Siumut). Han vil først stille op til interview i morgen, oplyser kan til KNR.