Hvem skal betale for sikkerheden i Arktis?

Nordisk stordrift giver god mening på en række områder, ikke mindst når det kommer til dyre indkøb og driftsopgaver på grænseoverskridende områder som søsikkerhed.

Torsdag d. 3. november 2011
Norden, De nordiske landes officielle samarbejde
Emnekreds: Arktis, Norden, Sikkerhed til søs, Transport, Turisme.

De nordiske lande er små, de arktiske havområder enorme. Derfor må Norden samarbejde om bedre sikkerhed til søs i Arktis. Og hvorfor ikke bede rederierne om at betale deres del af regningen, spørger Nordisk Råd på sit årlige topmøde, som fandt sted 1-3. november i København.

Nordisk Råd opfordrer de nordiske regeringer til at igangsætte en række konkrete tiltag for at øge sikkerheden både for miljø og mennesker i Arktis.

Rådet ønsker et fælles beredskab for overvågning af farvandene i Arktis og vil også opgradere samarbejdet om forebyggelse af ulykker i det høje nord.

Nordisk stordrift giver god mening på en række områder, ikke mindst når det kommer til dyre indkøb og driftsopgaver på grænseoverskridende områder som søsikkerhed. Arktisk Råd vedtog i maj en såkaldt Search and Rescue aftale, der skal øge beredskabet i Arktis. Men der må mere til, især i forhold til forebyggelse af ulykker, mener Nordisk Råds Miljøudvalg.

- Jeg så ved selvsyn sidste sommer, hvor voldsomme naturkræfter vi er oppe imod, når vi færdes i Arktis. Vi må erkende, at vi risikerer at mange ikke kan reddes, hvis ulykken er ude og derfor skal vi satse mere på forebyggelse, udtalte Ann-Kristine Johansson (S-Sverige) på Nordisk Råds session i København 3. november.

Rådet vedtog her en række anbefalinger til de nordiske regeringer omkring Arktis, herunder etablering af en fælles indsatsenhed i de arktiske farvande.

- Ved at koordinere de eksisterende ressourcer i landenes kystvagter bedre kan vi nå langt. Og et fælles nordisk samarbejde i FNs søfartsorganisation kan for eksempel føre til et påbud om, at store passagerskibe ikke må sejle alene i Arktis, hvilket vil øge sikkerheden markant, supplerer Johansson.

En række nye tiltag
Rådet ønsker også at bruge de nordiske erfaringer med at bekæmpe forurening til søs til at udvikle mere vidtrækkende internationale aftaler og forpligtigelser via FN.

To af udvalgets forslag er en direkte opfølgning på Stoltenbergrapporten fra 2009 om øget nordisk samarbejde indenfor forsvars- og udenrigspolitikken. Forslag som desværre ikke er kommet nær langt nok endnu, ifølge Nordisk Råds Miljøudvalg.

Endelig beder Nordisk Råd om en udredning af finansieringsmulighederne for en øget overvågnings- og redningskapacitet i Arktisk.

Flere og flere krydstogtskibe sejler rundt i de arktiske farvande og efterhånden som isen smelter vil der komme mere og mere skibstransport. Derfor må vi undersøge om rederierne ikke skal være med til at betale for deres egen sikkerhed, mener Nordisk Råds Miljøudvalg.