Finansiering af renoveringsindsatsen
Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig
Mandag d. 23. august 1999
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Økonomi
.
Indholdsfortegnelse:
6.1. Finansiering via Landstingets finanslov
6.2. Mulighed for øget egenbetaling
6.3. Kommunal finansiering af renovering af kommunernes ejendomme
6.4. Lånemuligheder
6.5. Støtte fra den danske stat
6.1. Finansiering via Landstingets finanslov
6.1.1. Nuværende afsatte midler til renovering.
Hjemmestyret har i de senere år opprioriteret indsatsen til renovering af hjemmestyrets bygninger. Af regnskabstekniske grunde er det imidlertid vanskeligt at foretage direkte sammenligninger af indsatsen de seneste år med de afsatte beløb for de kommende år.
For tiårsperioden 1999 - 2008 vil hjemmestyret under forudsætning af en videreførelse af bevillingsniveaet på Landstingets finanslov 1999 og budgetoverslagsårene afsætte i alt 2,7 mia. kr. til renovering. Beløbet er en sammensætning af et normalt årligt beløb på 230 mill. kr. og for perioden 1999 - 2004 en yderligere årlig ekstraordinær renoveringspulje på niveauet 70 mill. kr.
Tabel 7. Hjemmestyrets årlige renoveringsindsats
i perioden 1999 - 2004 fordelt på områder
Mill. kr.
Boligområdet
130
Institutionsområdet
40
Forsyningsområdet
50
Havne
10
Fast afsat beløb
230
Ekstraordinær renoveringspulje
70
Samlet renoveringsindsats
300
I tabel 7 er det årligt afsatte beløb til renovering på 300 mill. kr. i perioden 1999 - 2004 fordelt efter planlagte anvendelsesområder, idet det dog bemærkes, at fordelingen beror på skøn, og at der endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af den ekstraordinære renoveringspulje.
Det er arbejdsgruppernes vurdering, at renoveringsindsatsen og reinvesteringer på forsyningsområdet samlet set vil kunne gennemføres over en periode på 10 - 15 år. Regnes eksempelvis yderligere 5 år frem med det normale niveau på 230 mill. kr., vil hjemmestyret over en 15-årig periode have afsat knap 3,9 mia. kr. til renovering, eller gennemsnitligt 258 mill. kr. om året.
6.1.2. Mulighed for opprioritering
Når der ses bort fra den ekstraordinære renoveringspulje, har hjemmestyret for de kommende år afsat årligt omkring 230 mill. kr. til renovering af bygninger i Grønland. Dette svarer i 1999 til ca. 5 pct. af hjemmestyrets samlede udgifter på 4.423 mill. kr. og knap 37 pct. af anlægsudgifterne på 628 mill. kr., jf. tabel 8.
Tabel 8. Hjemmestyrets udgifter 1996 - 1999
Løbende priser
Regnskab 1996
Regnskab 1997
Bevilling 1998
Finanslov 1999
Driftsudgifter
3.360
3.453
3.784
3.853
Anlægsudgifter
546
637
698
628
Udlån og aktier
- 389
- 42
16
- 57
Ekstraordinær
26
0
0
0
Udgifter i alt
3.543
4.047
4.498
4.423
En opprioritering af renoveringsindsatsen og eventuelle afledte udgifter via landskassen vil i princippet kunne ske ved skatteudskrivning og/eller omprioritering på drifts- og anlægsbudgettet.
/////6.1.2.1. Anlægsbudgettet
Hjemmestyret har i de senere år investeret kraftigt i en udbygning af landingsbanestrukturen i Grønland. Udbygningen er imidlertid efterhånden nået så langt, at investeringerne på dette område vil falde væsentligt i de kommende år. En del af de i den forbindelse frigivne midler på anlægsbudgettet kunne overvejes anvendt til renoveringsindsatsen. Anvendelse af de frigivne midler til renovering vil i givet fald kræve en omprioritering, idet der allerede foreligger en vedtaget finanslov med planer for disponeringen af disse midler.
/////6.1.2.2. Driftsbudgettet
En årlig omprioritering af driftsbudgettet i eksempelvis størrelsesordenen 3 pct. vil i forhold til driftsbudgettet på 3.853 mill. kr. i 1999 udgøre ca. 116 mill. kr. Det bemærkes, at en del af driftsudgifterne vedrører lovbundne overførsler, hvor eventuelle ændringer vil kunne kræve lovgivning. Det må ligeledes tages i betragtning, at hjemmestyret står overfor andre omprioriteringsbehov end renoveringsniveauet.
/////6.1.2.3. Skatteudskrivning
En opprioritering af renoveringsindsatsen vil desuden kunne finansieres gennem en øget skatteudskrivning. Opkrævningen af direkte og indirekte skatter udgjorde for den samlede offentlige sektor i Grønland ca. 2,3 mia. kr. i 1996.
6.2. Mulighed for øget egenbetaling
6.2.1. Kapitalbidrag
Huslejen i udlejningsbyggeri består af et driftsbidrag, som skal dække løbende udgifter til drift og vedligehold og et kapitalbidrag, som skal dække udgiften til forrentning af den kapital, som er bundet i ejendommen.
Driftsudgiften udgør uanset udlejningsboligens beliggenhed og kvalitet i øvrigt 358,75 kr. pr. kvm. pr. år i flerfamiliehuse, hvoraf vedligeholdelsesarbejder og hensættelser til hovedistandsættelser skal afholdes.
Kapitalbidraget beregnes udfra en afkastgrad på 2,75 pct. om året af den del af opførelsesprisen (fastsat til minimum 7.000 kr. pr. kvm.) der overstiger 6.500 kr. pr. kvm.
Skal boligsektoren over tid i højere grad hvile i sig selv, er kravet, at såvel drifts- som kapitalbidraget dækker en større del af sektorens faktiske omkostninger. Det vil sige, at der i højere grad skal gennemføres omkostningsbestemt husleje. For kapitalbidraget indebærer dette, at kapitalafkastgraden fastsættes med udgangspunkt i prisen på den alternative anvendelse af kapitalen, eksempelvis prisen på lån. Med en markedsrente på 4 - 5 pct. p.a. er en kapitalafkastgrad på 2,75 pct. p.a. således for lav. Ønsker man at tilpasse kapitalafkastgraden, kunne man som en overgangsordning lade lejerne i renoverede ejendomme betale den faktiske kapitalomkostning pr. kvm. ved renovering. Dette forudsætter dog en ændring af lejelovgivningen og vil medføre en forøgelse af udgifterne til boligsikring.
6.2.2. Varmebesparelser
En del af renoveringsindsatsen vil vedrøre investeringer i energibesparende foranstaltninger i boligerne - investeringer som må forventes at medføre lavere varmeudgifter for lejerne. Det kunne i den forbindelse overvejes at hæve huslejen svarende til lejernes besparelser ved energibesparende foranstaltninger, således at de samlede boligomkostninger (husleje + varme) holdes uændret. Dette vil formentlig kræve en ændring af lejelovgivningen eller indførsel af ny lovgivning.
6.2.3. Omkostningsægte takster i forsyningssektoren
Renoveringsefterslæbet på forsyningsområdet er af arbejdsgruppen opgjort til omkring 250 mill. kr. Dette efterslæb vil sammen med de kommende års investeringsbehov på området kunne indhentes ved anvendelse af omkostningsægte takster. Udover at omkostningsægte takster vil kunne bidrage til finansiering af renoveringsbehovet på området, vil gennemsigtighed på omkostningsiden kunne sikre, at forbrugerne, herunder også virksomhederne og myndighederne, ved valg af forbrug træffer samfundsøkonomisk hensigtsmæssige beslutninger.
Det er hjemmestyrets vurdering, at en tilpasning til omkostningsægte takster vil kræve takststigninger på op til 8 pct. i gennemsnit.
6.3. Kommunal finansiering af renovering af kommunernes ejendomme
I forbindelse med renoveringen af kommunernes udlejningsejendomme er byrdefordelingen, at kommunerne afholder 40 pct. og hjemmestyret 60 pct. af udgifterne.
6.4. Lånemuligheder
En del af de forestående investeringer til renovering af den grønlandske bygningsmasse vil give et afkast i form af fremtidige sparede drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Eksempelvis vil man ved renovering af en ejendom i vid udstrækning kunne anvende nye og bedre materialer, som efterfølgende kræver mindre vedligeholdelse.
Dertil kommer, at en opgradering af varmeisoleringen fra 1960ernes og 1970ernes standard til nutidig standard vil indebære besparelser til opvarmning af bygningerne. Energistyrelsen vurderer således, at investeringer i energiforbedrende foranstaltninger i grønlandske boliger vil kunne give et årligt afkast i form af sparede varmeudgifter på 5 - 10 pct. af investeringen.
Afkastet ved renovering i form af fremtidige sparede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger taler således for, at det til en vis grad vil kunne være hensigtsmæssigt at lånefinansiere en del af indsatsen. På denne baggrund bør mulighederne for lånefinansiering af renoveringsopgaverne overvejes.
Generelt har Grønlands hjemmestyre adgang til at optage lån i danske og udenlandske finansieringsinstitutter på kommercielle vilkår. I det følgende vil hjemmestyrets konkrete muligheder for at lånefinansiere til renoveringsopgaver gennem realkreditinstitutter, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Nordiske Investeringsbank (NIB) blive gennemgået.
6.4.1. Muligheder for inddragelse af realkreditinstitutter
Lovgrundlaget for realkreditfinansiering er som udgangspunkt det samme i Grønland som i Danmark. Afgørende for og afgrænsningen af en realkreditfinansiering er derfor ligesom i Danmark de ejendomskategorier, der måtte ønske en sådan finansieringsform. Det vil sige ejerboliger til helårsbrug, private beboelsesejendomme til udlejning og private andelsboliger.
Der kan ikke umiddelbart ske realkreditfinansiering af alment boligbyggeri, ungdoms- og ældreboliger, da lovgivningen vedrørende disse ejendomskategorier ikke er gældende i Grønland.
På trods af realkreditinstitutternes muligheder for at yde lån til forskellige kategorier af private beboelsesejendomme har realkreditinstitutternes udlån i de senere år været begrænsede i Grønland. Geografisk har de været begrænset til de 4 største byer. Kreditforeningerne er således meget restriktive i deres udlån i Grønland
Med indførelsen af 10/40/50-ordningen ved nybyggeri af enfamiliehuse - en ordning som indebærer privat lånoptagelse af 50 pct. af byggesummen - er der imidlertid skabt et nyt grundlag for realkreditinstitutterne til at yde lån i Grønland.
6.4.2. Lån i Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) egentlige formål er at yde lån til finansiering af store anlægsprojekter inden for EU, men banken har også mulighed for at yde lån til investeringsprojekter uden for EU.
De projekter, som EIB i den her relevante sammenhæng vil kunne finansiere, skal primært vedrøre udbygning af infrastruktur eller være til gavn for miljøet. EIB bevilger imidlertid også lån til projekter, såfremt der eksempelvis kan argumenteres for, at projektet forbedrer levevilkårene i det land, hvor der investeres.
EIB kræver sædvanligvis, at andre finansielle aktører medvirker ved finansieringen, og yder således normalt kun lån indtil 50 pct. af anlægsudgifterne.
Et lån fra EIB til et land uden for EU vil normalt kræve garanti fra den medlemsstat, på hvis territorium projektet gennemføres. En dansk statsgaranti vil derfor formentlig være nødvendig, hvis hjemmestyret ønsker at optage et lån i EIB.
/////6.4.2.1. Løbetider og tilbagebetalingsvilkår
Lån optaget i EIB deles ofte op i trancher, der udbetales efterhånden, som der bliver brug for midlerne. Det samlede lån kan således opfattes som en ramme, låntager løbende kan trække på. Af omkostningsmæssige grunde har EIB en hovedlinie om ikke at yde lån på under 100 mill. kr.
Lånets løbetid vil normalt variere mellem 5 og 20 år. Tilbagebetalingen sker i årlige eller halvårlige ydelser - eksempelvis efter en afdragsfri periode. Renten i EIB-lån kan være enten fast eller variabel og vil svare til den rente, som EIB låner til, plus et tillæg til dækning af bankens administrationsomkostninger, idet tillægget hidtil ikke er blevet varieret efter risiko. Banken er en AAA-rated institution og kan derfor optage euro-lån til et renteniveau lige over den tyske obligationsrente. Renteniveauet ved lån i kroner må vurderes at være 0,25-0,50 pct. p.a. højere end ved euro-lån, men til gengæld vil der til et sådant lån ikke være knyttet nogen valutakursusikkerhed.
6.4.3. Lån i Den Nordiske Investeringsbank (NIB)
Den Nordiske Investeringsbank har til opgave at fremme den økonomiske udvikling i de nordiske lande ved at yde lån og stille garantier på bankmæssige vilkår for realisering af investeringsprojekter og eksport af nordisk interesse. Som udgangspunkt stilles der krav om, at de projekter, som banken beskæftiger sig med, skal være til gavn for mindst to af ejerlandene.
Projekter, der i væsentlig grad alene er i et enkelt lands interesse, falder således generelt udenfor bankens virksomhedsområde. Dog kan NIB medvirke ved finansiering af investeringer, som blot vedrører ét nordisk land, såfremt der eksempelvis kan argumenteres for, at investeringen udgør et led i den nordiske infrastrukturudbygning, er til gavn for miljøet, eller giver en bedre udnyttelse af energiressourcer.
Banken lægger stor vægt på at indtage en komplementerende rolle til øvrige finansielle kilder og samarbejder således gerne med øvrige finansielle institutioner om en finansieringsopgave.
/////6.4.3.1. Løbetider og tilbagebetalingsvilkår
Banken fastsætter rentesatsen på kommerciel vis, sikkerheden taget i betragtning. Renten kan være både variabel og fast. Løbetiden for et lån kan variere fra 5 til 20 år med en eventuel afdragsfri periode. Et fastforrentet lån vil dog formentlig ikke kunne optages i NIB med en længere løbetid end 10 år.
6.4.4. Sammenfatning af lån i EIB og NIB
Både EIB og NIB lægger i deres udlånspolitik stor vægt på, at de projekter, de engagerer sig i, skal vedrøre udbygning af infrastruktur eller være til gavn for miljøet inden for deres interesseområde. Med dansk statsgaranti synes det sandsynligt, at det for Grønlands hjemmestyre vil være muligt at optage lån til en renoveringsindsats i disse banker.
En låneansøgning vil således kunne tage udgangspunkt i, at renoveringsindsatsen vil have væsentlig betydning for miljøet. Dette dels ved en mere effektiv udnyttelse af energiressourcer via eksempelvis bedre isolering af boliger og dels med hensyn til energiforsyningen via en mindre ressourcekrævende indsats som følge af et bedre fungerende produktionsapparat. Et yderligere argument kan være, at renovering af grønlandske boliger vil kunne siges at bidrage til en forbedring af levevilkårene i Grønland.
Tabel 9. Hovedstol (mill. kr.) ved varierende ydelse og løbetid
på lån med rentesats på 4,5 pct. p.a.
Ydelse (mill. kr.)
10
20
30
Løbetid 10 år
79
158
237
Løbetid 15 år
107
215
322
Løbetid 20 år
130
260
390
Et lån i EIB vil med det nuværende renteniveau kunne opnås til en rente på mellem 4 og 5 pct. I nedenstående tabel er beregnet den hovedstol hjemmestyret ved varierende belastning af finansloven og varierende løbetid vil kunne finansiere ved en rente på 4,5 pct. p.a.
Det er hjemmestyrets vurdering, at hjemmestyret på egen hånd vil kunne opnå tilsvarende lånevilkår i andre banker. Hjemmestyret har derfor påpeget, at lånemulighederne i EIB/NIB kun er interessante, såfremt der er knyttet et subsidie dertil eksempelvis i form af rente- og/eller afdragsfrit lån eller tilskud til betaling af låneydelser.
6.4.5. Hjemmestyrets gæld
Grønlands hjemmestyre har siden slutningen af 1980erne og frem til medio 1990erne ført en konsolideringspolitik, der har medført en kraftig forbedring af landskassens gældssituation. Alene fra 1993 og frem til 1997 har hjemmestyret således forbedret sin nettogæld med over 1 mia. kr. En nettogæld ultimo 1993 på 769 mill. kr. er ændret til et nettotilgodehavende på 266 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Målt i forhold til disponibelt BNI er landskassens nettogæld dermed faldet fra 9,0 pct. af disponibelt BNI i 1993 til et nettotilgodehavende på 2,7 pct. af disponibelt BNI i 1997.
Tabel 10. Landskassens nettogæld, 1993 1997
Mill. kr.
1993
1994
1995
1996
1997
Landskassens nettogæld (mill. kr.)
769
630
279
- 311
- 266
Disponibelt BNI
8.540
8.973
9.472
9.776
10.008
Landskassens nettogæld i pct. af disp. BNI
9,0
7,0
2,9
-3,2
-2,7
Hjemmestyret er helt eller delvis medejer af en række erhvervsdrivende selskaber og virksomheder, herunder aktieselskaber hvor hjemmestyret ejer 100 pct. af aktierne. I de 5 største selskaber er nettogælden fra 1993 til 1997 steget med 1,7 mia. kr., således at den i 1997 udgjorde knap 2,8 mia. kr. Medregnes denne gældsætning i hjemmestyrets nettogæld, kan hjemmestyrets nettogæld ultimo 1997 opgøres til 2,5 mia. kr., det vil sige ca. 25 pct. af disponibelt BNI eller ca. 35 pct. af BNP. En forøgelse af hjemmestyrets og de hjemmestyreejede selskabers gæld væsentligt over dette niveau vil alt andet lige kunne begrænse hjemmestyrets fremtidige økonomiske og politiske råderum.
Problemet omkring Grønlands hjemmestyres indirekte engagement i gæld i erhvervslivet gennem ejerskab m.v. må ses i sammenhæng med den svagt udbyggede private sektor, den lave private opsparingstilbøjelighed, den grønlandske økonomis sårbarhed overfor internationale markedsforhold og det lave indkomstniveau i dele af befolkningen. Engagementet i erhvervsvirksomhederne udspringer således af strukturproblemer, som det i høj grad er ønskeligt at søge ændret, men som på kort sigt fastholder Grønlands hjemmestyre i væsentlige økonomiske forpligtelser, herunder et medansvar for gældsserviceringen i selskaberne. Så længe økonomien i selskaberne er sund, og investeringerne foretages ud fra et forretningsmæssigt grundlag, behøver selskabernes gældsætning imidlertid ikke at udgøre et problem for hjemmestyret.
6.5. Støtte fra den danske stat
6.5.1. MIFRESTA-rammens arktiske del og Grønland
Arbejdsgruppernes gennemgang af renoverings- og investeringsbehovet i den grønlandske bygningsmasse peger på at renoveringsindsatsen vil indeholde en væsentlig grad af miljø- og energirelaterede investeringer. Eksempelvis udgør en betydelig del af renoveringsomkostningerne på bolig- og institutionsområdet investeringer til energibesparende foranstaltninger. Ligeledes vil en fornyelse af produktionsapparatet på energiforsyningsområdet medføre et fald i denne sektors miljøbelastning i form af lavere energiforbrug og dermed lavere forurenings- og CO2-udslip.
I forbindelse med regeringens redegørelse for den hidtidige anvendelse af MI-rammen og den fremtidige anvendelse af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen er den hidtidige strategi for MI-Arktis blevet revideret. Efter at den hidtidige indsats blandt andet har bidraget til at afdække miljøproblemerne i Grønland, vil MIFRESTA-miljøstøtten til Arktis fremover blive rettet mod mere konkrete støtteforanstaltninger som sikring af rent drikkevand, tidssvarende affaldshåndtering, energibesparende foranstaltninger og tidssvarende energiproduktion herunder nedsættelse af forældede elværkers forureningsudslip, energibesparelser på boligområdet m.v. Desuden vil initiativer, der fremmer en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling blive inddraget.
De kommende års MI-tilsagn til u-lande og Arktis fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 11. Oversigt over MI-rammens tilsagn til u-lande og Arktis, 1999-priser
Mill. kr.
1999
2000
2001
2002
MI-tilsagn u-lande og Arktis (Danced)
424
452
480
504
MI-tilsagn Arktis (skøn)
36
38
41
43
Danced har i 1999 afsat ca. 8,5 pct. af det årlige samlede MI-tilsagn til u-lande og Arktis til indsatsen i Arktis. I tabellen er forudsat en fortsættelse af denne fordeling.
Miljøstyrelsen oplyser, at ca. 30 mill. kr. af bevillingen til Arktis årligt er disponeret til diverse indsatser. Af udisponerede midler er således ca. 6 mill. kr. til rådighed i 1999 stigende til ca. 13 mill. kr. i 2002.
Hvis det besluttes, at iværksætte større energieffektivisering og modernisering af by- og bygdeanlæg samt iværksættelse af energibesparende foranstaltninger i øvrigt, herunder i boligsektoren, vil det blive vurderet, om der er baggrund og mulighed for at afsætte øgede midler til disse formål.
Det bemærkes, at Miljø- og Energiministeriet som led i samarbejdet med hjemmestyret allerede har afsat 3 mill. kr. i 1999 til teknisk/faglig rådgivning og kortlægning af problemer på energiforsyningsområdet i Grønland.
6.5.2. Anden statslig medvirken til finansiering
Et hensyn i forbindelse med finansieringsovervejelserne har været den grønlandske økonomis bærekraft i forbindelse med det konstaterede renoveringsbehov i den grønlandske bygningsmasse. Et andet hensyn er at gøre den grønlandske boligmasse og infrastruktur mere bæredygtig. En eventuel dansk medvirken til finansieringen er belyst gennem en beskrivelse af muligheden for støtte til miljø- og energiforbedrende foranstaltninger på bygnings- og forsyningsområdet via MIFRESTA-rammen. Herudover er muligheden for optagelse af EIB/NIB-lån via dansk statsgaranti belyst.
Grønlands repræsentanter i udvalget har anført, at overvejelser vedrørende finansiering og egentlig statslig medvirken til en løsning af det konstaterede renoveringsbehov bør tage udgangspunkt i årsagerne til det ekstraordinære renoveringsbehov, herunder mulige fejl og mangler i oprindelig konstruktion, udførelse og materialevalg eller efterfølgende utilstrækkelig vedligeholdelse.
De af koordineringsudvalget nedsatte arbejdsgrupper på bolig- og institutionsområdet har i deres rapportering til udvalget skønnet, at ud af et samlet renoveringsbehov på omkring 4 mia. kr. (bolig-, institutions- og forsyningsområdet) kan omkring 766 mill. kr. henføres til byggeskader i forbindelse med opførelsen af bygninger inden områdernes overgang fra staten til hjemmestyret. Det er derudover arbejdsgruppernes skøn, at omkring 680 mill. kr. af det samlede behov kan tilskrives manglende vedligeholdelse både før og efter hjemmestyrets overtagelse af områderne fra staten.
Grønlands repræsentanter finder, at det nu konstaterede renoveringsbehov ikke kunne være og derfor heller ikke blev forudset ved områdernes overdragelse til hjemmestyret (herunder beslutning om tilskuddenes størrelse), og at staten som ansvarlig for byggeriet og til dels for vedligeholdelsen bør medvirke til en finansiel løsning af det ekstraordinære renoveringsbehov.
Statens repræsentanter i udvalget har hertil påpeget, at bygningerne er overdraget til hjemmestyret vederlagsfrit, og at der i forbindelse med overdragelsen af områderne til hjemmestyret er medfulgt tilskud til fortsat finansiering af drifts- og anlægsopgaver på områderne. Hjemmestyret har frit kunnet disponere over dette tilskud med hensyn til, om det skulle anvendes til finansiering af vedligehold, renovering, nybyggeri eller i princippet helt andre opgaver. Hjemmestyret ville med den fornødne prioritering af renoverings- og vedligeholdelsesopgaven, herunder ved at etablere sammenhæng mellem vedligeholdelsesudgifter og huslejefastsættelse, efter overtagelsen kunne have løst denne opgave inden for de samlede økonomiske rammer.
I arbejdsgruppernes omkostningsskøn er der i øvrigt ikke taget hensyn til de ved renoveringen afledte hovedistandsættelses- og driftsbesparelser, ligesom bygningernes værdiforøgelse som følge af renoveringen heller ikke indgår. Statens repræsentanter finder på den baggrund, at arbejdsgruppernes opgørelser overvurderer de reelle omkostninger ved den ekstraordinære renovering.
Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig.