Tema: Fiskerilov

Fiskeriloven: Polar Seafood frygter for dem selv, for erhvervet og for Grønland

Bliver fiskeriloven vedtaget, vil det få dramatiske konsekvenser. Det mener Polar Seafood, og derfor frustrerer det direktøren, at virksomheden ikke er blevet hørt.
Man bør vente med at vedtage loven, til man har tænkt konsekvenserne ordenligt igennem, mener direktør for Polar Seafood, Bent salling. Foto © : KNR / Johannes Olsen
10. april 2024 14:15

I centrum af Nuuk på den travleste gågade – tæt på tøjbutikkerne, banken og biblioteket – ligger Grønlands største privatejede virksomhed.

Med omkring 500 medarbejdere fordelt i hele landet på i alt seks fabrikker og diverse trawlere er Polar Seafood Greenland en stor fisk i landets absolut største erhvervssektor.

Men på hovedkontoret i Nuuk er der ikke god stemning for tiden.

Bent Salling, der har været direktør i virksomheden siden 20. april sidste år, er bekymret.

De dybe panderynker skyldes fiskeriloven, der blandt andet lægger op til, at Polar Seafoods kvoteloft i rejefiskeriet skal ned på 20 procent af de samlede rejefiskeri i Vestrønland.

Det betyder, at de skal sælge aktier eller medejerskab svarende til cirka otte procent af den totale tilladte fangstmængde (TAC).

- Vi forstår godt, hvis man synes, at Polar Seafood er blevet for stor. Men det kommer til at betyde, at vi ikke kan opretholde de arbejdspladser vi har i Grønland. Og det kommer til at have store konsekvenser for de kommuner, hvor fabrikkerne ligger, lyder det fra direktøren.

Virksomheden har to rejefabrikker, der ligger i Kommune Qeqertalik og Kommunerafik Sermersooq.

I morgen skal fiskeriloven førstebehandles i Inatsisartut. Ifølge Bent Salling er den slet ikke klar til at blive vedtaget. 

- Der er ikke nogen, der er blevet hørt. Erhvervet er ikke blevet hørt, vi og andre redderier er ikke blevet hørt, KNAPK og SIQ er heller ikke blevet hørt, siger han.

Polar Seafood har i perioden 29. november 2023 til 24. januar i år haft mulighed for at indsende høringssvar til fiskeriloven. Det har virksomheden og mange andre aktører gjort, men Polar Seafood føler ikke, at deres bekymringerne er blevet taget alvorligt.

Derudover er der gået for meget føleri i den, og loven tager ikke højde for økonomien, mener Bent Salling.

- Den er ikke baseret på økonomiske beregninger og konsekvenser for Grønland, og det er jeg rigtig, rigtig bange for, at vi kommer til at fortryde.

Lukning af fabrikker

Der er gode ting ved fiskeriloven, pointerer Bent Salling. IOK-systemet for eksempel. Det er forkortelsen for de såkaldte individuelle omsættelige kvoter, der allerede gælder for dele af det havgående fiskeri, men som man med loven også ønsker delvist overført til jollefiskeriet.

- Men der er altså også nogle negative effekter i den, der gør mig meget betænkelig ved at skulle sige ja til den, siger han.

Problemet med fiskeriloven er ifølge Bent Salling, at kvoteloftet i rejefiskeriet vil blive reduceret “drastisk”. Loven lægger op til, at Polar Seafood samlet skal ned på 20 procent.

Og det vil starte en dominoeffekt, mener Bent Salling.

Bliver det nuværende kvotegrundlag og indhandlingspligten af rejer - som ifølge Bent Salling er det, der skal til for at holde de nuværende fabrikker kørende - reduceret, går det ud over fabrikkerne.

Og ikke kun Polar Seafoods, mener Bent Salling.

Fakta om fiskeriloven

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.

Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da. 

I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.

Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.

Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.

Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.

- Det kommer til at have en betydning for de fire rejefabrikker, der er i landet, siger han.

Udover Polar Seafoods rejefabrikker i Nuuk og en i Asiat, har Royal Greenland en i Sisimiut og en i Ilulissat.

- I mine øjne vil der ikke være basis for at holde fire fabrikker kørende. Højest to fabrikker på sigt, siger han.

Kort sagt kommer fiskeriloven til at koste arbejdspladser, penge til landskassen og gøre Grønland fattigere, siger Bent Salling.

Ifølge Polar Seafood Greenlands egne tal bidrog virksomheden i 2022 med 383 millioner kroner til landskassen i form af skatter og afgifter. Derudover udgjorde lønnen til ansatte og fiskere 953 millioner.

Bent Salling kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange arbejdspladser, de bliver nødt til at skære væk eller hvor stort et økonomisk tab, de vil lide. Men ifølge Bent Salling bliver de nødt til at ændre kurs, hvis loven vedtages som den er.

- Som virksomhed bliver vi tvunget til at omstrukturere i forhold til, hvordan vi producerer og sælger vores produkter, understreger han.

En lov i hastebehandling

I starten var Bent Salling egentlig glad for udsigten til, at der endelig skulle komme en fiskerilov. For Polar Seafood har stået i en venteposition længe efterhånden, hvor de blandt andet har sat en stopper for nye investeringer, fortæller han.

- Vi vidste ikke, hvad den nye fiskerilov ville komme til at betyde for vores erhverv, vores virksomhed og vores muligheder. Så det har sat en stopper for vores investeringslyst, siger han og tilføjer:

- Derfor er vi rigtig glade for, at der er kommet et fiskerilovsudkast, som vi kan snakke om. Noget som vi kan bidrage til.

Men optimismen var flygtig.

- Vi føler os ikke hørt. Høringsfristen har ikke været lang nok til, at vi kan få overvejet alle de konsekvenser, som loven vil komme til at have. Både det negative og det positive, siger han.

Men loven skal først behandles på torsdag. Er det ikke lidt tidligt at råbe op, før vi ved, hvad der kommer ud af debatterne i Inatsisartut?

- Den her lov er i hastebehandling. Det er ikke en lov, man vil snakke om. Det er ikke en lov, hvor man vil høre efter eller samarbejde. Man vil første-, anden-, og tredjebehandle den, og så slut. Det er jeg rigtig meget imod, svarer Bent Salling.

- For på den måde får man ikke mulighed for at undersøge de spørgsmål eller debatter, der kommer i inatsisartutsalen. De folkevalgte får ikke mulighed for at gå i dybden med Grønlands vigtigste erhverv.