Scenario for renoveringsindsatsen
En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked
Mandag d. 23. august 1999
Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Økonomi
.
Ovenstående gennemgang af renoveringsbehovet og kapaciteten på arbejdsmarkedet taler for, at det for det grønlandske samfund ikke vil være hensigtsmæssigt og måske slet ikke muligt at gennemføre indsatsen over en kort årrække. Ved at fastslå at det vil være teknisk forsvarligt at gennemføre renoveringsindsatsen på 10 15 år, har arbejdsgrupperne imidlertid peget på, at en forceret gennemførelsestid heller ikke er nødvendig. En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked.
Hvis man som udgangspunkt lægger renoveringsopgørelserne fra arbejdsgrupperne sammen, fremkommer et beløb på godt 4 mia. kr. Dette beløb svarer til prisen på den samlede renoveringsindsats, det vil sige prisen for renoveringsindsatsen inklusive forbedringer, og inden der eventuelt foretages en prioritering af indsatsen i form af eksempelvis en begrænsning til ekstraordinær renovering på institutionsområdet. Derudover indbefatter beløbet også investeringsbehovet i de kommende 10 år i den grønlandske forsyningssektor. De 4 mia. kr. er således udtryk for den dyreste indsats, som hjemmestyret kan vælge med udgangspunkt i arbejdsgruppernes opgørelser. Der er med andre ord ikke tale om, at der nødvendigvis er et renoveringsbehov af denne størrelse. Omfanget af renoveringsindsatsen afhænger i sidste ende af den målsætning, man politisk vælger at sætte for bygningernes funktion og standard.
7.1. Finansieringen
Set i lyset af, at renoveringsbehovet på forsyningsområdet i væsentlig grad er udtryk for et reinvesteringsbehov i sektoren i de kommende år, og at den samlede indsats på dette område vil kunne finansieres via eksempelvis takstforhøjelser, er der i nedenstående skønnede opgørelser af renoverings- og finansieringsbehovet i Grønland set bort fra forsyningssektoren.
Tabel 12. Renoveringsplan (ekskl. forsyningsområdet) gennemført over 15 år
Samlet renoveringsindsats
Årlig renoveringsudgift
Hjemmestyrets boliger
1.663 mill. kr.
111 mill. kr.
Kommunernes og privates boliger
500 mill. kr.
33 mill. kr.
Institutionsområdet
895 mill. kr.
60 mill. kr.
Alle områder
3.058 mill. kr.
204 mill. kr.
Afledte indtægter (via kapitalbidrag)
129 mill. kr.
9 mill. kr.
Kapitalbehov ved nuværende huslejefastsættelsesregler
2.929 mill. kr.
195 mill. kr.
Det fremgår af tabel 12, at det samlede renoveringsbehov (ekskl. forsyningssektoren) kan opgøres til 3,1 mia. kr. og at dette fordelt over 15 år vil medføre en årlig gennemsnitlig udgift på 204 mill. kr. Fratrukket de ved renoveringen afledte øgede huslejeindtægter, her anslået til 9 mill. kr. i gennemsnit over 15 år
(1)
, udgør det årlige gennemsnitlige finansieringsbehov 195 mill. kr. Dertil kommer, at renoveringen af både boliger og institutioner vil medføre fremtidige sparede drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Disse besparelser kan indregnes, såfremt vedligeholdelsen i forvejen er på et tilfredsstillende niveau. Der foreligger ikke beregninger herfor, hvorfor disse besparelser ikke er indregnet i dette scenario.
Hjemmestyret vil med en fortsættelse af det nuværende bevillingsniveau i 15 år på finansloven have afsat godt 3,1 mia. kr. til renovering af bolig- og institutionsområdet, svarende til et gennemsnit på 208 mill. kr. over 15 år.
Med et årligt gennemsnitligt kapitalbehov på under 200 mill. kr. kan renoveringsindsatsen således økonomisk gennemføres over 15 år med de nuværende bevillinger på Landstingets finanslov og med de nugældende regler for fastsættelse af huslejen.
Det skal understreges, at der for at undgå omfattende renoveringsefterslæb fremover sideløbende med renoveringsindsatsen bør afsættes tilstrækkeligt med midler til den løbende vedligeholdelse af bygningsmassen, herunder også forsyningsområdet, jf. afsnit 0. samt til uddannelse af faglært arbejdskraft, jf. afsnit 0.
Renoveringsindsatsen er her tænkt gennemført over 15 år og udgifterne (og dermed likviditetsbehovet) til indsatsen forudsat jævnt fordelt over perioden. I praksis må finansieringsbehovet imidlertid forventes at falde mere ujævnt.
7.2. Arbejdskraftbehovet
Ud fra den betragtning, at aktiviteten på arbejdsmarkedet inden for bygge- og anlægsbranchen med en årlig renoveringsindsats på 230 300 mill. kr. i 1998 og 1999 ligger på kapacitetsgrænsen, er en fortsat renoveringstakt på i gennemsnit 250 mill. kr. ikke umulig. Dog forudsætter det, på den ene side at aktiviteten inden for nybyggeri fastholdes på nuværende niveau, og på den anden side at kapaciteten på bygge- og anlægsområdet ikke falder som følge af eksempelvis øget tilbagetrækning på arbejdsmarkedet.
Sagt på en anden måde vil det ikke med den nuværende arbejdsstyrke være muligt både at gennemføre renoveringsindsatsen over 15 år og samtidig helt eller delvist at tilgodese det investeringsniveau for nyt boligbyggeri, som er beregnet af Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.
En gennemførsel af renoveringsindsatsen over 15 år parallelt med en øget indsats inden for nybyggeriet vil således kræve en væsentlig tilgang af faglært arbejdskraft i byggesektoren.
En væsentlig forøgelse af udbuddet af faglært arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet må imidlertid på kort sigt vurderes ikke at være mulig. Hjemmestyret står derfor i øjeblikket over for valget, om man for at afhjælpe boligmanglen skal bygge flere boliger, eller om man skal prioritere en relativ hurtig gennemførsel af renoveringen over 15 år.
En samtidig forøgelse af både boligbyggeriet og renoveringen inden for denne tidshorisont vil forudsætte en opprioritering af uddannelsesindsatsen inden for bygge- og anlægssektoren, og at det herved er muligt at forøge antallet af færdiguddannede væsentligt.
(1)
Når en bolig renoveres vil en del af renoveringen kunne henføres til forbedringer. Disse forbedringer giver sig udslag på huslejen gennem en stigning i kapitalgrundlaget, hvor ud fra kapitalbidraget beregnes. Erfaringerne ved de hidtidige foretagne renoveringer viser, at kapitalgrundlaget i forhold til de nugældende regler om huslejefastsættelse, typisk opjusteres med 1.000 2.000 kr. pr. kvm. Antages forbedringen i gennemsnit at udgøre 1.500 kr. pr. kvm., vil de afledte årlige merindtægter, som renoveringerne i det offentlige udlejningsbyggeri giver anledning til, udgøre ca. 850.000 kr. for hver 111 mill. kr., der investeres. Tilsvarende forudsættes renoveringen i kommunernes og privates ejendomme at give anledning til årlige merindtægter i størrelsesordenen 230.000 kr. for hver 33 mill. kr., der investeres. Det vil sige, at hvis der hvert år investeres 144 mill. kr. (111 mill. kr. + 33 mill. kr.) vil huslejeindtægterne stige ca. 1,1 mill. kr. om året og vil efter 15 år være steget med 16 mill. kr. i forhold til det nuværende niveau. Over 15 år vil den umiddelbart opgjorte stigning udgøre akkumuleret omkring 129 mill. kr., hvilket betyder en gennemsnitlig årlig merindtægt på knap 9 mill. kr. årligt.