Vælgerne sætter dagsordenen

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende svar.

Torsdag d. 7. januar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger, Politik, Uddannelse.

VI HAR VÆRET slemme til bare at acceptere de valgprogrammer, partierne snedigt konstruerer for at lokke os "i fælden" på valgdagen. Det skal ikke forstås sådan, at vi - vælgerne - blot accepterer den politik, vort favoritparti offentliggør forud for valgkampen. Vi er bare tilbøjelige til at acceptere den dagsorden, valgprogrammerne repræsenterer. De trykkes i indlægsaviser, annoncer og på plakater, vises i TV og oplæses i radioen. Punkt for punkt danner de grundlag for debatten på politikernes præmisser, så de velforberedt og rutineret kan snakke Fanden og vælgerne et øre af.

Beboet hus i Ammassalik, august 97
Det må vi have stoppet. Vi skal selv sætte dagsordenen for den politiske debat i valgkampen og bringe de politiske emner frem, som vi finder væsentlige. Og vi skal ikke slippe dem, før vi helt præcist ved, i hvor høj grad kandidaterne eller partierne vil gøre noget ved problemerne. Vi må vide, hvordan de vil prioritere, og om de er parat til at løse de største problemer først.

Småtingene gider vi ikke høre om.

HVAD ER rygeforbud og rejeafgifter for eksempel mod det altoverskyggende boligproblem, uden hvilket Grønland havde været en langt bedre sted at bo...

Hvad er den politiske køkkensladder, når vi ved at tusindvis af mennesker ikke har ordentlige boligforhold, at folkeskolen sejler på må og få, at økonomien reelt set er en tikkende bombe under velstanden, hvis ikke noget viser sig.

Det er disse spørgsmål, der virkelig tæller, og det vigtigste af alle er boligproblemet. Uden ordentlige boligforhold får vi ikke ordentlige forhold for børn og unge. Uden ordentlige boligforhold får vi ingen god skolegang og ingen god uddannelse. Uden gode boligforhold får vi let socialt betrængte familieforhold, som spænder ben for alle de positive og opbyggelige aktiviteter, der burde være normalt i hjemmet.

Uden ordentlige boligforhold får vi ikke de dygtige unge og tilkaldte til at blive hos os. Vi får ikke løst beskæftigelsesproblemerne, for det er de veluddannede, der skal igangsætte nyt erhverv.

Boligkvarter i Ittoqqortoormiit - Scoresbysund, 1996
Det er boligen, der er forudsætningen for succes på næsten alle områder.

Og ligesom skolen er en forudsætningen for uddannelse, sådan er boligen afgørende for, om vi kan få lærere - både lokale og tilkaldte.

Boligproblemet er Grønlands største og mest komplicerede problem. Det griber ind i snart sagt alle samfundsforhold.

Derfor skal boligproblemet på dagsordenen i valgkampen, og vi skal ikke stille os tilfredse med spinkle løfter om at sætte lidt flere penge af på området. Vi skal simpelthen have løst problemet, og den politiker, der ikke ved, hvordan det skal gøres, kan lige så godt gå hjem og lægge sig.

PÅ SAMME MÅDE skal vi have folkeskolen på dagsordenen, og uddannelserne. Men først folkeskolen!

Der er bred enighed om, at folkeskolen slet ikke lever op til de kvalifikationskrav, videreuddannelserne med rimelighed kan stille til de unge. Samfundet, politikerne, vi - vælgerne - har ikke formået at give vore børn en god skolegang. Børnenes paratviden er forbløffende ringe. Nogle studenter fra Nuuk afslørede for et par år siden, at de ikke vidste, hvad byerne i Diskobugten hedder, og hvordan de ligger i forhold til hinanden.

Her - og i folkeskolen - skal der satses. Folkeskolen er første skridt på vejen til uddannelse. Første skridt på vejen til at nedbringe antallet af tilkaldte. Og første skridt på vejen til igangsættende erhvervsinitiativer. Nye erhverv kommer ikke ud af den blå luft. De falder ikke ned fra himlen. De skal udvikles fra idé til virkelighed, og det kræver dygtighed, det kræver uddannelse, og det kræver, at det omgivende samfund er inspirerende og positivt, at der er boliger, og at erhvervsvilkårene for både igangsættere og det etablerede erhverv er i orden.


vi kommer aldrig arbejdsløsheden til livs uden uddannelser på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Vi får aldrig stabil økonomi, hvis ikke vi investererer i skole og uddannelse - i en vel tilrettelagt, rationel og produktiv skolegang og videreuddannelse, som ikke nødvendigvis skal foregå her i landet.

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende.