Vi kan stadig selv

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Mandag d. 16. august 1999
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Mangeårigt projekt
De nødvendige politiske beslutninger
Veluddannet arbejdskraft
Forarbejdet er indledt
Kæmpechance for Grønland


Rapporten fra Koordineringsudvalget vedrørende bygningsrenovering i Grønland forskrækker ikke den grønlandske bygge-og anlægsbranche, selvom rapporten bekræfter og nuancerer, at de kommende års renoveringsarbejder samlet set bliver et projekt af historiske dimensioner.

Set i lyset af det samtidige behov for nyt boligbyggeri bliver der unægteligt tale om en kraftprøve for hele det grønlandske samfund. Netop det er en vigtig pointe, som flere toppolitikere tilsyneladende har glemt - måske fordi OECD afleverede landerapporten om Grønland næsten samtidig med den grønlandsk/danske renoveringsrapport. Men der er ingen grund til at ryste på hånden. Troværdige politisk-økonomiske beslutninger, professionel og sikker planlægning i sammenhæng med den nødvendige uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats vil gøre det muligt for grønlandske virksomheder at løfte de store opgaver.

Mangeårigt projekt
Grønlands Arbejdsgiverforening har sagt det igen og igen - at renoverings- og nybygningsprojekterne skal gennemføres over en lang årrække, måske 15-20 år. Ellers mister Grønland muligheden for et generelt samfundsmæssigt løft langt ind i det næste årtusinde.

Nu bekræfter renoveringsrapporten Grønlands Arbejdsgiverforenings synspunkt. Kapaciteten på arbejdsmarkedet taler for, at det ikke er hensigtsmæssigt - formentlig slet ikke muligt - at gennemføre det store renoveringsprojekt over en kort årrække. Samtidig fastslår rapporten, at det vil være teknisk forsvarligt at gennemføre arbejderne over 10-15 år.

"En spredning af indsatsen over 10-15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked", hedder det i renoveringsrapporten.

Sagt med andre ord betyder den lange horisont, at vi kan gennemføre både renoveringer og nybyggeri uden at sprænge de økonomiske rammer - og nok så vigtigt, det bliver samtidigt muligt at uddanne den nødvendige arbejdskraft.

De nødvendige politiske beslutninger
Inden der sættes endelig tal på renoverings-og nybygningsopgaverne vil det være nødvendigt, at politikerne vurderer og fastlægger rimelige standarder for boliger i Grønland.

Hvordan skal vi bo?
Er det højhuse eller etplanshuse, hvor mange rum har en familie krav på, hvilke normer er der for de sanitære installationer mv. Sådan kunne man fortsætte, og det er i princippet alene bygherren, som træffer disse afgørelser.

Men hvis huslejerne samtidig, i højere grad end tilfældet er i dag, skal afspejle de faktiske boligomkostninger, er det naturligvis nødvendigt at tage lejerne med på råd.

Hvor meget vil en familie ofre på en bolig?
Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Grønlands Arbejdsgiverforening vil opfordre politikerne til at tage denne debat snarest og gerne i fuld offentlighed. Det må være en første forudsætning for planlægningen, at der er konsistens i de politiske holdninger, og at disse så langt som muligt afspejler brugernes - befolkningens ønsker og betalingsvilje.

Veluddannet arbejdskraft
Det er indlysende, at den grønlandske bygge- og anlægsbranche har behov for tilgang af kvalificeret arbejdskraft, hvis branchen selv skal løse de kommende års kæmpeopgaver.

Renoveringsrapporten konkluderer da også, at "det ikke med den nuværende arbejdsstyrke vil være muligt både at gennemføre renoveringsindsatsen over 15 år og samtidig helt eller delvist at tilgodese det investeringsniveau for nyt boligbyggeri, som er beregnet af Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi.

Alene i Nuuk vurderes der at være behov for omkring 1.500 nye boliger. Allerede nu bygges der overalt i byen, og Nuup Kommunea er parat til at inddrage nye områder til boligbyggeri i de kommende år - blandt andet Qinngorput i Malenelandet. Samtidig projekteres for øjeblikket blandt andet et stort svømmehalsbyggeri i byen.

Nuuk forventer herudover på lidt længere sigt et omfattende erhvervs- og boligbyggeri i city-området.

Renoveringsindsatsen bliver landsdækkende, og der venter store opgaver i flere byer og bygder. Det er ikke vanskeligt at tilslutte sig renoveringsrapportens vurdering af, at 15 års renoveringer parallelt med voldsomt øget nybyggeri vil kræve en væsentlig tilgang af kvalificeret arbejdskraft i byggesektoren.

Forarbejdet er indledt
Allerede for længe siden har Grønlands Arbejdsgiverforening indledt forberedelserne til de store bygge- og anlægsopgaver. I samarbejde med hjemmestyrets uddannelsesdirektorat og erhvervsskolerne er der taget initiativer, som kan berede vejen for uddannelse af den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Derfor er det langt fra sikkert, at renoveringsrapporten vurderer rigtigt, når den konkluderer, at en væsentlig forøgelse af udbuddet af faglært arbejdskraft på bygge-og anlægsområdet ikke vil være mulig på kort sigt.

"Hjemmestyret står derfor i øjeblikket over for valget, om man for at afhjælpe boligmanglen skal bygge flere boliger, eller om man skal prioritere en relativ hurtig gennemførsel af renoveringen over 15 år," hedder det i rapporten.

Grønlands Arbejdsgiverforening er enig i, at der bliver tale om prioriteringer. Med henvisning til OECD-rapporten er Grønlands Arbejdsgiverforening samtidig enig i, at et kommende mere kostægte huslejeniveau formentlig vil tage toppen af den aktuelt registrerede boligmangel. Det betyder, at der formentlig vil være grundlag for en revurdering af boligbehovet og dermed af behovet for nybyggeri.

Men uanset disse forbehold, så står det klart, at der er et meget stort behov for en opprioritering af uddannelsesindsatsen inden for bygge- og anlægssektoren.

Kæmpechance for Grønland
I enhver henseende er de kommende års bygge- og anlægsprojekter en enorm udfordring for Grønland. Det er samtidig en kæmpechance - i Landstinget er der da også efterhånden bred politisk enighed om, at projekterne kan føre til et generelt løft for hele samfundet. Så meget mere kan det undre, at op til flere landsstyremedlemmer er faret i pressen med synspunkter om, at den grønlandske bygge- og anlægsbranche er sammenspist og for dyr. Der er tale om meget alvorlige og udokumenterede påstande, som kan bringe en hel branche i miskredit. Grønlands Arbejdsgiverforening har intet principielt imod, at udenlandske byggevirksomheder på legal vis får adgang til det grønlandske marked. Men det må ske på de vilkår, som gælder for al anden erhvervsaktivitet i dette land. Konkurrence på lige vilkår, det har altid været Grønlands Arbejdsgiverforenings politik. Hidtil er det imidlertid ikke bevist, at danske virksomheders aktiviteter i Grønland har fået byggepriserne til at falde.

Derfor er det på kanten af injurier, når fremtrædende landsstyremedlemmer mere end antyder, at kartel-lignende aftaler mellem de grønlandske entreprenører og byggevirksomheder holder priserne kunstigt i vejret.

Grønlands Arbejdsgiverforening vil være indstillet på en fuldstændig afdækning af disse påstande.

Men som udgangspunkt mener vi, at såvel politikerne som hele det grønlandske samfund bør koncentrere sig om, hvordan Grønland, grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft får mest muligt ud af den kraftanstrengelse, som renoverings- og nybygningsprojekterne bliver.

Forhandlingerne om statens medfinansiering af renoveringsprojekterne er netop afsluttet i København med møder mellem landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, og den danske regerings økonomiske ministre.

Vi må derfor forvente, at der nu er skabt de grundlæggende økonomiske forudsætninger for at indlede en detaljeret planlægning af renoveringsopgaven, således at alle virksomheder kan blive bedst muligt forberedt til udførelsen af opgaven og ikke mindst således, at befolkningen alle steder føler vilje og lyst til selv at medvirke ti1 at give nuværende og kommende generationer adgang til rimelige boligforhold.