Landsstyret afventer
Jeg besvarede dine henvendelser ved brev den 2. maj 2002, men hvis du ikke tager dig tid til at læse almindelig post lagt i din postkasse i Landstingsbureau sætter jeg gerne svaret i Sermitsiaq.
Fredag d. 13. september 2002
Augusta Salling
Emnekreds:
Aviser, radio og TV
,
Etik
,
Politik
,
Uddannelse
.
Per Berthelsen du skriver, at du ikke har fået svar på dine to henvendelser til mig vedrørende universitetsparken, og skriver videre, at det ikke burde være så svært at besvare disse.
Jeg besvarede dine henvendelser ved brev den 2. maj 2002, men hvis du ikke tager dig tid til at læse almindelig post lagt i din postkasse i Landstingsbureau sætter jeg gerne svaret i Sermitsiaq:
Kære Per Berthelsen
Du har med både gennem pressen og med fax den 19. februar 2002 sendt mig et åbent brev, angående Landstingets vedtagelse om Universitetsparkens etablering.
Du spørger hvordan jeg i Landstinget vil forholde mig til Universitetsparken, hvis Støttekomiteen mod forventning ikke skulle have fået indsamlet et tilfredsstillende beløb.
Med udgangspunkt i Landstingets beslutning fra forårssamlingen 2001 om, at der skal etableres en Universitetspark, er der således på finanslov 2002 afsat en bevilling til projektet under hovedkonto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk / Ilimmarfik med følgende formål bl.a.:
"Landsstyret har etableret en støttekomite, som skal medvirke til at udbrede kendskabet til Grønlands ønske om at etablere en Universitetspark i Nuuk. Endvidere ønsker Landsstyret, at støttekomiteen påtager sig at være behjælpelig for Grønlands Hjemmestyre med fremskaffelse af ekstern støtte til opførelse af Universitetsparken.
Projektets gennemførelse forudsætter, at der fremskaffes fondsmidler til delvis finansiering af projektet.
Under Landstingets behandling af beslutningsforslaget blev anført, at hvis den tilstrækkelige finansiering ikke kan tilvejebringes, kan projektet afbrydes efter udbuds/licitationsrunden uden ekstra omkostninger for Landskassen".
Landsstyret henholder sig til landstingets vedtagelse om Universitetsparken og det videre forløb i dette projekt, hvorfor Landsstyret vil afvente det videre forløb i arbejdet med projektet.