Lægeforeningen

- Vi har fremført bekymringen

Problemet med de nye, høje huslejer i Nuuk skal løses politisk, ellers bliver det et problem for hele sundhedsvæsenet, mener lægerne

Lægerne mener, at boligproblemet kan blive et problem for hele sundhedsvæsenet, vurderer lægeformand.

Grønlands Lægeforening har allerede haft møde med Sundhedsledelsen for at fremføre bekymringen over det høje huslejeniveau i de nye personaleboliger i Nuuk.

- Vi er klar over, at Sundhedsledelsen nok ikke har mulighed for selv at løse problemet. Men hvis ikke problemet løses politisk, ender det i allerhøjeste grad med at blive et problem for hele sundhedsvæsnet, fastslår formand for Grønlands Lægeforening, Charlotte Mumm Ring.

For abonnenter

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Hun oplyser, at Lægeforeningen har modtaget henvendelser fra sine medlemmer om huslejeniveauet.

- Det er huslejepriser, som ligger langt over, hvad boligadministrationen hidtil har oplyst om - og hvad der hidtil har været praksis, bemærker hun.

Flere kilder har til AG forklaret, at det kan se sort ud for sundhedsansatte, hvis de takker nej til en af de nye lejligheder. For der er ligesom ikke andre alternativer. Skal de ud på det private boligmarked, kan huslejeniveauet være det samme som for personaleboligerne. Her kan en 2-værelses også koste omkring 10.000 kroner og en 3-værelses 14.000 kroner.

- Problemet er, at det er en take it - or leave- it-model, hvor en afvisning af en bolig til den høje husleje betyder, at en anden bolig ikke vil blive anvist, siger Charlotte Mumm Ring.

Mangler fastansatte

- Hvad betyder det i forhold til rekrutteringssituationen, hvis boligerne bliver for dyre at bo i?

- Det er huslejepriser, som ligger langt over, hvad der hidtil har været praksis

Formand for Grønlands Lægeforening, Charlotte Mumm Ring

- For læger, der vælger at flytte til Grønland og bidrage til det grønlandske sundhedsvæsen, betyder det, at når omkostningerne er så høje, så vil det have en stor betydning for, om lægerne overhovedet vil have lyst til at komme hertil, samtidigt med at det skal kunne hænge sammen økonomisk. Og vi mangler de fastansatte læger, fremhæver lægeforenings-formanden.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det har en afgørende betydning for at kunne tiltrække de læger og i øvrigt andet sundhedspersonale, som der er så voldsomt brug for.

Charlotte Mumm Ring tilføjer, at hun har hørt om flere, som siger deres stilling op på grund af huslejeniveauet.

– Det er ganske uholdbart, bemærker hun.

Powered by Labrador CMS