Kina, Grønland, Danmark - konsekvenser og muligheder i kinesisk arktispolitik
Denne rapport belyser både Kinas position i Arktis, rigsfællesskabets muligheder og udfordringer i det arktiske område og endelig, hvordan de geopolitiske forhold i Stillehavet også er en faktor for den geopolitiske virkelighed for rigsfællesskabet i Arktis
Søndag d. 9. februar 2014
Center for militære studier
Gary Schaub Jr
Johannes Kidmose
Mads Fuglede
Marc Lanteigne
Emnekreds:
Arktis
.
Denne rapport belyser både Kinas position i Arktis, rigsfællesskabets muligheder og udfordringer i det arktiske område og endelig, hvordan de geopolitiske forhold i Stillehavet også er en faktor for den geopolitiske virkelighed for rigsfællesskabet i Arktis. Rapporten konkluderer, at vi ikke vil opleve en militarisering fra kinesisk eller amerikansk side i Arktis.
Kinas vækst er i disse år udgangspunktet for de fleste diskussioner om verdens sikkerhedspolitiske udvikling i fremtiden, og USA har besluttet sig for at håndtere den ved både at inddæmme og at engagere Kina. Det er direkte relevant for Danmark og for rigsfællesskabet. Det betyder bl.a., at Arktis er et muligt fremtidigt samarbejdsområde for Danmark og USA. Rapporten giver en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan engagere USA yderligere i Arktis, og hvordan rigsfællesskabet kan fokusere på nye muligheder i den arktiske region.