Ulovlig boligtildeling er kutyme

Det er beskæmmende at høre landsstyreformanden sige, at det gennem mange år har været kutyme at overtræde de gældende regler for boligtildelingen under hjemmestyret. Det er udtryk for intern anarkisme i hjemmestyret.

Torsdag d. 4. maj 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Boliger, Etik, Love og konventioner, Politik.

TIDLIGERE landsstyremedlem Mikael Petersen er flyttet ind i en af hjemmestyrets direktørboliger. Det er han ikke berettiget til. Som menigt landstingsmedlem er man ikke boligberettiget i hjemmestyret og må klare sig selv.

Mikael Petersen boede i Uummannaq, da han blev hentet til Nuuk som landsstyremedlem for sociale anliggender. Her flyttede han ind i en landsstyrebolig og tog naturligvis sin familie med.

I Uummannaq skilte han sig af med sit hus, fordi han satsede på mindst én valgperiode som landsstyrepolitiker. Men politik er ikke til at lide på. Det er en usikker branche, og for Mikael Petersen gik det sådan, at han efter en uheldig forvaltningssag, som han blev gjort ansvarlig for, måtte trække sig som landsstyremedlem.

Konsekvensen heraf er, at han mistede hus, bil og løn som landsstyremedlem, og nu skal hans efterfølger have hans bolig. Hjemmestyret har ikke ønsket at sætte familien fra Uummannaq på gaden og har midlertidigt stillet et andet hus til rådighed.

Det er i korte træk alt om den boligtildeling, der i øjeblikket optager sindene hos snart sagt utallige boligsøgende i Nuuk. De må nemlig selv vente 12-15 år med at få tag over hovedet - også selvom deres boligbehov er ligeså akut som Mikaels.

LANDSSTYREFORMAND Jonathan Motzfeldt forklarer i dagens avis, at landsstyret har ønsket at give Mikael Petersen en anstændig behandling. Det er al ære og respekt værd. Det må bare ikke blive til en uanstændig forskelsbehandling.

Gennem nogle år har hjemmestyret - både landsstyre og administration - været kritiseret for pamperi og nepotisme. Der har været mere end tendens til, at for eksempel tidligere landsstyremedlemmer og politiske kampfæller får jobs, bestyrelsesposter, boliger, og debatten har efterladt indtryk af en grønlandsk bananrepublik.

Debatten har været så nærgående, at der har været grund til at håbe, at de magthavende politikere lærte af den... At de efterhånden er blevet klar over, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig. Det kunne godt lyde, som om Mikael Petersens uregelrette boligtildeling er rimelig nok, men den strider mod reglerne og er udtryk for en regulær forskelsbehandling af borgerne.

Og så er Mikael Petersen allerede behandlet anstændigt nok.

DET TIDLIGERE landsstyremedlem har nemlig allerede boet i sin landsstyrebolig i seks måneder.

Et halvt år har han altså haft mulighed for at skaffe tag over hovedet i Nuuk, hvor der i den periode har været boliger til salg. De er dyre - ganske vist - men det er et resultat af den politik, Mikael Petersen selv har været med til at føre i Landstinget og i landsstyret.

Mikael Petersen har været favoriseret i et halvt år. Ved at forlænge hans boligordning er der ikke længere tale om en midlertidig ordning. Den har han haft. Han må ud på lige fod med alle andre borgere og mærke boligproblemet på sin egen krop og sin tilværelse.

DER ER IKKE noget at sige til, at borgerne/ vælgerne, der jo er politikernes arbejdsgivere bliver vrede i frustration over de overgreb, som ustandseligt afsløres. Ventelisterne bliver stadig længere og længere, og de initiativer, der tages for at gøre dem kortere, sinker blot væksten en smule.

Enhver, der maser sig ind foran i køen, skaber tumulter, og det er det, Mikael nu gør. Samtidig henleder det tanken på andre ventelister. Hvor skal grænsen gå? Er der for eksempel et særligt mål for anstændig behandling af politikere i forhold til ventelisterne i sundhedsvæsenet?!

Det er beskæmmende at høre landsstyreformanden sige, at det gennem mange år har været kutyme at overtræde de gældende regler for boligtildelingen under hjemmestyret. Det er udtryk for intern anarkisme i hjemmestyret. Revisionsudvalget skal reagere!