Stor i omfanget af personer, grov i krænkelserne og historisk i indholdet.

Det er nogle af de ord, som Marya Akhtar, juridisk chef ved Institut for Menneskerettigheder i Danmark, sætter på den stævningssag, som 143 kvinder fra Grønland nu har rejst mod den danske stat i spiralsagen.

- Der er tale om en ganske stor og principiel sag. Sagen handler om menneskerettighedskrænkelser af historiske dimensioner. Både i forhold til antallet af potentielle ofre, og hvor systematisk de krænkelser, som man mener, der har været, er.

Ifølge kvindernes advokat, Mads Pramming, er det danmarkshistoriens største sag mod staten for brud på menneskerettigheder. Det har foreløbig ikke været muligt for KNR at få det bekræftet.

Men hos Institut For Menneskerettigheder i Danmark er noget af det særlige ved spiralsagen, at kvindernes har været meget unge, da de fik opsat spiral uden deres eller deres forældrenes samtykke.

- Det hænger også sammen med, at nogle af de her kvinder har været meget, meget unge - de har været børn - mens det her skete. Og derfor er der også tale om en sårbar og udsat gruppe, siger Marya Akhtar.

De 143 kvinder bag stævningen kræver hver en godtgørelse på 300.00 kroner fra staten. Det giver i alt et krav på 42,9 millioner kroner i godtgørelse.

Naja Lyberth, der er talsperson for spiralkvinderne og arbejdsgruppen bag, modtog i sidste uge Menneskerettighedsprisen 2024.

Prisen bliver tildelt af Rådet for Menneskerettigheder, som er et uafhængigt råd, der består af en lang række foreninger og organisationer i Danmark, men også repræsentanter fra staten, for eksempel Justitsministeriet i Danmark. 

Sætter linjen for brud på menneskerettighederne i fortiden

Det er ikke første gang, at den danske stat er stævnet for brud på menneskerettighederne i sager, som ligger årtier tilbage.

Senest har 26 juridisk faderløse personer fra Grønland stævnet staten for hver 125.000 kroner for brud på deres menneskerettigheder.

Derudover har har seks nulevende personer fra det såkaldte 'eksperiment' i 1950'erne i Grønland og 46 mænd, der engang var drenge på børnehjemmet Godhavn i Danmark, stævnet staten for brud på menneskerettighederne. Sagerne handlede blandt andet om retten til et familieliv, som er en menneskeret.

I begge sager indgik staten forlig med parterne og udbetalte godtgørelser. Dermed nåede sagerne aldrig at komme for en domstol.

Men i sagen med spiralkvinderne er der foreløbig ikke taget skidt mod et forlig mellem parterne. 

Derudover udmærker spiralsagen sig ved, at der er tale om 143 kvinder, som - ifølge stævningen - er blevet udsat for at få sat spiral op uden samtykke som føle af en kampagne, som de danske myndigheder havde iværksat. 

-  Sagen adskiller sig ved, hvor mange der kommer til at stævne ud fra de tal, vi har foreløbig. Og derfor kan man også sige, at der er tale om langt mere systematisk praksis, som er foregået tilbage i tiden, og som nu skal afdækkes i forhold til, om der er tale om menneskerettighedskrænkelser, siger Marya Akhtar.

Hvis kvinderne i spiralsagen ender med at få medhold i en kommende retssag, er det desuden afgørende for andre sager om brud på menneskerettigheder fra fortiden, siger Marya Akhtar

- Det vil fortælle noget om, hvordan man beskytter menneskeretten, når der er tale om sager, der ligger meget langt tilbage, og hvor det kan være svært at fremskaffe bevis. Hvad gør man ved det, der hedder systematiske, historiske menneskerettighedssager? Det vil der være en klarhed over.

Juridisk chef: Staten er forpligtet til at finde andre kvinder i spiralsagen

Spiralsagen handler om, hvordan tusindvis af kvinder i Grønland i 1960’erne og 70’erne fik opsat spiraler som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Nogle af kvinderne var helt ned til 13 år, da de fik opsat spiral, og var endnu ikke seksuelt aktive.

Den historie dækkede DR tilbage i 2022 med podcasten ”Spiralkampagnen”.

Flere af kvinderne har stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der både havde store psykiske og fysiske konsekvenser for deres liv.

Hos Institut for Menneskerettigheder i Danmark kender man ikke historien bag hver af de 143 kvinder, der nu har stævnet staten. Men umiddelbart vurderer Marya Akhtar, at de har en god chance for at vinde sagen ved domstolene.

- Vi har hæftet os ved, at alt det, der er kommet frem ind til videre, handler om meget, meget grove menneskerettighedskrænkelser. Og vi mener også, at staten har et ansvar for at undersøge, om der er sket krænkelser og selv udbetale kompensation til de kvinder, hvis menneskerettigheder er blevet krænket.

Og det gælder ikke kun de 143 kvinder, som har rejst stævningen. Ifølge Marya Akhtar har staten en forpligtigelse til selv at undersøge, om andre kvinder, berørt af spiralkampagnen, også har ret at blive tilkendt en godtgørelse for brud på menneskerettighederne.

- Vi mener, at det er et ansvar, som staten har for at undersøge alle potentielle menneskerettighedskrænkelser af den grovhed, som der kan være tale om her, siger Marya Akhtar til KNR.