Chok-underskud i KNR
Det må der nu sættes en stopper for. Vi kan ikke blive ved med at dække underskud, der skyldes et årligt gentaget overforbrug, samtidig med, at KNR med sin underskudsgivende og konkurrenceforvridende indtægtsvirksomhed undergraver andre mediers eksistensgrundlag.
Tirsdag d. 27. maj 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Aviser, radio og TV
.
KNR BRUGER løs af landskassens penge og af reklame- og spillemidler, der burde komme andre medier til gode. Men lige meget, hvor mange indtægtskilder, KNR får til rådighed, går det galt alligevel. Hvert år kommer virksomheden ud med et drønende underskud, og trods gode intentioner, eksternt udarbejdede rapporter om rationalisering og effektivitet, fortsætter KNR ad det gamle spor med elendig økonomistyring eller bevidst overforbrug af næsten alle udgiftskonti.
Lønkontoen er overskredet med flere millioner kroner, og honorarlønningerne med mere end en million. Det sidste skulle ifølge årsberetningen skyldes, at det ikke har været muligt at besætte alle normerede stillinger, men det stemmer dårligt med, at lønkontoen er overskredet med, hvad der svarer til ti fuldtidsstillinger.
Den samlede budgetoverskridelse på omkostningssiden er 7,9 millioner af en omsætning på cirka 50 millioner. Det svarer til 15,8 procent. Der er noget riv-rav-ruskende galt med KNR-ledelsens holdning til de betroede midler, som hjemmestyrebevillingen er. Eller også råder den ikke over et økonomistyringssystem, der gør den i stand til at følge udviklingen året igennem.
Det må der nu sættes en stopper for. Vi kan ikke blive ved med at dække underskud, der skyldes et årligt gentaget overforbrug, samtidig med, at KNR med sin underskudsgivende og konkurrenceforvridende indtægtsvirksomhed undergraver andre mediers eksistensgrundlag.
KNR's økonomi skal skæres meget skarpere til, og der skal sættes folk til at styre den, som har både evner og samvittighed til at stoppe de årlige tillægsbevillingsansøgninger, og som - for eksempel - ikke via bestyrelsen skaffer sig lønfremgange på 80-90 procent.
ALT FOR MANGE gange er KNR mødt op med et underskud og en efterregning, som skatteborgerne skal dække. Der er oparbejdet en negativ egenkapital på 12,7 millioner kroner. Det er et beløb, der svarer til 24 procent af hjemmestyrets bevilling for 1997 - altså næsten en fjerdedel af bevillingen.
Det er umuligt at forestille sig, at KNR med den økonomistyring og/eller manglende vilje til at overholde budgettet nogensinde kan skille sig af med den negative egenkapital. Det bliver i alt fald ikke af egen drift, og derfor må hjemmestyret og landskassen endnu engang træde til med en klækkelig ekstra bevilling.
Hvis vi tillader os det tanke-eksperiment, at KNR var en virksomhed, der skulle klare sig selv - og gerne med en årlig bevilling fra landskassen på 50 millioner kroner - så ville virksomheden stå overfor lukning eller i bedste fald en radikal omorganisering. De likvide problemer bliver stadig mere påtrængende, og med en gældsforpligtelse, som normale långivere for længst ville have forlangt indfriet, ville KNR's nuværende situation være en katastrofe.
Det er kun, fordi KNR-ledelsen har landskassen som hovedsponsor, at den ikke for længst har måttet kaste håndklædet i ringen. Institutionens gæld er langt større, end en mere selvstændig virksomhed kunne indfri.
PENGE er ikke noget, man kan bruge løs af. En bevilling er en bevilling, og den skal ikke bare overholdes. Den skal også bruges til det, den er bestemt for. Det vil sige, at KNR skal løse sin opgave for de penge, der bevilges.
Det har KNR ikke gjort. Der er brugt mange flere penge end bevilget, og selvom virksomheden har indfriet flere og flere af de forventninger, man kan stille til den, begrunder det ingenlunde, at bevillingerne overskrides.
KNR har endog begået den genistreg at forhandle kædelejen ned med 1,3 millioner kroner, som er opslugt af det almindelige forbrug i virksomheden. Disse penge er øremærket til kædeleje, og hvis kædelejen af en eller anden grund bliver billigere, skal hjemmestyret have penge tilbage. KNR må ikke bruge dem. Men det har KNR gjort.
Hvis KNR gennem 1996 havde udviklet sig radikalt - i både volumen og kvalitet - til Grønlands dominerende kulturinstitution, så ville reaktionen på en mindre overskridelse næppe have været så skarp, som den helt berettiget er denne gang. Så kunne der skabes forståelse. Men sådan er det ikke. Først i 1997 er den grønlandske sendeflade blev betydeligt bedre, mens den danske til gengæld er blevet fyldt med det billigste amerikanske og danske skidt, man kan forestille sig. Tåbelige serier, der får præstationerne i "Dallas" og "Dollars" til at ligne karakterskuespil og underlødige danske quizprogrammer, der kun efterlader tomhed.
Men i 1996, som katastroferegnskabet gælder for, var der ikke mange forbedringer, og det skulle ikke undre, om de nye og gode grønlandsksprogede tiltag i 1997 kommer til at begrunde endnu en tillægsbevilling for næste regnskabsår.
Nu er det op til Landstinget at stoppe det.