En ny strategi for Arktis

Arktis er et enormt område, der dækker 30 mio. kvadratkilometer, har fire millioner indbyggere, er hjemsted for over 30 oprindelige folk, omfatter dele af otte arktiske stater og arealmæssigt inkluderer langt hovedparten af kongeriget. Arktis er næsten 700 gange større end Danmark, men der er 1,5 million færre mennesker.

Mandag d. 22. august 2011
Kaj Leo Holm Johannesen, Lagmand
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Lene Espersen, Udenrigsminister
Emnekreds: Arktis, Arktisk Råd, Politik.


Savissivik juli 2000 (an)

Det er en politisk prioritet for kongeriget at udnytte mulighederne i Arktis til at skabe en selvbærende økonomisk udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis uden at kompromittere de internationale standarder for sikkerhed, sundhed og miljø.

I dag fremlægger vi på vegne af Danmark, Grønland og Færøerne en ny strategi for kongeriget Danmarks indsats for det arktiske område. Det gør vi, fordi den globale opvarmning medfører konsekvenser for en række afgørende forudsætninger for livet og økonomien i Arktis. Området, som omfatter såvel Nordatlanten som Arktis, står over for vidtrækkende udfordringer og muligheder af politisk, økonomisk og miljømæssig art. De vil med al sandsynlighed ændre befolkningernes levevis radikalt og vil påkalde sig endnu mere international opmærksomhed.

I et sådant fremtidsperspektiv er det naturligvis utænkeligt for kongeriget - Danmark, Grønland og Færøerne - at sidde med hænderne i skødet. Kun ved at optræde aktivt og handlekraftigt kan vi varetage vores interesser på en effektiv måde, så vi får størst mulig gavn af det aktivitetsboom, der ventes i det arktiske område. Det kræver en gennemtænkt og velkoordineret slagplan for, hvordan vi sammen griber udviklingen an. Det er den, vi præsenterer i dag.

Arktis er et enormt område, der dækker 30 mio. kvadratkilometer, har fire millioner indbyggere, er hjemsted for over 30 oprindelige folk, omfatter dele af otte arktiske stater og arealmæssigt inkluderer langt hovedparten af kongeriget. Arktis er næsten 700 gange større end Danmark, men der er 1,5 million færre mennesker.

Klimaforandringerne er et globalt fænomen, der forårsager ørkenspredning, voldsomme oversvømmelser og ekstreme vejrsituationer mange steder på kloden, men det er i det arktiske område, at klimaforandringerne er mest synlige med dramatiske konsekvenser til følge. Det betyder, at den arktiske region, som for udenforstående nærmest var utilgængelig, nu er ved at åbne sig for omverdenen med alle de nye udfordringer og muligheder, som det indebærer.

Disse udfordringer og muligheder er baggrunden for kongeriget Danmarks arktiske strategi, der er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark og sigter mod at styrke kongeriget som en aktiv og seriøs aktør i Arktis.

Den medfører i sig selv ingen ændringer i den eksisterende kompetencefordeling mellem Danmark, Færøerne og Grønland. En stor del af de forvaltningsområder, der er centrale i en arktisk sammenhæng, er anliggender, der hører under henholdsvis de færøske og de grønlandske myndigheder. Kongeriget dækker over en betydelig politisk diversitet og kulturel forskellighed, som fordrer et tæt samarbejde og en løbende koordination. Strategien giver os en fælles platform for at udnytte de nye muligheder, der skimtes forude.

Vores fælles mål er et fredeligt og sikkert Arktis med en selvbærende økonomisk udvikling, der respekterer områdets sårbare natur. Vi er fuldt bevidste om, at der eksisterer en delikat balance mellem udvikling og miljø. Det har derfor været magtpåliggende for os at sikre international opbakning til, at udvinding af olie, gas og mineraler kommer til at ske under iagttagelse af de højeste miljøstandarder og den bedst tilgængelige teknologi. Hvis det en dag måtte komme til et ”gold rush” i Arktis, hvor vore dages guldgravere - de multinationale selskaber - vil valfarte til området, så skal vi sammen naturligvis sikre en aktiv deltagelse af de arktiske befolkninger. Det skal ske med respekt for de arktiske befolkningers rettigheder samtidig med, at vi sikrer, at et kommende aktivitetsboom ikke ødelægger områdets sårbare natur.

Nogle mener, at der vil opstå en kamp om naturressourcerne i Arktis. Andre har advaret om risikoen for militarisering og et internationalt kapløb til Nordpolen. Men man overser i forbifarten, at de arktiske lande utvetydigt har forpligtet sig til et tæt samarbejde på grundlag af folkeretten. For de fem kyststaters vedkommende skete det allerede i 2008 på en konference i Ilulissat i Grønland, hvor parterne besluttede at lægge havretten til grund for samarbejdet og løse eventuelle uoverensstemmelser om afgrænsningen af deres kontinentalsokler gennem fredelige forhandlinger. Og Ilulissat-erklæringen virker. Det fik vi bevis for sidste år, da Norge og Rusland indgik en aftale om grænsedragningen i Barentshavet og løste en næsten 40 år gammel strid.

Det vurderes, at 97 procent af olie- og gasressourcerne i Det Arktiske Ocean ligger inden for de fem arktiske kyststaters eksklusive økonomiske zoner. Det vil sige, at en potentiel strid maksimalt vil kunne dreje sig om 3 pct. af formodede olie- og gasressourcer, og det skal løses ved hjælp af Ilulissat-erklæringen og folkeretten.

Arktisk Råd er et internationalt samarbejdsforum, der omfatter de otte arktiske stater samt de organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i området. Det er glædeligt, at samarbejdet udvikler sig mindst lige så hurtigt, som isen smelter. På det syvende ministermøde i Arktisk Råd, der blev holdt i Nuuk i maj, underskrev vi en historisk juridisk bindende aftale om sø- og havberedskab for eftersøgning og redning i Arktis. Aftalen stiler mod at forbedre sikkerheden for sejladsen i de arktiske farvande, og den vil supplere det samarbejde, der allerede finder sted mellem de arktiske lande inden for FN's søfartsorganisation IMO. Her arbejder vi også på højtryk for at styrke sikkerheden i de arktiske farvande ved at opstille globalt bindende regler for sejladsen.

Det er en politisk prioritet for kongeriget at udnytte mulighederne i Arktis til at skabe en selvbærende økonomisk udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis uden at kompromittere de internationale standarder for sikkerhed, sundhed og miljø.

Udviklingen skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet, og som de ansvarlige politikere har vi ansvaret for at sikre, at der skabes de bedst mulige rammevilkår for eksport og investeringer.

Vi har også ansvaret for at sikre, at udviklingen i det arktiske område kommer til at ske i et tæt samarbejde med vores internationale partnere. Det vil være en rettesnor, men det indebærer ikke, at Arktis i dag er et ureguleret område - en region uden lov og ret - som nogle iagttagere har for vane at betegne det. Der er blevet stillet forslag om en arktisk traktat i stil med Antarktis-traktaten, mens andre har foreslået et moratorium for udnyttelsen af ressourcer i Arktis. De glemmer imidlertid, at Arktis er en del af de arktiske staters land- og havområder med undtagelse af et endnu udefineret restområde i midten af Det Arktiske Ocean. Restområdet ventes at blive reguleret, når fastlæggelsen af kontinentalsokkelgrænserne for de fem arktiske kyststater er gennemført i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Arktis er reguleret af de nationale myndigheder i de arktiske kyststater og af den internationale folkeret. Desuden er Arktis i modsætning til Antarktis ved Sydpolen et befolket område, og retten til bæredygtig udvikling for befolkningerne i Arktis skal hævdes, ligesom det moderne velfærdssamfund skal udbygges på basis af egne ressourcer og indtægter. Vi mener, at en sådan udvikling kan gå hånd i hånd med høje miljøstandarder. Danmark, Grønland og Færøerne vil i fællesskab prioritere og styrke det internationale samarbejde om Arktis, og vi vil arbejde for, at Arktisk Råd giver observatørstatus til dem, der kan bidrage aktivt og konstruktivt til udviklingen af området. Vi vil også fortsætte vores aktive indsats i forbindelse med udformningen af EU's politik for Arktis, ligesom vi støtter, at Nordisk Ministerråd fokuserer mere på regionen. Der er således et stort potentiale for at udvikle det bilaterale samarbejde med både traditionelle og nye partnere. Vores arktiske strategi er ikke et dokument, der kun giver et øjebliksbillede af vores prioriteter i Arktis, og som derfor kan lægges på hylden efter endt gennemlæsning. Det er et dokument, som opstiller vores strategiske prioriteter for udviklingen i området helt til 2020. Vi ved godt, at ni år er lang tid at skue frem, men udviklingen i Arktis venter ikke på nogen - ej heller os.