Fornuftig finanslov
Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre
Fredag d. 18. august 2000
Sermitsiaq
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Politik
,
Sprog
,
Uddannelse
,
Økonomi
.
Det er en fornuftig finanslov, som landsstyret i denne uge har fremlagt. Fokus på folkeskolen og ungdomsuddannelserne er altafgørende for landets fremtid.
Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre. I finanslovforslaget står, at man kun vil gøre noget for at forbedre engelsk. Men det er ikke nok, når Landstinget har valgt, at de unge mennesker efter en grønlandsk folkeskole skal klare et dansk uddannelsessystem.
Målet at dygtiggøre arbejdskraften og nedbringe behovet for tilkaldt arbejdskraft er den rigtige vej og forudsætningen for øget selvstændighed.
Desuden er det klart, at der skal ryddes kraftigt op i tilskudsjunglen og subsidieordningerne for at få større gennemskuelighed og mere kostægte priser i de offentligt ejede virksomheder.
Men hvem kontrollerer, at vi får kostægte priser. Selv om Grønlandsfly har fået servicekontrakter på flere helikopterruter, er billetpriserne på Nuuk-Kangerlussuaq og Ilulissat-Kangerlussuaq stadig for høje.
Også boligreformen kan vi støtte, men hvis man vil have folk til at investere i private boliger, må tilskyndelsen være større. Oppositionen foreslår, at folk skal kunne afskrive deres udgifter til en privat bolig. Det betyder, at det offentlige betaler 40 procent af udgiften, men det er billigere end, når det offentlige støtter andelsboliger med 66 procent.
Samtidig bør man imidlertid indføre den regel, at hvis man har en privat bolig, kan man ikke belaste det offentlige boligmarked.
Man skal altså ikke kunne anskaffe sig en privat bolig med forskellige subsidieordninger og derefter leje den ud til en tårnhøj husleje og selv fortsat bo i en offentlig bolig. Det kan godt være at det i dag er lovligt, men det er moralsk forkasteligt.
Desuden kunne både kommune og hjemmestyret lette overgangen ved at give et tilskud til byggemodningen, der er en meget høj udgift.
Generelt er den forsigtige finanspolitik også fornuftig.
Vi støtter i den forbindelse Josef Motzfeldts bekymring for, at de nuværende stigende konjunkturer ikke kan fortsætte, med mindre vi får øget eksport og øget produktion, der kan erstatte noget import.
Derfor må den væsentlige opgave for landstinget være, at skabe økonomisk vækst baseret på produktion og eksport. Det vil sige, landstinget skal give så gode rammer som overhovedet muligt for nye private virksomheder, for privat boligbyggeri, for uddannelse samt for konkurrence mellem virksomhederne både offentlige og private.
Jo mere konkurrence, jo bedre kvalitet og jo lavere priser.