Branding Greenland vil optimere presseomtale i udlandet
Arbejdet med at øge og uddybe kendskabet til Grønland i udlandet er en langsigtet proces, der kræver udvikling af redskaber og kontinuitet. Derfor holder Branding Greenland og samarbejdspartnere seminar i Nuuk i perioden 4. - 6. maj 2010 med deltagelse af internationale PR-bureauer fra USA, Tyskland, England og Sverige.
Tirsdag d. 4. maj 2010
Udenrigsdirektoratet
Emnekreds:
Aviser, radio og TV
,
Medier
.
Arbejdet med at øge og uddybe kendskabet til Grønland i udlandet er en langsigtet proces, der kræver udvikling af redskaber og kontinuitet. Derfor holder Branding Greenland og samarbejdspartnere seminar i Nuuk i perioden 4. - 6. maj 2010 med deltagelse af internationale PR-bureauer fra USA, Tyskland, England og Sverige.
Målet for seminaret er at videreudvikle en strategi- og aktivitetsplan, der styrker samarbejdets effektivitet og optimere medieeffekten yderligere.
Blandt andet deltager amerikanske branding-specialist og oplægsholder, Dr. Salah Hassan fra George Washington University, USA. Hans deltagelse er sponsoreret af Den amerikanske Ambassade i København som et led i et udvekslingsprogram i Joint Commitee-samarbejdet.
Branding Greenland har via fokus på målrettet pressearbejde årligt opnået pressedækning af Grønland svarende til en høj annonceværdi - 18 mio. kr. i 2007, 21,5 mio. kr. i 2008 og 39 mio. kr. i 2009. Til sammenligning har Branding Greenland et årligt budget på ca. 3 mio. kr., der ud over pr-initiativer er blevet anvendt til en prisbelønnet promoveringsfilm om Grønland, plakater, bøger, events og mange andre aktiviteter for at øge omverdenens kendskab til Grønland.
I Branding Greenland samarbejdet deltager i øjeblikket Air Greenland, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Royal Greenland og Formandens Departement.