Kamikposten - Nyheder
Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Lørdag den 25. marts 2023
"Hvad mener Parcafolket?
24-03-2023:
En tand for meget?
24-03-2023:
Da vi var unge, var det kun aprilsnar den 1. april hvert år
24-03-2023 sermitsiaq.ag:
Grønlandsk drikkemiljø i DK er ikke udelukkende meningsløst og destruktivt
Forskning viser, at det grønlandske drikkemiljø i Danmark ikke kun er meningsløst og destruktivt. Det er også et alternativt hjælpesystem, forklarer antropolog.
På den baggrund har de blandt andet skrevet artiklen: Alkohol og grønlandske udsatte miljøer i Danmark. Deres forskning viser, at selvom druk selvsagt er skadelig og medfører en række negative konsekvenser, så er drikkemiljøet ikke udelukkende destruktivt og meningsløst.
- Det giver ret god mening for folk at komme i dem, fordi man kan blive en del af et sprogligt fællesskab. De har en historie og måske en kulturel baggrund, som matcher hinanden, siger Bagga Bjerge til Sermitsiaq.AG
Kamikpostens kommentar
Det fællesskab drejer sig om at klare sig bedst muligt som hjemløs. Der udveksles tip om, hvordan man snyder socialkontoret for penge, hvor man får billig hash og et sted at sove etc.
Dansk-grønlandske familier og rent grønlandske familier har fællesskaber på alle niveauer. Der er ingen grund til at romantisere misbrugsmiljøet. Det er udelukkende meningsløst og destruktivt 🙁
24-03-2023 sermitsiaq.ag:
Siumut: Politikerne skal fortsat have hånd i hanke med licenser og kvoter
Det flere gange blevet problematiseret, at udstedelse af licenser og tildeling af kvoter foretages af politikerne, da der er tale om store værdier, hvor der let kan opstå mistanke om nepotisme.
Fiskerikommissionen anbefalede indførelse af et armslængdeprincip i lovgivningen, så politikerne kom på afstand af beslutningerne.
En anden anbefaling fra kommissionen er indførelse af individuelle omsættelige kvoter i de fiskerier, der ikke har det i dag. Det er Siumut også forbeholden overfor:
- Hvis der ønskes indført Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) ønsker Siumut, at det først omhyggeligt overvejes, hvilke fordele og ulemper der i givet fald vil være tale om. Siumut mener, at der i det videre arbejde skal skeles til erfaringer og hidtidige politikker i rejefiskeriet, herunder de konsekvenser vi kender i dag, siger Erik Jensen.
Kamikpostens kommentar
Det er, hvad det handler om, når Siumut fortsat vil havde hånd i hanke med kvoterne:
Landsstyret har den 17. marts tilpasset kvartalskvoterne for jollerne i forvaltningsområderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, da kvoterne for hellefisk er ved at være opfisket. Det betyder at fiskeriet kan fortsætte resten af marts.
Det cirkus ser vi hvert år ved slutningen af et kvartal.
Når kvoten for fjerde kvartal er ved at udløbe, opfinder landsstyret en restkvote fra forrige år, så der kan fiskes året ud 🙁
24-03-2023 knr.gl:
Sermersooq vinder sager om betaling for anbragte grønlændere i Danmark
To danske kommuner skal betale et millionbeløb til Kommuneqarfik Sermersooq. Det sker for afsoning af to grønlændere, der har begået ny kriminalitet under afsoning i Danmark. Det fastslår Vestre Landsret fredag.
To danske kommuner skal grave dybt i kommunekasserne efter betaling til Kommuneqarfik Sermersooq.
Det har Vestre Landsret i Danmark afgjort fredag.
Det sker i to sager, hvor Kommuneqarfik Sermersooq har fået tilsendt regningen for afsoning af to grønlandske udviklingshæmmede borgere, der er dømt i Grønland, og som har begået ny kriminalitet under afsoning i Danmark.
Læs også Dansk borgmester: Vi kan ikke betale for Grønlands kriminelle udviklingshæmmede
Her mener Randers og Lolland Kommuner i Danmark, at det er borgernes grønlandske hjemkommune, som skal betale for afsoning af den ekstra dom.
Men det afviser Vestre Landsret altså.
Derfor skal Randers og Lolland Kommune i alt betale knap 5,2 millioner kroner plus renter tilbage til den grønlandske hovedstadskommune samt sagernes omkostninger, der løber op til en halv million for de to sager samlet.
Sagen har løbet over flere år og er principiel, fordi den handler om, hvem der skal betale for afsoningen af rigsfællesskabets kriminelle borgere.
24-03-2023 sermitsiaq.ag:
Aaja klar til finanslovsforhandlinger: Kollegier og bedre hjælp til børn
Forhandlingerne om den danske finanslov går i gang fredag, og folketingsmedlem Aaja Chemnitz vil blandt andet have fokus på kollegier til grønlandske studerende samt bedre hjælp til grønlandske børn i Danmark.
Kamikpostens kommentar
Det er - som altid - Aaja Chemnitz Larsens kamp for at platte staten for penge til at løse påståede problemer for "grønlændere i Danmark".
Der er pinligt velkendte problemer for forfærdeligt mange børn i Grønland. Tænk hvis man i Folketinget fortalte Aaja Chemnitz Larsen, at så længe de grønlandske børn i Danmark behandles bedre end børnene hjemme i Grønland, så er der ingen ting at komme efter?
Sådan fungerer det heldigvis ikke, men det ville være sandheden 🙂
23-03-2023 sermitsiaq.ag:
Chefredaktøren anbefaler: ”Twice Colonized” åbnede filmfestival
Her er to kvinders beretning om deres oplevelser i Danmark, og om den betydning det fik for deres liv. Spændende at gennemtænke kontrasten:
Som hun kommer listende ind på caféen med krøllerne gemt bag et bredt hårbånd, der synligt fremhæver de canadiske inuktituk-ansigtstatoveringer, får man øjeblikkeligt lyst til at høre hendes historie. Aaju Peter er dragende. Det samme oplevede filminstruktør Lin Alluna, da de tilfældigvis mødtes i 2015 i det indre København.
Ny dokumentar sætter fokus på oprindelig folks rettigheder i Arktis herunder forholdet mellem Grønland og Danmark.
Kamikpostens kommentar
AAJU PETERS BERETNING
Det var noget særligt at blive udvalgt til en sådan rejse, og jeg var både glad og stolt. Det var spændende at se træer og grise, som man ellers kun kunne læse om i bøgerne, fortæller Aaju Peter.
Hun endte i Nakskov hos en dansk plejefamilie. Året var 1971, og på det her tidspunkt var det fortsat almindeligt, at grønlandske børn blev sendt alene på ”dannelsesrejser” til Danmark. Aaju Peter faldt godt til, og blev hos familien året ud
Jeg havde på det tidspunkt igennem længere tid følt mig forkert og utilstrækkelig i Danmark. Jeg havde et stort behov for at komme hjem til Grønland. Men da jeg så kom hjem, passede jeg slet ikke ind. Jeg kunne ikke tale sproget. Jeg var måske brun udenpå, men hvid indeni. Jeg var mentalt koloniseret, og det tog mange år at ændre ved, fortæller Aaju Peter.
Hvis kolonihistorien skal have et punktum, så må danskerne anerkende, at der lever grønlændere, som stadig er påvirket af historien. Den danske regering bør ligesom regeringerne i Canada og New Zealand komme med en officiel undskyldning, hvor de anerkender, at fortiden ikke kun har været god. Der er fortsat meget at arbejde for i Europa. Der er hverken et kontor eller et forum for oprindelige folk. Vi er små og ubetydelige hver for sig, men sammen kan vi være stærke, siger Aaju Peter.
ANNA KUITSE ANDERSENS BERETNING
Som 13 årig sejlede vi med en Dan skib, i alt 20 skolepiger fra Angmagssalik/Tasiilaq i Østgrønland i 1964 og var i Danmark 3 sommermåneder. I samme periode fløj det samme antal skoledrenge også til Danmark. Som en lille pige husker jeg ikke rigtigt, hvordan vi tog alle forberedelser inden rejsen; men husker kun at mine forældre var forberedte med alt, lige fra at anskaffe kufferten og hvilket tøj jeg skal have på og have med.
Under opholdet blev vi piger delt ud til forskellige plejeforældre og jeg fik mine som bor på Strandvejen i Tårbæk, som ligger nord for København og heldigvis for det, for jeg følte kun velkommen og kan mærke plejeforældrenes kærlighed til mig og dem takker jeg stadig i mine tanker og de har besøgt mig deroppe, i min voksenliv og sågar mine børn har set mine plejeforældre, undtagen den yngste og jeg har fortalt om dem til alle mine efterkommere.
Senere hen har det betydet meget i mit viden om omverdenen, og den har givet mig selvtillid og åbner for oplevelser. For hvis jeg ikke havde lært det ting, jeg har lært dengang og senere hen i mit liv, har jeg nok ikke haft god voksenliv, med arbejdspladser indenfor myndighederne i Grønland.
23-03-2023 www.fonyhedsbureau.dk:
Færøerne overtager epidemilovgivningen
Et enigt lagting har besluttet at overtage epidemilovgivningen. Færøerne overtager dermed området fra Danmark 1. januar 2024.
Da coronaepidemien hærgede, var der bred enighed blandt færøske politikere, at det ville være nemmere, hvis epidemilovgivningen var på færøske hænder.
Det forrige landsstyre nåede ikke komme igennem med lovforslaget, inden lagtingsvalget blev udskrevet i utide i december i fjor, men det nye landsstyre har valgt at fremsætte forslaget på ny. Alle partier støttede forslaget, som blev vedtaget 20. marts.
23-03-2023 sermitsiaq.ag:
Landsstyret: Udredning om afkolonisering bør udsættes
Landsstyret har ikke kunnet finde en grønlandsk forskningsinstitution, der kan gennemføre en udredning omkring afviklingen af Grønlands kolonistatus inden for tidsfristen. Derfor ønskes udredningen udskudt.
- Henset til igangværende arbejde og forberedelser til den historiske udredning samt spiralsagen anbefales det derfor, at nærværende udredning udskydes til efter de to andre udredninger er færdiggjort, lyder det fra Vivian Motzfeldt (S), landsstyremedlem for udenrigsanliggender, erhverv og handel i et svar til Landstinget.
Udredningen om spiralsagen har en deadline, der hedder, at den så vidt det er muligt skal være færdig 1. oktober 2024. Det blev aftalt umiddelbart før folketingsvalget i Danmark i efteråret.
Med hensyn til udredningen om forholdet mellem Grønland og Danmark siden Anden Verdenskrig, så var udmeldingen fra Formanden for landsstyret i januar, at kommissoriet endnu ikke er på plads, men at det ventes i løbet af dette forår.
Kamikpostens kommentar
Det har for de folkevalgte og andre velkendte kommentatorer den uimodståelige fristelse, at man kan fortsætte med at svine Danmark og danskerne til på et ikke dokumenteret grundlag, i mindst et par år endnu 🙁
22-03-2023 sermitsiaq.ag:
Forårssamling: Parisaftale, inuit-register og hash blandt overskrifterne
Tiden nærmer sig, hvor medlemmer af Landstinget skal mødes i Nuuk og i arbejdstøjet for at tage fat på forårssamlingen.
En dagsorden for samlingen er nu klar, og der bliver nok at tage fat på. Indtil videre er der optaget 40 nye punkter fra medlemmerne af Landstinget, 24 nye punkter fra landsstyret samt to udsatte punkter fra efterårssamlingen sidste år.
Blandt punkterne er der flere emner, der har trukket overskrifter og politisk debat gennem længere tid. Det gælder eksempelvis Grønlands tiltrædelse til Paris-aftalen, som allerede blev bekendtgjort af landsstyret tilbage i efteråret 2021, men som siden løb ind i politiske problemer.
Kamikpostens kommentar
Hvis parisaftalen, legalisering af hash og Pele Brobergs racistiske forslag om et inuit-register er forårssamlingens vigtigste emner, så bør man aflyse forårssamlingen og i stedet koncentrere sig om at løse den lange række af landets rigtige problemer.
21-03-2023 sermitsiaq.ag:
NCD-efterdønninger: Sermersooq indkasserer gigant-underskud
Det store underskud i 2022 opstår ved, at kommunen på papiret trækker over en milliard kroner ud af kassen og placerer pengene i en ny anlægs- og renoveringsfond.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, vurderer, at manøvren er fornuftig:
- Det er en god måde at vise, hvad der er op og ned. Nu har man udgiftsført de gamle synder en gang for alle, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
- Der er fundet en likviditetsmæssig løsning, og så parkerer man pengene på en konto. Så sagen ikke 'støjer' mere, og det er ikke sådan, at man hele tiden skal finde nye penge til de gamle problemer.
Kamikpostens kommentar
Igen en artikel, hvor der ikke sammenhæng mellem den sensationsprægede overskridt og den faktuelle virkelighed, som den beskrives af Nikolaj Bukh 🙁
21-03-2023 sermitsiaq.ag:
Borgermøde: Kommende forsvarsforlig skal drøftes
I tilfælde af at vi kommer i en situation, hvor der kommer nye militæreudbygninger til Grønland, skal vi sikre os, at disse gavner borgerne.
Sådan lyder det fra Aaja Chemnitz, MF for IA.
Kamikpostens kommentar
Det er som altid den udstrakte hånd og den knyttede næve.
Ikke et ord om, hvad Grønland tilbyder at bidrage med til forsvar af Grønland 🙁
20-03-2023 naalakkersuisut.gl:
Første grønlandske medarbejder til Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved NATO
Landsstyret og Udenrigsministeriet er netop blevet enige om at udsende en højtstående grønlandsk diplomat og medarbejder til Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved NATO i Bruxelles. Medarbejderen skal indgå som del af repræsentationen med øvrige udsendte fra Udenrigsministeriet og bidrage med sin ekspertviden omkring Arktiske forhold som led i arbejdet med at fremme Kongerigets sikkerhedspolitiske prioriteter.
Ruslands militære aggression mod Ukraine har øget Grønlands behov for at skærpe sin indsigt i sikkerhedspolitiske forhold, som kan få betydning for os i Arktis. Udsendelsen af en grønlandsk diplomat til NATO-repræsentationen falder således på et tidspunkt i Alliancens historie, hvor der er behov for at bidrage med viden om Arktiske forhold, men også for landsstyret for at få et grundigere indblik i NATO og Alliancens rolle i regionen.
20-03-2023 knr.gl:
Anbringelser af grønlandske børn: Danske kommuner bestemmer selv, om sager skal gå om
Nogle sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark bør ses på igen, når de nye kulturtilpasset forældretest er klar, vurderer eksperter. Men det er ikke en rettighed af få genåbnet sagerne.
Kamikpostens kommentar
Det er den sædvanlige journalistik i gulvsprækkehøjde.
Det står enhver person frit for, at indbringe en sag for Ankestyrelsen. Det har ingen kommune indflydelse på.
18-03-2023 naalakkersuisut.gl:
Ændring af kvoter for jollefiskerne i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik
Landsstyret har den 17. marts tilpasset kvartalskvoterne for jollerne i forvaltningsområderne Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, da kvoterne for hellefisk er ved at være opfisket. Det betyder at fiskeriet kan fortsætte resten af marts.
Kvartalskvoterne for 1. kvartal er blevet tilpasset som følgende:
I Diskobugten er der flyttet 300 tons fra 3. kvartal
I Uummannaq er der flyttet 400 tons fra 3. kvartal
I Upernavik er der flyttet 100 tons fra 3. kvartal
Kamikpostens kommentar
Det cirkus ser vi hvert år ved slutningen af et kvartal.
Når kvoten for fjerde kvartal er ved at udløbe, opfinder landsstyret en restkvote fra forrige år, så der kan fiskes året ud 🙁
17-03-2023 sermitsiaq.ag:
Kommuner i nød: Stor mangel på plejefamilier
Kommuner skriger på flere plejefamilier. En rundspørge viser, at der alene i to kommuner mangler omkring 60 plejefamilier til at tage sig af udsatte børn.
Når det handler om udsatte børns ve og vel, er det vigtigt at holde styr på, hvor børnene bliver placeret. Der er det selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvem barnet skal bo med. Der skal for eksempel ikke være nogen misbrug, plejeren skal være rask og have en stabil økonomi, siger plejefamiliekonsulenten.
Plejefamiliekonsulenten i socialstyrelsen erkender, at sagsbehandlingen kan trække ud, da der eksempelvis er regler for, at dokumenterne kun gælder en begrænset periode.
- For eksempel kræves det, at en lægeerklæring ikke skal være ældre end tre måneder. Hvis nogen af oplysningerne tager længere tid, så kan kommuner godt ende med at indhente dokumenter på ny, før sagen kan blive færdigbehandlet, fortæller Mia Nielsen.
Kamikpostens kommentar
De ældste er nok gadebørn, som det kendes fra sydamerikanske diktaturstater.. De sover tilfældige steder og tigger sig til mad uden for de større butikker og roder i containere eller skraldespande efter noget, der kan spises.
De yngste er der forhåbenligt barmhjertige – og for den enkelte kommune - helt ukendte voksne som tager sig af.
Resten lever fortsat under de forhold, som gør, at kommunen søger plejefamilier.
De børn lever ikke, de forsøger at overleve, som vi kan se det i flygtningelejre. Det vi i Danmark kun ser i fjernsynet., kan man Grønland se med egne øjne.
Hvad er løsningen? - For børnenes skyld ville det være at blive samlet op og sendt ud af landet 😕
16-03-2023 dk.siumut.gl:
Bygderne skal ned med nakken
I snart mange år har der ikke været udvikling med henblik på bygning af boliger i bygderne, men der bliver stadig flere og flere nedrivninger af huse. Forslag om bygning af flere boliger bliver notorisk afvist af flertallet og der fremsættes ikke tydelige begrundelser til afslagene. Det er ikke mærkeligt, at der bliver flere indbyggere i Nuuk, da det i modsætning til tilstandene der, stiltiende sker affolkning uden at der bliver råbt om dette og uden at borgerne hører om dette. Det er som om man i stilhed har til formål at lukke bygderne.
16-03-2023 sermitsiaq.ag:
Politiklagemyndighed tager til Grønland til første 'udrykningssag'
DUP fik per 1. januar i år kompetence til også at arbejde i Grønlands politikreds, og det betyder, at myndigheden skal undersøge sager, hvor personer er afgået ved døden i politiets varetægt. Den type sager betegnes udrykningssager, forklarer Christel Stigaard:
- I udrykningssager skal vi iværksætte efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller når de har været i varetægt. Det er uanset, om der er en formodning om strafbart forhold, siger hun.
Udover udrykningssagerne behandler DUP også klager over politiets adfærd samt anmeldelser om strafbart forhold begået af politipersonale i tjeneste
16-03-2023 knr.gl:
Institut for Menneskerettigheder: Juridisk faderløse har samme chancer for erstatning som eksperimentbørn
Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i begge tilfælde sagde officielt undskyld ved ceremonier, udløste det ikke en erstatning fra den danske stat til de berørte.
- Det er ikke det samme som, at man som individ eller borger får klarhed over, hvilke rettigheder man har, og det er heller ikke det samme som, at man har ret til kompensation, siger Marya Akhtar.
Hun skelner derfor mellem en 'moralsk anerkendelse' i form af undskyldningen fra staten og en 'juridisk anerkendelse' i form af medhold i et erstatningskrav.
Men derfor kan en officiel undskyldning stadig have stor betydning, understreger Marya Akhtar.
Kamikpostens kommentar
Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974
www.kamikposten.dk
Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951
www.kamikposten.dk
15-03-2023 sermitsiaq.ag:
Landsstyret:Det grønlandske folk kan ikke opdeles i flere særskilte folk
Med hensyn til forsker Ulunnguaq Markussens vurdering af, at østgrønlændere marginaliseres, svarer landsstyremedlem Peter Olsen, at landsstyret arbejder for lighed for hele befolkningen, uanset hvor i landet borgerne bor.
Desuden spiller det østgrønlandske sprog også en central rolle, da det er anderledes end det vestgrønlandske. Lars Poulsen vil i den forbindelse vide, hvad der skal til, for at østgrønlandsk kan blive et officielt sprog og ikke 'bare' en dialekt, hvilket det betegnes som i dag i lovgivningen.
Kamikpostens kommentar
Det er politisk besluttet, at det sprog, der anvendes på skrift, er det vestgrønlandske sprog.
Men det med sproget har ikke direkte noget med politik at gøre.
Enhver sproggruppe er beskyttet af en international konvention om sproglige rettigheder.
De rettigheder omfatter også de tre sprog i Grønland: Thule-eskimoisk, Vestgrønlandsk og Østgrønlandsk.
Det pinlige i denne sag er, at man i Grønland gør meget ud af at fremhæve sig selv om et kolonialt undertrykt folk med tilhørende særlige rettigheder. Dog lige med undtagelse af de sproglige rettigheder, hvor man konsekvent omtaler Thule-eskimoisk og Østgrønlandsk som dialekter - sikkert for spare de penge, det ville koste at vedligeholde de to ”dialekter” med undervisning på sproget 😕